Fødevarevirksomheder inddeles i primærproducenter, detailvirksomheder, herunder detail med engros, og engrosvirksomheder. Alle fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt være enten autoriseret eller registreret hos en myndighed. Det kan være hos Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller Miljøstyrelsen.
Virksomheder, der indfører, fremstiller eller markedsfører fødevarekontaktmaterialer, skal som hovedregel registreres hos Fødevarestyrelsen.
2.1 Hvad er autorisation og godkendelse
Fødevarevirksomheder, der håndterer animalske fødevarer skal være autoriserede.
Animalske fødevarer er bl.a. kød, fisk, mælk, æg og produkter med indhold af disse varer. Det er alene animalske fødevarer omfattet af bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, som skal håndteres i autoriserede virksomheder. Virksomheder der håndterer f.eks. insekter, skal derfor ikke autoriseres.
Virksomheder der kun udfører primærproduktion, transport og oplagring uden for køl/frost eller detail – medmindre detail er omfattet af specifikke bestemmelser i forordningen, skal ikke autoriseres, selvom de animalske fødevarer er omfattet af bilag III. Detailhandel er f.eks. omfattet, når der udføres aktiviteter med henblik på at levere fødevarer til en anden virksomhed, der ikke kan holdes under enten 1/3-reglen eller oplagringsreglen. Det vil i så fald betyde, at en registreret detailvirksomhed skal autoriseres for at kunne fortsætte aktiviteterne.
Spirevirksomheder skal også autoriseres, jf. forordningen om autorisation af spirevirksomheder.
Autorisation af en fødevarevirksomhed er Fødevarestyrelsens godkendelse af, at virksomhedens indretning og drift, samt egenkontrol og risikoanalyse stemmer overens med reglerne. En virksomhed må kun meddeles autorisation, hvis den kan demonstrere, at den lever op til de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder kravene i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, TSE-forordningen eller forordningen om spirer.
Når en virksomhed har ansøgt om autorisation, skal Fødevarestyrelsen besøge virksomheden, inden virksomheden må starte sine fødevareaktiviteter. Forinden besøget kontakter Fødevarestyrelsen virksomheden for afklaring af overensstemmelsen mellem det, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og de påtænkte aktiviteter. Hvis virksomheden i forbindelse med ansøgning om autorisation også ansøger om andre godkendelser, f.eks. økologi, skal disse godkendelser være på plads, før virksomheden kan modtage et besøg med henblik på autorisation. Fødevarestyrelsen vurderer derefter på baggrund af besøget, om virksomheden kan autoriseres. Virksomheden får en autorisationsskrivelse, der beskriver forholdene i virksomheden, herunder virksomhedens lokaler og aktiviteter. Autorisationsskrivelsen indeholder også aktiviteter, som virksomheden skal være registreret til.
Da virksomheden endnu ikke har påbegyndt sine aktiviteter, kan den ikke demonstrere, at risikoanalyse og egenkontrol er fuldt dækkende og effektiv. Derfor kan Fødevarestyrelsen meddele betinget autorisation, så virksomheden kan afprøve og i nødvendigt omfang tilrette sin egenkontrol og risikoanalyse. Hvis Fødevarestyrelsen ved et senere besøg vurderer, at virksomheden har styr på sin indretning og drift, samt egenkontrol og risikoanalyse, får virksomheden endelig autorisation.
Autoriserede virksomheder får tildelt et autorisationsnummer. Spirevirksomheder får ikke et autorisationsnummer. Autoriserede virksomheder bliver offentliggjort på lister, som ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvis en autoriseret virksomhed foretager væsentlige ændringer i bygninger eller anden indretning eller væsentlige ændringer i produktion eller vareudvalg, skal den søge om en ny autorisation. Det gælder både autoriserings- og registreringspligtige ændringer. Virksomheden må ikke påbegynde de nye aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne og udstedt en ny autorisationsskrivelse, som beskriver de aktuelle forhold i virksomheden.
