Hvad skal du være opmærksom på som dyrlæge?
Mund- og klovesyge (MKS) er en meget smitsom husdyrsygdom, der hører til blandt de mest alvorlige smitsomme sygdomme hos husdyr. Alle klovbærende dyr, herunder kvæg, svin, får, geder, bøfler, bison og vilde drøvtyggere er modtagelige for MKS. Da MKS ikke er en zoonose kan sygdommen ikke smitte mennesker. Symptomerne på MKS ligner symptomerne på bluetongue-virus (BTV). Det er derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom på nedenstående symptomer, når du besøger besætninger med klovbærende dyr. Du har pligt til straks at kontakte Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om smitte med MKS.
Husk din anmeldepligt
Hvis du er dyrlæge, og har mistanke om smitte med en anmeldepligtig sygdom, har du pligt til straks at underrette Fødevarestyrelsen.
MKS er en alvorlig husdyrsygdom og derfor opført på liste 1 og 3 i den nationale listebekendtgørelse. Det betyder, at du som dyrlæge skal kontakte Fødevarestyrelsen staks, når en mistanke opstår. Fødevarestyrelsen vil herefter aftale det videre forløb med dig.
MKS er ligeledes opført som en kategori A sygdom i EU’s Dyresundhedslov. Det vil sige, at der skal træffes øjeblikkelige udryddelsesforanstaltninger ved påvisning for at inddæmme smitten.
Symptomer på MKS:
| |
Kvæg |
Får og geder |
Grise |
Hjorte* |
| Feber |
X |
|
X |
|
| Ophørt ædelyst |
X |
|
X |
|
| Smasken |
X |
|
|
|
| Savlen |
X |
X |
|
|
| Sår eller blære på tunge |
X |
|
|
|
| Sår eller blære i klovspalten (klovrande, kløft og hæl) |
X |
X |
X |
|
| Sår eller blære i mundhulen |
X |
X |
X |
X |
| Sår eller blære på trynen |
|
|
X |
|
| Sår eller blære på patterne |
X |
|
|
|
| Nedgang i mælkeydelse |
X |
|
|
|
| Pludselig svær halthed |
|
X |
|
|
| Liggende og uvillig til at rejse sig |
|
X |
X |
|
| Står i krummet position med bagbenene understillede og er uvillig til at bevæge sig |
|
X |
|
|
| Pludselig lammelse |
|
|
X |
|
| Ved bevægelse skriger de højlydt og halter |
|
|
X |
|
| Stivbenet og stolpende gang |
|
|
X |
|
| Kravlen på forknæ |
|
|
X |
|
| Pelsen omkring hoven kan forekomme fugtig |
|
X |
|
|
*ofte milde symptomer
Øget overvågning for MKS i Danmark
Fødevarestyrelsen har fra fredag d. 17. januar 2025 indført øget overvågning for MKS. Det betyder, at prøver udtaget i forbindelse med kliniske mistanker om BTV vil blive betragtet som overvågningsprøver for MKS. Prøver udtaget i forbindelse med en klinisk mistanke for BTV vil derfor også blive analyseret for MKS. Det vil forsat være dig, som praktiserende dyrlæge, der skal foretage prøveudtagningen. Fødevarestyrelsen dækker udgifterne i forbindelse med analyserne af prøverne.
Danmark har siden BTV kom til Danmark i 2024 testet alle negative BTV prøver for MKS.
Hvis der er klinisk mistanke om smitte med BTV i en besætning:
Hvis du har klinisk mistanke om smitte med BTV i en besætning, skal du kontakte Fødevarestyrelsen. Der er ikke ændringer i Fødevarestyrelsens nuværende håndtering af disse mistanker. Det betyder, at det er dig, som praktiserende dyrlæge, der udtager prøver og sender dem til SSI. Prøverne, som du udtager i forbindelse med en klinisk BTV mistanke, vil i en periode også blive analyseret for MKS. Fødevarestyrelsen betaler for både BTV og MKS analyserne i denne situation.
Hvis der er mistanke om smitte med MKS i en besætning:
Hvis du har mistanke om smitte med MKS i en besætning, skal du kontakte Fødevarestyrelsen. Det er Fødevarestyrelsen embedsdyrlæger, der udtager og indsender prøver. Fødevarestyrelsen afholder alle udgifter i forbindelse med prøveudtagning ved en mistanke om MKS.
Situationen i Tyskland - flere detaljer
Den 9. januar 2025 opstår der mistanke om MKS i en vandbøffelflok i Brandenburg ved Berlin. Mistanken opstår efter, at besætningen er testet fri for BTV. Den 10. januar 2025 konstateres besætningen smittet med MKS. Der er endnu ikke kendskab til, hvordan smitten er kommet ind i besætningen. Det undersøges fortsat via smitteopsporingsarbejdet. MKS er ikke set i EU siden 2011, hvor der var udbrud i Bulgarien.
De tyske myndigheder har indført en række hasteforanstaltninger i overensstemmelse med EU’s Dyresundhedslov. Bl.a. er udbrudsbesætningen aflivet, og der er oprettet restriktionszoner for at inddæmme smitten. Endvidere har der været indført en standstill periode i hele delstaten fra den 10. januar til og med den 18. januar 2025, hvilket betød, at ingen klovbærende dyr eller produkter fra disse, måtte flyttes ind eller ud af delstaten. Fra den 18. januar 2025 og foreløbigt frem til 22. januar 2025 er der forsat standstill i Berlin.
Fødevarestyrelsen følger situationen nøje, og vurdere løbende behovet for at indføre nationale risikobegrænsende tiltag.
Fødevarestyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at risikoen for, at MKS kommer til Danmark, er lav. Selvom risikoen stadig er lav, kan det ikke udelukkes, at sygdommen kan komme til Danmark, eksempelvis med dyretransporter, via jagt- eller anden turisme. For at nedbringe risikoen for overførsel af smitte til danske besætninger med klovbærende dyr har Fødevarestyrelsen en række anbefalinger, som kan ses i den seneste trusselsvurdering: Trusselsvurdering for introduktion af mund- og klovesyge til Danmark - Fødevarestyrelsen
Få mere information
Læs mere om kontakt til Fødevarestyrelsen ved en mistanke
Aktuelt om mund- og klovesyge - Fødevarestyrelsen
Læs mere om mund- og klovesyge direkte på EU Kommissionens informationsside