Hvilken fødevare tilbagekaldes
Laila Kokosolie fra Sri Lanka
Nettoindhold: 500ml i glas
Bedst før: Januar 2025
EAN-kode: 5 020580 012557
Hvor er produktet solgt
Produktet er solgt i: Specialvarebutikker på Sjælland og Fyn
Hvorfor tilbagekaldes produktet
PAH – polycykliske aromatiske kulbrinter – er tjærestoffer, der kan forekomme i fødevarer f.eks. gennem procesforurening. Det betyder, at indholdet af PAH-stoffer i fødevarer kan være forhøjet pga. en fejl under produktionen.
Undersøgelser har vist, at PAH-stofferne bl.a. kan være kræftfremkaldende. Da der er fundet forhøjet indhold af tjærestofferne i kokosolien, kan en sundhedsmæssig risiko ved produktet ikke udelukkes.
Det afgørende er dog, at forbrugere ikke har et højt indtag af stofferne igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid, der kan have en sundhedsskadelig effekt.
Man vil derfor ikke opleve akutte symptomer, hvis man har anvendt og spist produktet.
Læs mere om PAH i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at trykke på linket her
Hvad skal du gøre som forbruger
Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Oplever du eller er du i tvivl om symptomer, skal du kontakte din egen læge.
Hvem tilbagekalder produktet
M. Trading ApS
Kornmarksvej 6
2605 Brøndby