Presseinvitation: Offentliggørelse af anbefalinger til det kommende klimamærke

26-04-2023

Arbejdsgruppen bag det kommende klimamærke vil i forbindelse med en reception i Fisketorvets Føtex torsdag den 27. april overrække deres anbefalinger til fødevareminister Jacob Jensen. Medier er velkomne til at deltage og stille spørgsmål til ministeren samt repræsentanter fra arbejdsgruppen. (Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet 26.04.2023)

Efter et års arbejde er Klimamærkets arbejdsgruppe klar til at overlevere deres afrapportering til ministeren med deres anbefalinger til et dansk klimamærke. Fokus vil være på, hvilke gevinster forbrugeren og erhvervet får med et klimamærke – bl.a. at det støtter op om den grønne omstilling og er med til at nå Danmarks mål om et 70 % reduktion af CO2.

Overrækkelsen vil finde sted torsdag den 27. april fra kl. 10:00-11:30, hvor en lang række repræsentanter fra arbejdsgruppen og interessenter på området vil deltage. Formanden for arbejdsgruppen Per Preisler Christiansen vil ca. kl. 10:30 overrække anbefalingerne til fødevareminister Jacob Jensen.

Journalister er velkomne til at deltage ved receptionen, og efter overrækkelsen vil der være mulighed for at stille spørgsmål og foretage interviews med ministeren samt deltagere fra arbejdsgruppen.

Journalister kan tilmelde sig receptionen ved at kontakte pressechef i Fødevareministeriet Jakob Kronborg på jakro@fvm.dk eller tlf. 5085 2172 senest torsdag d. 27. april kl. 9.

Fakta

Reception        Offentliggørelse af anbefalinger til det kommende klimamærke

Dato og tid       27. april kl. 10:00-11:30

Sted                 Føtex, Fisketorvet - Kalvebod Brygge 59, 1560 København.

Deltagere:

Fødevareminister Jacob Jensen

Formand for arbejdsgruppen Per Preisler Christiansen – Fødevarestyrelsen

Repræsentanter fra arbejdsgruppen