Ved hjemmeslagtning forestår landmanden selv slagtningen eller får hjælp til at slagte fra et mobilt slagteanlæg, ofte slagtebusser, der kommer ud på bedriften. Ved hjemmeslagtning foretager Fødevarestyrelsen hverken inspektion før eller efter slagtning. Dyrene kan derfor ikke blive slagtemæssigt behandlet på et slagteri. Kødet kan ikke omsættes eller gives bort men kan udelukkende bruges i egen husholdning.
Spildevand fra hjemmeslagtningen og animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, må ikke medbringes fra ejendommen, men skal efterlades. Det skal i øvrigt opsamles, håndteres og bortskaffes efter reglerne i forordningerne om animalske biprodukter.
Alle kreaturer ældre end 72 måneder, som slagtes til konsum, skal testes for BSE. For at forhindre smitte med kogalskab (BSE) i at spredes, er det vigtigt, at specificeret risikomateriale (SRM) fjernes fra de slagtede dyr og bortskaffes i overensstemmelse med bestemmelserne i Biproduktforordningen.
Øvrige dele af dyret, som ikke ønskes anvendt i egen husholdning, f.eks. blod, skal opsamles og bortskaffes efter Biproduktforordningen. Når dyret afblødes, kan blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter.
Forordningen om animalske biprodukter.
Gennemførelsesforordning til forordningen om animalske biprodukter.
TSE-forordningen
Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg
47.1 Hjemmeslagtning med erhvervsmæssig assistance
Hjemmeslagtning er, når primærproducenter slagter og slagtemæssigt behandler egne dyr til forbrug i egen husholdning på ejendomme, hvor dyrehold er tilladt.
I flere tilfælde får primærproducenten hjælp fra mobile slagteanlæg til slagtning på ejendommen, ofte i form af slagtebusser. Erhvervsmæssig assistance er den assistance, der ydes af en virksomhed mod betaling. Vennetjenester, hvor venner og bekendte hjælper hinanden med en hjemmeslagtning, er ikke erhvervsmæssig assistance. En assistance, hvor der ikke medbringes slagteudstyr, betragtes heller ikke som en erhvervsmæssig assistance.
Ved slagtemæssig behandling forstås arbejdsprocesserne i tilslutning til slagtningen, f.eks. afhudning, plukning, afhåring og udtagning af organer.
Fødevareloven, § 34
Autorisationsbekendtgørelsen, § 11, stk. 2
Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning af dyr.
47.2 Krav til mobile slagteanlæg
Virksomheder med mobile slagteanlæg, som yder erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning, skal registreres hos Fødevarestyrelsen.
Virksomheder med mobile slagteanlæg, som yder erhvervsmæssig assistance til slagtning af tamfjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt beregnet til direkte levering fra primærproducenten til endelige forbrugere eller levering til lokale detailvirksomheder, skal registreres hos Fødevarestyrelsen.
Et mobilt slagteri, der er autoriseret til at slagte dyr til almindelig omsætning af kødet, kan registrere aktiviteten, erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning, – i denne sammenhæng må virksomheden ikke anvende det autorisationsnummer, det er tildelt som autoriseret slagteri. Det autoriserede mobile slagteri skal også overholde reglerne for stationære slagterier.
Ved mobile anlæg forstås f.eks. mobile slagteanlæg med medbragt udstyr, hvor hele slagtningen eller dele af slagtningen eller den slagtemæssige behandling kan foregå. En virksomhed, der kun medbringer dele af det nødvendige slagteudstyr, f.eks. en slagterkniv, og hvor primærproducenten selv stiller de øvrige faciliteter til rådighed, anses også for et mobilt slagteanlæg. Ligesom virksomheder, der foretager plukning af hjemmeslagtet fjerkræ med en mobil fjerkræplukkemaskine, også anses for mobile slagteanlæg.
Der er også regler for de personer, udstyr og anlæg, som en virksomhed medbringer til slagtningen eller til den slagtemæssige behandling. Reglerne handler eksempelvis om de hygiejnemæssige krav til lokalerne i et mobilt slagteanlæg, om krav for at undgå kontaminering af kødet og om krav til håndvask og rengøring.
Slagtebusser og andre mobile slagteanlæg er omfattet af de generelle indretningsmæssige krav for f.eks. gulve, vægge og lofter. Se afsnit 4. Lokaler og indretning af fødevarevirksomheder. Det gælder dog ikke lokaliteterne på primærproducentens ejendom, som virksomhederne måske benytter sig af.
Selve slagtningen og den slagtemæssige behandling skal gennemføres på en hygiejnisk forsvarlig måde.
Den ansvarlige for virksomheden skal sørge for, at de personer, der udfører slagtning og slagtemæssig behandling, får de nødvendige instruktioner om, hvordan de skal forholde sig til fødevarehygiejne.
Autorisationsbekendtgørelsen, § 7 og § 11 stk. 1 og 2
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I og kapitel XII
Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, og afsnit II, kapitel IV
47.3 Egenkontrol ved hjemmeslagtning
Mobile slagteanlæg som f.eks. slagtebusser skal udføre egenkontrol baseret på HACCP-principperne.
Egenkontrollen bør bl.a. omfatte, hvordan virksomheden undgår kontaminering af kødet, herunder udtagning af organer og håndtering af SRM under slagtningen.
Som noget særligt skal de mobile slagteanlæg føre et register med oplysninger om den ejendom, hvor dyrene slagtes, dyreart, antal af dyr, der er slagtet, CKR-nummer på de slagtede dyr, når dyrene er individuelt mærket, og slagtetidspunkt.
Hygiejneforordningen, artikel 5
Egenkontrolvejledningen
Hygiejnebekendtgørelsen, §§ 18-19