Kostrådscirklen viser dig, hvad der skal fylde mest eller mindst i din kost. Du kan også se, hvordan du kan spise i gennemsnit henover en til to uger, hvis du gerne vil spise en sund, varieret og klimavenlig kost. Med Kostrådscirklen har du altid mulighed for at gå på opdagelse i De officielle Kostråd. Og hvem ved, måske bliver du overrasket?
Plakaten kan nu købes i to formater. Køb Kostrådscirklen her.
Nyt redskab til sundhedsformidlere
Kostrådscirklen er også et godt redskab for dig, der gerne vil formidle om sund og klimavenlig mad. Den kan hjælpe danskerne med at se, hvor meget de forskellige madvarer fylder i forhold til hinanden.
Kostrådscirklen er en visualisering af De officielle Kostråd. Den er inddelt i 6 fødevaregrupper og viser proportionerne i kostens sammensætning. Kostrådscirklen viser altså den relative mængde mad (i gram), der ifølge De officielle Kostråd skal indtages fra én fødevaregruppe i forhold til de andre (baseret på en kost på 10 MJ). På den måde skal Kostrådscirklen på en visuel og let forståelig måde illustrere hovedbudskaberne i De officielle Kostråd.
Så hvor skal din plakat op at hænge?
Du kan finde mere fakta og faglige budskaber om Kostrådscirklen lige her.
Fakta
- Kostrådscirklen er lavet til raske personer i alderen 6-65 år. For 2-5- årige børn vil inddelingen være lidt anderledes
- Den er udviklet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og er en visualisering af De officielle Kostråd
- Plakaten koster 15 kr. og kan købes i to størrelser: 30x40 og 50x70 cm.
Læs mere
Køb Kostrådscirklen her
Læs om Kostrådscirklen
Kostrådscirklen som plakat til download
Fakta og faglige budskaber om Kostrådscirklen til brug af ernærings- og sundhedsformidlere
"Fagligt grundlag for udvikling af en visuel helkostmodel til kommunikation af De officielle Kostråd", DTU Fødevareinstituttet
De officielle Kostråd
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk