Formålet med tilskudsordningen er at yde støtte til producentorganisationernes forberedelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner, for derigennem at fremme producentorganisationernes arbejde for at nå målene i den fælles fiskeripolitik.
Der gives tilskud til udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relaterede til projektaktiviteterne og til gennemførelsen af projektet.