Nogle autoriserede virksomheder er blevet autoriseret for mange år siden. Hvis autorisationsskrivelsen ikke kan findes, skal virksomheden anmode om en ny autorisationsskrivelse, og Fødevarestyrelsen udsteder en ny autorisationsskrivelse, som beskriver de aktuelle forhold i virksomheden.
Aktiviteter forbundet med specificeret risikomateriale (SRM) skal godkendes. Specificeret risikomateriale er de dele af en slagtekrop, som indeholder mest smitstof, hvis et dyr er smittet med BSE/TSE. Når en aktivitet skal godkendes, må virksomheden ikke begynde med aktiviteten, før Fødevarestyrelsen har være på besøg og givet godkendelse.
2.2 Hvad er registrering?
Fødevarevirksomheder, der ikke skal autoriseres, skal som udgangspunkt registreres, medmindre fødevareaktiviteterne er under bagatelgrænsen for registrering, jf. afsnit 6.1. Registrering af en fødevarevirksomhed betyder, at virksomheden bliver opført som fødevarevirksomhed i et register hos en kompetent myndighed. Fødevarestyrelsen registrerer de fleste af de fødevarevirksomheder, der efter hygiejneforordningen skal registreres som fødevarevirksomhed.
Fødevarevirksomheder skal være registreret hos enten Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (fiskere, biavlere, muslingefiskere og muslingeopdrættere) eller Miljøstyrelsen (jægere).
Når en virksomhed skal registreres hos Fødevarestyrelsen, må den først gå i gang med sine fødevareaktiviteter, når den har registreret sig og modtaget et strakssvar om, at den må gå i gang. Nogle fødevareaktiviteter må ikke påbegyndes med det samme, jf. afsnit 2.3. Fødevarestyrelsen besøger ikke virksomheden før registrering.
Hygiejneforordningen, artikel 6
Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4
Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 1-3, og § 7, stk. 2
2.3 Registrering af fødevareaktiviteter i registrerede og autoriserede virksomheder
Fødevarestyrelsen registrerer en lang række forskellige fødevareaktiviteter i en fødevarevirksomhed. Det gælder både fødevarevirksomheder over og under bagatelgrænsen for registrering som fødevarevirksomhed og autoriserede virksomheder. Selvom en virksomhed er autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed, er der således nogle fødevareaktiviteter, som kræver særskilt registrering. Aktiviteterne skal registreres bl.a. for, at Fødevarestyrelsen kan føre kontrol med, at virksomhederne overholder reglerne.
Der er specifikke aktiviteter, som virksomhederne selv skal registrere, inden aktiviteterne må påbegyndes.
Som udgangspunkt må en registreret virksomhed påbegynde registrerede aktiviteter med det samme. Nogle aktiviteter må dog ikke påbegyndes, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne. Det gælder bl.a. for virksomheder, der vil markedsføre produkter med beskyttede betegnelser eller virksomheder, der vil markedsføre økologiske produkter.
En autoriseret virksomhed må ikke påbegynde registrerede aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne og udstedt en ny autorisationsskrivelse.
Andre aktiviteter og oplysninger om virksomheden registrerer Fødevarestyrelsen f.eks. ved tilsyn i virksomheden. Det er f.eks. oplysninger, som Fødevarestyrelsen bruger til at fastsætte kontrolfrekvens eller til brug for udtagning til kontrolkampagner m.v. Det kan også være oplysninger, som styrelsen på anden måde er forpligtet til at registrere.
Når en registreret virksomhed ændrer væsentligt i sine aktiviteter, skal Fødevarestyrelsen have det at vide bl.a. for at tilrettelægge kontrollen.
Vejledningen beskriver en lang række specifikke aktiviteter, som virksomheden skal have registreret.
