Hvis et landbrug bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, når det blander foder, er det et ”HACCP-landbrug”. Landbruget skal da registreres til denne aktivitet og skal have et skriftligt kvalitetsstyringssystem, som er baseret på HACCP-principperne.
64.1 Brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form på landbrug (HACCP-landbrug)
Hvis et landbrug anvender forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, når det blander foder, er det et HACCP-landbrug. Landbruget skal da registreres til denne aktivitet og skal have et skriftligt kvalitetsstyringssystem, som er baseret på HACCP-principperne. Landbruget skal også altid overholde de almindelige regler for god praksis på landbrug.
Kvalitetsstyring er fundamentet for god produktionspraksis, når man bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i sin foderproduktion. Formålet er at producere et sikkert og ensartet foder, som har det rette tilsætningsstof i den rette dosis i den rette blanding til det rette dyr. Kvalitetsstyringssystemet skal fokusere på processerne ved håndtering og brug af det konkrete tilsætningsstof eller forblandingen, som bliver brugt på bedriften.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, jf. artikel 5, stk. 2.
Foderhygiejneforordningen, Artikel 6
Se mere i afsnit:
58. God praksis og gode arbejdsgange for foder på landbrug
80.2 Registrering af HACCP-landbrug – primærbedrifter, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form
På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes information om brug af forblandinger eller fodertilsætningsstoffer, herunder link til dokumentet ”Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug” – om udarbejdelse af kvalitetsstyring og brug af HACCP på et landbrug.
64.2 Skriftligt procedurer for brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
Produktion af foder skal følge fastlagte skriftlige procedurer og instrukser. Landbruget skal derfor udarbejde arbejdsplaner for hvert arbejdsgang i foderproduktionen frem til foderet er udfodret til dyrene.
Ofte findes der 4-6 arbejdsgange på et landbrug, f.eks.:
Varemodtagelse – Opbevaring – Dosering – Opblanding – Opbevaring – Udfodring
Foderproduktionen skal være indrettet på en måde, så det forebygger fejl. Arbejdsplanerne skal sikre, at de enkelte arbejdsgange udføres korrekt, så foderblandingen bliver som den skal være i henhold til recepten.
Landbruget skal dokumentere, når en arbejdsopgave er udført.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Produktion, jf. artikel 5, stk. 2.
64.3 Kvalitetskontrol ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
Landbruget skal have en skriftlig kvalitetskontrolplan, som omfatter hyppigheden af prøveudtagning, analysemetoden og valg af analyser. Typen af kvalitetskontrol afhænger af kvalitetsstyringssystemet, og af hvilket tilsætningsstof der bliver brugt.
I nogle tilfælde kan man kontrollere ved at opsummere dagligt forbrug og sammenholde dette med forventet forbrug. Denne metode kan dog ikke bruges for tilsætningsstoffer med en grænseværdi. Da er det vigtigt at dokumentere, at stofferne er homogent opblandet i foderet, og at grænseværdierne er overholdt.
For at sikre sporbarhed på det færdige foder skal det være kendt, hvilke råvarer der er brugt. Det skal være klart hvilke partier, som er brugt i hvilke perioder. Derfor skal det noteres, når der er skiftes til et nyt parti.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Kvalitetskontrol, jf. artikel 5, stk. 2.
Se mere i afsnit:
5.10 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges
77. Sporbarhed af foder
64.4 Faciliteter og udstyr ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
Faciliteter og udstyr skal være egnede til at afmåle og håndtere det foder, som skal blandes, så den færdige blanding bliver homogen og indeholder den korrekte mænge af tilsætningsstof. Der skal være en skriftlig plan for, hvordan man kontrollerer at veje- og måleudstyr er nøjagtigt.
Der skal være en plan for rengøring af udstyr, men denne plan behøver ikke være skriftlig. Hvis faciliteter og udstyr fremstår renholdt, så fungerer rengøringsplanen.
Landbruget skal holde faciliteter og udstyr og deres omgivelser rene, samt forebygge og bekæmpe skadedyr.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Faciliteter og udstyr, jf. artikel 5, stk. 2.
64.5 Dokumentation for produktion og sporbarhed ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
Landbruget skal både dokumentere, at en kritisk opgave er udført, og dokumentere hvilke fodermidler, der indgår i det producerede foder.
Ved blanding af foder skal landbruget dokumentere de ”kritiske punkter”. ”Kritiske punkter” må ikke forveksles med kritiske kontrolpunker/styringspunkter, de såkaldte CCP´er.
Dokumentation kan være at kvittere med dato og initialer på en liste, så man kan se, hvem og hvornår opgaven/procestrinet er udført. Hvis blandeanlæg automatisk gemmer de daglige indvejninger i computeren, er det ikke nødvendigt også at foretage manuel notering af dette. Oplysningerne skal kunne findes frem, hvis der er behov for det.
At dokumentere at en opgave er udført, er ikke det samme som at bevise. Medarbejderen skal kvittere for at have udført opgaven, f.eks. for at have foretaget en modtagekontrol eller for at have tilsat et tilsætningsstof. En kvittering for, at tilsætningsstoffet er tilsat, beviser dog ikke, at foderet er blandet korrekt.
Den efterfølgende kvalitetskontrol af foderet skal vise, at det er blandet korrekt.
Landbruget skal notere og gemme oplysninger om indkøb af foder og om den daglige produktion/blanding af foderet. F.eks. notere, hvor meget foder der er blandet, hvilke mængder af råvarer indgik i blandingen, og tilsætningsstoffets partinummer.
Formålet med sporbarhed er adskillelse af de enkelte partier af foder, så man kan begrænse skaden, hvis der viser sig en fejl eller forurening i et parti foder.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Registrering, jf. artikel 5, stk. 2.
Se mere i afsnit:
77. Sporbarhed af foder
64.6 Opbevaring og transport ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
God opbevaring, adskillelse og transport af foder både før og efter produktionen er grundlag for en korrekt produktion af foder samt at ”rette foder gives til rette dyr”.
Foder skal opbevares og transporteres i egnede beholdere. Det skal kunne identificeres, så man undgår fejl i form af forveksling og krydsforurening.
Man kan f.eks. bruge farvekoder til forskellige tilsætningsstoffer og fodermidler samt til det færdigblandede foder til forskellige dyrekategorier.
Siloer, rørstrenge, fodervogne, og andet udstyr til opbevaring og håndtering af foder m.v. skal renholdes. Skadedyr skal forebygges.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Opbevaring og transport, jf. artikel 5, stk. 2.
Se mere i afsnit:
61. Forebyggelse af skadedyr på landbrug
64.7 Personale på landbrug, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer
Det skal være klart, hvem der er ansvarlig for forskellige arbejdsgange. Hvilke opgaver har eleven, hvilket ansvarsområde har fodermesteren, og hvem er ansvarlig ved afløsning ved sygdom og ferie?
Arbejdsfordelingen behøver ikke foreligge på skrift, men alle skal kunne svare på spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for en bestemt arbejdsgang.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Krav til foderstofvirksomheder i andre led end primærproduktionsleddet, Personale, jf. artikel 5, stk. 2.
Se mere i afsnit:
62. Personale på landbrug