Brug og mærkning af fødevarekontaktmaterialer (FKM)
Bokse, bøtter, bægre, beholdere og andre typer af emballage og udstyr bestemt til kontakt med fødevarer må ikke afgive uønsket kemi. Ellers risikerer kemien at blive overført til maden og efterfølgende til forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at du bruger de rigtige emballager og udstyr på den rigtige måde, når du håndterer og sælger fødevarer. F.eks. er der bøtter, som gerne må bruges til kolde fødevarer, men ikke til varme.
Fra 1. marts til udgangen af juni 2024 tjekker Fødevarestyrelsen, om der er styr på reglerne og kommer både på kontrolbesøg hos detailvirksomheder, som producerer fødevarer, og virksomheder, som markedsfører fødevarekontaktmaterialer (FKM).
Læs mere om kontrolkampagnen
Kontrol af sundhedsanprisninger af kosttilskud
Forbrugerne skal kunne stole på de sundhedsanprisninger, der anvendes om et kosttilskud, Sælger du kosttilskud, må du derfor kun anvende sundhedsanprisninger, som er godkendte af EU-Kommissionen i din markedsføring af kosttilskuddet. Reglerne gælder både det, der står på selve produktet, og det du skriver om produktet på f.eks. din hjemmeside, webshop og de sociale medier. Desuden må du aldrig oplyse, at et kosttilskud kan behandle sygdomme eller sygdomssymptomer. Det er forbudt i EU.
Fødevarestyrelsen aflægger kontrol- og vejledningsbesøg hos danske kosttilskudsvirksomheder i perioden 1. marts til 30. juni.
Læs mere om kontrolkampagnen om sundhedsanprisninger af kosttilskud
Læs mere om sundheds- og sygdomsanprisninger
Opbevaringstemperaturer for letfordærvelige fødevarer
Hvis kølekrævende mad opbevares ved de forkerte temperaturer, kan det have betydning for fødevaresikkerheden. F.eks. kan opbevaring ved for høj en temperatur resultere i, at der kan vokse sygdomsfremkaldende bakterier i maden. Derfor er det vigtigt, at du som fødevarevirksomhed har styr på opbevaringstemperaturerne, at du foretager rutinemæssig overvågning via temperaturmålinger, samt at målingerne sker korrekt.
Den 1. marts sætter Fødevarestyrelsen fokus på opbevaringstemperaturer og temperaturmåling. Kampagnen kører indtil udgangen af juli og vil omfatte besøg hos bl.a. supermarkeder, smørrebrødsforretninger, bagere og slagtere.
Læs mere på kontrolkampagnen om opbevaringstemperaturer