Udeklarerede allergener i laksesalat

22-04-2022

Flensted Food Group A/S tilbagekalder laksesalat, da produktet indeholder krebsehalesalat. Krebsehalesalat indeholder allergener (skaldyr), som ikke fremgår af produktets mærkning.

Hvilken fødevare:
Laksesalat mærket COOP ”Smag forskellen”
Nettovægt: 150 g
Bedst før-dato: 29.04.22
Varenummer: 23853​
 
Solgt i:
SuperBrugsen, Kvickly og Dagli'Brugsen butikker i hele landet, samt på mad.coop.dk 
 
Virksomhed, der tilbagekalder:
FLENSTED Food Group A/S, Adelvej 9, 6823 Ansager.
 
Årsag:
Virksomheden har konstateret, at krebsehalesalat ved en fejl er blevet mærket som laksesalat. Krebsehalesalat indeholder allergener (skaldyr), som ikke fremgår af produktets mærkning.
 
Risiko:
Forbrugere med allergi over for skaldyr kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
 
Råd til forbrugerne:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.