Foder

Bovaer er sikkert

19-12-2024

Bovaer bliver tilsat foder for at mindske metanudslippet fra køer. Undersøgelser viser, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for mennesker og dyr eller for miljøet.

I 2025 træder der nye regler i kraft, som skal reducere udledningen af den klimaskadelige gas, metan, fra malkekøer. Reglerne betyder, at danske landmænd skal fodre malkekøerne med enten mere fedt eller fodertilsætningsstoffet Bovaer. Reglerne gælder ikke for økologiske malkekøer.

Der har den seneste tid været et stort fokus på fodertilsætningsstoffet Bovaer og en bekymring for, om det er skadeligt. Undersøgelser af produktet viser, at der ikke er grund til bekymring.

Det er EU’s autoritet for fødevaresikkerhed, EFSA, der har lavet en risikovurdering af Bovaer. På baggrund af risikovurderingen har EU-Kommissionen godkendt stoffet.

Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.

Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.

Spørgsmål og svar om Bovaer

Bovaer er et stof, der bliver tilsat foder til køer for at nedsætte deres udledning af metan. Det aktive stof i Bovaer hedder 3-nitrooxypropanol. Det forkortes normalt til 3-NOP.

Et fodertilsætningsstof må kun bruges i EU, hvis det er godkendt. Grundlaget for en godkendelse er en videnskabelig risikovurdering af produktet, hvor fødevaresikkerheden blandt andet er blevet undersøgt. Konklusionen er, at det ikke påvirker fødevaresikkerheden negativt.

Bovaer er udviklet til at reducere køers udledning af metan.

Foder bliver nedbrudt i koens mave af mikroorganismer. Når det sker, bliver der frigivet brint og kuldioxid på gasform. Enzymer i maven på koen danner metangas ved hjælp af disse to stoffer. Bovaer er et fodertilsætningsstof, der reducerer effekten af disse enzymer, så der bliver dannet mindre mængder af metan.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har dokumenteret, at det er sikkert for mennesker at drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået produktet.

EFSA’ risikovurdering viser konkret, at stoffet er sikkert for malkekøer, når det bruges efter reglerne. Risikovurderingen viser også, at der ikke er rester af Bovaer i hverken kød eller mælk fra køer, der er blevet fodret med stoffet.

Et fodertilsætningsstof som Bovaer kan kun blive godkendt, hvis en risikovurdering viser, at der ikke er negative effekter på dyresundhed, fødevaresikkerhed m.v. De krav har Bovaer opfyldt.

Sundhed er naturligvis et væsentligt aspekt af dyrevelfærd, men dækker ikke nødvendigvis hele feltet. Derfor har Fødevarestyrelsen bedt Aarhus Universitet om flere undersøgelser, som i 2025-2029 skal afdække, om Bovaer kan have effekter på dyrevelfærden, som man ikke har opdaget, da man undersøgte de sundhedsmæssige effekter. Eksempelvis om køer viser tegn på ubehag eller ændrer ædeadfærd.

Et større pilotprojekt har allerede været gennemført, og der blev ikke påvist problemer med f.eks. foderoptagelse, mælkeydelse eller ændringer i køernes sundhed eller adfærd. Erhvervet har stået for pilotprojektet, hvor 13 danske besætninger med 8.000 malkekøer deltog i fire måneder.

På det grundlag vurderes Bovaer derfor at være sikkert at bruge som et værktøj til at reducere klimaaftrykket fra kvæg. Undersøgelserne i 2025-2029 udføres for at styrke dokumentationen for, at køernes dyrevelfærd ikke påvirkes ved brug af Bovaer i foderet.

Køernes udledning af metan er en væsentlig del af klimaaftrykket fra landbruget. Metan dannes som en del af køernes fordøjelse, når mikroorganismer i vommen nedbryder foderet. Metan er en meget kraftig drivhusgas, der får temperaturen på jorden til at stige.

Aarhus Universitet har vurderet, at metanudledningen fra malkekøer i Danmark kan blive reduceret med 27 pct., hvis man bruger Bovaer korrekt.

Kravet om metanreducerende foder gælder for bedrifter, der har mere end 50 køer. Det betyder, at landmænd med en bedrift af den størrelse enten kan vælge at fodre deres dyr med ekstra fedt eller med Bovaer.

Kravet gælder ikke for økologiske malkekøer.

Bovaer er ikke skadeligt for malkekøer, mennesker eller miljø.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har dokumenteret, at Bovaer er sikkert at bruge, hvis man følger retningslinjerne for produktet. Det betyder, at det er sikkert for de malkekøer, der fodres med det, og at det er sikkert for de mennesker, der drikker mælk eller spiser kød fra køer, der har fået produktet.

EFSA har også vurderet arbejdsmiljømæssige risici. I tilfælde hvor der bliver arbejdet med det ufortyndede stof i pulverform, kræver det forholdsregler, fordi stoffet kan irritere hud og øjne. Derfor skal brugere bruge øjen- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn, hvis man ikke på andre måder kan forhindre kontakt med stoffet.

Det er helt normalt at skulle bruge øjen- og hudbeskyttelse, når man arbejder med fodertilsætningsstoffer. Det skyldes, at mange fodertilsætningsstoffer håndteres på pulverform, og de i deres natur er relativt koncentrerede.

Det er ikke risikabelt for malkekøer at æde foder med Bovaer i. Koncentrationen af Bovaer i det færdige foder er meget lav, og det bliver blandet i foder med relativt højt indhold af vand. Derfor er der ingen risiko for, at det støver, når det bliver givet til køerne.

Der er heller ikke er grund til bekymring for miljøet i forbindelse med brug af produktet.

Danske landmænd kan lovligt bruge Bovaer til at reducere udledningen af metan fra malkekøer og avlskøer. Det skyldes, at Bovaer er et godkendt fodertilsætningsstof. Alle godkendte fodertilsætningsstoffer kan bruges under de betingelser, som står i godkendelsesforordningen for det konkrete produkt.

Det er sandsynligt, at mange danske landmænd vil vælge at bruge Bovaer til at opfylde det krav om brug af metanreducerende foder til malkekøer, der gælder fra 1. januar 2025.