For højt indhold af pesticid i krydderiblanding

19-07-2025

Desi Mart tilbagekalder Pani Puri Masala (krydderiblanding), da der er påvist et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Billede af det tilbagekaldte produkt: Pani puri masala
Billede af det tilbagekaldte produkt: Pani puri masala

Hvilken fødevare tilbagekaldes

MDH Pani puri masala
Bedst før dato: 31-08-2025
Nettovægt: 100 g
Oprindelsesland: Indien

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i forskellige bazarer og specialbutikker over hele landet. 

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Der er fundet for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes. Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid. Det er nemlig ikke det ​enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Læs mere om pesticider i fødevarer her

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvem tilbagekalder produktet

Desi Mart
Stamholmen 175
2650 Hvidovre