Dyrevelfærdsmærket stiller en række ekstra krav til dyrenes forhold end den generelle lovgivning. Der er bl.a. krav om mere plads, bedre muligheder for social kontakt mellem kalvene og længere tid mellem ko og kalv efter kælvning.
Hensigten med Dyrevelfærdsmærket er, at det skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge f.eks. pålæg og ost, der er produceret med mere hensyntagen til dyrenes velfærd.
For at sikre, at kravene bliver overholdt, at har Fødevarestyrelsen været på stikprøvekontrol i 250 malkekvægsbesætninger, der er tilmeldt under den frivillige ordning.
Kontrollerne viste, at der var styr på pladskravene, og næsten alle landmændene sørgede for, at kalvene fik mindst 24 timer med deres mor inden adskillelse, som det kræves i besætninger med tre hjerter i Dyrevelfærdsmærket.
Hver femte af de kontrollerede besætninger blev dog gjort opmærksom på, at kalvene – for at få stimuleret deres sociale udvikling – skal gå sammen med andre kalve fra de er syv dage gamle. Da Fødevarestyrelsens vurdering er, at de pågældende landmænd retter op i henhold til vejledningerne, kan alle de kontrollerede besætninger fortsat anvende mærket.
- Vi er glade for at se, at de fleste landmænd overholder kravene, så forbrugerne ved køledisken fortsat kan stole på Dyrevelfærdsmærket. Men for at sikre, at vi også får de sidste med, har vi efter vores kontrolkampagne sat ekstra fokus på at informere besætningerne, om kravene til kalves sociale kontakt, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Christian Strøyer.
- Næste gang vi kommer på besøg rundt i staldene, forventer vi, at landmændene har lyttet til vores vejledninger, så de også fremover fortsat kan anvende mærket, tilføjer Christian Strøyer.
I april 2024 var der i alt tilmeldt 1.986 kvægbesætninger, hvor de 622 leverede mælk under Dyrevelfærdsmærket.
Links
Læs rapporten om kontrollerne her
Mere om Det Statslige Dyrevelfærdsmærke