Hvad f*ck er egentlig en bælgfrugt?

20-02-2024

Bælgfrugter er hverdagens små klimahelte og gode valg til at spise sund mad, som samtidig tager hensyn til klimaet.

Når du spiser planterigt og varieret, er bælgfrugter gode kilder til protein og andre næringsstoffer. Samtidig er bælgfrugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

De er med andre ord små klimahelte, som kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil skrue ned for kødet, men stadig spise proteinrigt.

Her er et par gode råd til at spise mere planterigt og med fokus på bælgfrugter:

  • Skru op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, edamamebønner, linser og kikærter. Ca. 100 g om dagen (tilberedt mængde) er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
  • Du kan få bælgfrugter i mange varianter. De kan købes spiseklare, fx som konserves, tørrede, på frost og på som spirer. 
  • Det er vigtigt, at du tilbereder bælgfrugter korrekt. Det skyldes, at bælgfrugter kan indeholde naturligt forekommende lektiner, der kan forårsage sygdom ved indtag. Lektinerne forsvinder dog, hvis du blot tilbereder bælgfrugterne korrekt. Følg derfor altid anvisningen på produktet.

Hvor meget fylder de anbefalede mængder?

Hvis du også synes, at det kan være svært at vurdere de anbefalede mængder i De officielle Kostråd, så er der hjælp at hente i vores visuelle illustrationer af mængderne, heriblandt også bælgfrugter.

Se bl.a. eksempler på, hvad anbefalingen på 100 g tilberedte bælgfrugter konkret fylder:

Hvor meget fylder 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen?
Hvor meget fylder 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen?

Find flere eksempler på, hvad mængderne i kostrådene konkret fylder

Opskrifter med bælgfrugter

Har du fået mod på at prøve opskrifter med bælgfrugter, så er der masser af inspiration at hente hos Rådet for sund mad, der har opskrifter fyldt med bælgfrugter. 

Find opskrifterne her

Læs mere

Kostråd om bælgfrugter

Om bælgfrugter, hvis du arbejder i et professionelt køkken

De officielle Kostråd

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk

Tilmeld dig Alt om Kost-nyhedsbrevet

Få vores nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Så kan du holde dig opdateret om sund mad og måltider, kostråd, kostråd til professionelle køkkener, nye forskningsresultater, gratis materialer og meget andet.