”Gør en forskel for dyrevelfærden. Kig efter hjerterne, når du handler”. Sådan lyder opfordringen i en kampagne for dyrevelfærdsmærkede produkter, som kan ses i storcentre over hele landet og på en lang række digitale medier.
Dyrevelfærdsmærket findes på kød fra ko, gris og kylling samt mælk og mejeriprodukter og kan have ét, to eller tre hjerter. Allerede med ét hjerte kommer mælken eller kødet fra et dyr, der har oplevet et løft i dyrevelfærd i forhold til lovgivningen, og kravene til dyrevelfærd bliver løftet yderligere for henholdsvis to og tre hjerter.
Når forbrugerne vælger produkter med Dyrevelfærdsmærket, er de med til at understøtte landbrug, der gør mere for dyrevelfærden, end lovgivningen kræver. Det giver forbrugerne mulighed for at skabe bedre dyrevelfærd for så mange dyr som muligt, siger Christina Rughede, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Mærket er statsligt. Det er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med partnere fra hele fødevarekæden. Blandt medlemmerne er producenter, detailhandlen og dyreværnsorganisationer, som også støtter den igangværende kampagne.
Der findes dyrevelfærdsmærkede produkter fra gris, kvæg og kyllinger i butikkerne. Kyllinger med ét, to eller tre dyrevelfærdshjerter er alle af langsommere voksende racer og får særlig opmærksomhed i den igangværende kampagne.
Læs mere om Det Statslige Dyrevelfærdsmærke her
Fakta om Dyrevelfærdsmærket
-
Hvis du vælger en pakke med bare ét hjerte, er kravene til dyrevelfærd højere end i både den danske og EU’s lovgivning.
-
Med Det Statslige Dyrevelfærdsmærke kan forbrugerne støtte landmænd, der gør noget ekstra for dyrevelfærden.
-
Kød, mælk og mejeriprodukter, som er mærket med bare ét dyrevelfærdshjerte, kommer fra dyr, der har haft mere plads, end lovgivningen kræver. Arealkravet bliver øget ved hvert ekstra hjerte.
-
Fødevarer med tre dyrevelfærdshjerter kommer fra dyr, som har eller har haft adgang til græsarealer.
-
Kød med Dyrevelfærdsmærket er fra dyr, der har haft kortere transporttid til slagtning end den maksimalt tilladte transporttid.
-
Alle grise med Dyrevelfærdsmærket skal tildeles halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde
-
Kyllinger med Dyrevelfærdsmærket har haft mere tid til at vokse, fordi de skal være af langsommere voksende race.
-
Kyllinger skal vokse mindst 25 pct. langsommere end traditionelle racer for at kunne få Dyrevelfærdsmærket.
-
Langsommere vækst giver en mere harmonisk knogleudvikling i takt med, at kyllingerne tager til i vægt. Kyllinger med langsommere vækst er mere aktive, hvilket også er med til at styrke knoglerne.