Når indersiden af tomatdåsen er behandlet med rustbeskyttende lak, så opstår der risiko for afsmitning med bisphenol A, som er sundhedsskadelig for mennesker i selv små mængder. Samme risiko for afsmitning er der i beholdere og køkkenudstyr, som er fremstillet i hård gennemsigtig plast.
- BPA har længe været kendt som et stof, der giver uønsket afsmitning til emballage. Derfor har der i mange år været grænseværdier for afsmitning, som løbende er sat ned. Nu har EFSA igen vurderet, hvad vi kan tåle, før der kan opstå risiko for skader på vores sundhed. Med den nye vurdering, skal der så lidt til, at vi i praksis må undgå bisphenol A i materialer, der kommer i kontakt med mad og drikkevarer, siger kontorchef Henrik Dammand Nielsen.
Den nye EFSA-standard for et tåleligt dagligt BPA-indtag er ca. 20.000 gange lavere end den gamle grænseværdi, som blev fastsat i 2015. EFSA vurderer, at gennemsnitsforbrugere i alle aldersgrupper dagligt indtager BPA over det tålelige daglige indtag, og at BPA derfor udgør en sundhedsrisiko for dem.
BPA har længe været forbudt i sutteflasker, tudkopper og emballage til børn under tre år, og der er fastsat grænseværdier for afsmitning fra konservesdåser og anden emballage.
- Hvis man som forbruger vil være ekstra forsigtig, så er der mulighed for at vælge indpakninger og køkkengrej uden BPA. Man kan f.eks. få dåsetomater i papkarton, som er foret med plast uden BPA, siger Henrik Dammand Nielsen.
Som konsekvens af EFSAs nye vurdering af BPAs farlighed vil Fødevarestyrelsen tage initiativ til dialog med både EU-kommissionen og danske erhvervsorganisationer om en udfasning af BPA.
Link til EFSAs nye risikovurdering for Bisphenol A
Link til Fødevarestyrelsens side om uønsket kemi i mad
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34.
Fakta
- EFSA har nedsat det tolerable daglige indtag (TDI) fra 4 mikrogram BPA pr. kg kropsvægt om dagen til 0,0002 mikrogram svarende til, at TDI er nedsat 20.000 gange.
- BPA kan påvirke sædkvalitet og brystvæv og giver risiko for skader på immunsystemet samt lungereaktioner (astma).
- BPA indgår i produktion af polykarbonat plast. En lille rest BPA bliver tilbage i plasten.
- BPA indgår i epoxylak, som bliver brugt til overfladebehandling af metaldåser for at undgå kontakt mellem metal og fødevarer.