Aktiviteter, der kræver særskilt registrering, er beskrevet i følgende afsnit:
12 Primærproducenters levering af visse animalske fødevarer direkte til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder
13 Primærproducenters levering til endelige forbrugere via lokale markeder eller madsamlinger og værter for disse
14 Primærproducenters direkte levering af æg til eget ægpakkeri, autoriseret til begrænset, lokal omsætning – registrering
18 Autorisation, godkendelse og registrering af særlige aktiviteter
19 Detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering
20 Oplagringsreglen – detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering
21 1/3-reglen – detailvirksomheders levering af begrænsede mængder animalske fødevarer til andre detailvirksomheder – registrering
22 Detailvirksomheders levering af ikke-animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – ingen registrering
2.4 Hvad er forhåndsgodkendelse
Ejere af fødevarevirksomheder samt konsulenter og rådgivere kan mod betaling ansøge om at få forhåndsgodkendt indretningen af en virksomhed. Det kan være aktuelt, inden virksomheden går i gang med at bygge eller ombygge eller ved ejerskifte. Ved en forhåndsgodkendelse vurderer Fødevarestyrelsen, om den planlagte indretning af en virksomhed lever op til lovgivningen i forhold til de aktiviteter, som virksomheden ønsker at have.
Forhåndsgodkendelse er en mulighed, som virksomheden kan vælge at benytte sig af, men ikke et krav.
Læs mere om forhåndsgodkendelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Fødevarestyrelsen - www.fvst.dk – søg efter ”Forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomhed”
Forhåndsgodkendelsesbekendtgørelsen
Forhåndsgodkendelsesvejledningen
2.5 Hvad er bestilt vejledning
Fødevarevirksomheder kan mod betaling bestille et vejledningsmøde med Fødevarestyrelsen for at få vejledning om fødevarelovgivningen, f.eks. om reglerne for registrering og autorisation, økologilovgivningen og lovgivning om animalske biprodukter og produkter afledt heraf. Bestilt vejledning (også kaldet rekvireret vejledning) er i princippet den samme som den vejledning, Fødevarestyrelsen allerede yder for at opfylde sine forvaltningsretlige forpligtelser som offentlig myndighed.
Ved et bestilt vejledningsmøde vejleder Fødevarestyrelsen specifikt om de emner, som virksomheden har ønsket, og tidspunktet er aftalt på forhånd, så det passer ind i virksomhedens produktion eller aktiviteter.
Læs mere om bestilt vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Fødevarestyrelsen - www.fvst.dk – søg efter ”Bestilt vejledning”.
Bekendtgørelse om rekvireret vejledning (bestilt vejledning) indenfor fødevarelovgivningen, økologilovgivningen og området indenfor animalske biprodukter og afledte produkter
2.6 CVR- og P-numre
De fleste fødevarevirksomheder skal ud over registreringen som fødevarevirksomhed være registreret hos Erhvervsstyrelsen i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). CVR er statens stamregister med oplysninger om virksomheder.
Når en virksomhed eller forening bliver registreret i CVR, bliver den registreret med et CVR-nummer og et P-nummer som en juridisk enhed. Et CVR-nummer er et otte-cifret nummer, der entydigt identificerer en juridisk enhed. CVR-numre for virksomheder svarer således til et CPR-nummer for personer. Et P-nummer er et ti-cifret nummer, der entydigt repræsenterer produktionsenheden (P-enheden).
Hvis en virksomhed som juridisk enhed har aktiviteter på flere adresser, vil virksomheden have underliggende produktionsenheder, ofte med hvert sit P-nummer. P-enheder skal registreres på den eller de fysiske adresse(r), hvor produktionsenheden bliver drevet fra. Det er dog ikke alle underliggende enheder, som får et P-nummer, idet Erhvervsstyrelsen har nogle bagatelgrænser for tildeling af P-nummer. Et P-nummer er altid knyttet til et CVR-nummer.
Når Fødevarestyrelsen registrerer virksomheder, bliver virksomhedens eventuelle CVR- og P-nummer også registreret. Men Fødevarestyrelsen identificerer ikke virksomheder ud fra CVR-numre, men ud fra styrelsens eget register over fødevarevirksomheder – Kontrol Objekt Registeret (KOR).
Fødevarestyrelsen bruger bl.a. CVR-numrene ved sikker elektronisk post.
Reglerne om CVR hører under Erhvervsstyrelsen.