Kontrol af dyrevelfærd

Fødevarestyrelsen kontrollerer om dyrevelfærdsreglerne bliver overholdt i besætninger. Læs hvordan Fødevarestyrelsen kontrollerer dyrevelfærd her.

Det er landmandens ansvar, at dyrene bliver passet, som de skal ifølge reglerne. Fødevarestyrelsens opgave er at håndhæve reglerne for dyrevelfærd gennem vejledning og kontrol - og vi reagerer altid, når vi ser, at reglerne bliver brudt.

Dokumentaren er baseret på 515 kontrolrapporter, hvor Fødevarestyrelsen har konstateret en overtrædelse af reglerne og reageret med en sanktion. I nogle af disse tilfælde har sanktionen været en indskærpelse. En sanktion udløser en opfølgende kontrol, hvor Fødevarestyrelsen vil følge op på, om der er rettet op på forholdet. Hvis der ikke er rettet op, kan Fødevarestyrelsen anvende en strengere og mere indgribende sanktion.

Sådan foregår kontrollen:

  1. En besætning bliver udpeget til kontrol. Fødevarestyrelsen laver risikobaseret kontrol.
  2. En tilsynsførende besøger besætningen og kontrollerer, om dyrevelfærdsreglerne er overholdt
  3. Fødevarestyrelsen reagerer altid, hvis der konstateres overtrædelser af regler, og vejleder hvis der er behov for det.
  4. Hvis der bliver givet en sanktion, så følger Fødevarestyrelsen op med endnu en kontrol i besætningen. Det sker som udgangspunkt indenfor 90 dage efter kontrollen, hvor sanktionen blev givet. 

Fødevarestyrelsens kontrol er risikobaseret. Det betyder, at Fødevarestyrelsen foretager en risikobaseret udpegning, hvor udpegningen sker ved hjælp af risikokriterier.

I praksis betyder det, at kontrollen målrettes besætninger med størst behov for kontrol. For besætninger med grise foregår hovedparten af dyrevelfærdskontrollen risikobaseret. Udover den risikobaserede kontrol gennemføres hvert tredje år en tilfældigt udpeget kontrol i besætninger med grise.

Fødevarestyrelsen kontrollerer, om besætningerne overholder reglerne for dyrevelfærd gennem vejledning og kontrol. Derudover kan der være nogle specifikke bestemmelser, der kun er relevante for den enkelte dyreart som eksempelvis grise.

I grisebesætninger kigger den tilsynsførende for eksempel efter, om besætningen lever op til de regler, der gælder for:

  • Staldindretning, pladsforhold, gulvareal og bevægelsesfrihed
  • Foder og vand
  • Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
  • Reglerne om halekupering af grise (herunder om der foreligger dokumentation for halebid samt risikovurdering og handlingsplan for at nedbringe risikoen for halebid)
  • Bygninger, materialer, rengøring, nærmiljø og udstyr (eksempelvis ventilation og støj)
  • Dokumentation af besøg fra besætningsdyrlægen, døde dyr og medicinbrug
  • Operative indgreb som halekupering og kastration
  • Beskæftigelses- og rodemateriale

Fødevarestyrelsen reagerer altid, når vi ser, at dyrevelfærdsreglerne bliver brudt.

I sager hvor vi konstaterer mindre alvorlige overtrædelser, vil vi som udgangspunkt sanktionere med en indskærpelse. Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer alvorlige overtrædelser af reglerne om dyrevelfærd, kan sagen blive overgivet til politiet.

I 2023 kontrollerede vi 557 besætninger med grise, hvoraf de 388 besætninger var uden brud på dyrevelfærdsreglerne.

Fødevarestyrelsen har for 2024 planlagt at gennemføre 526 basiskontroller med dyrevelfærd i grisebesætninger. Pr. 23. december 2024 har Fødevarestyrelsen gennemført 525 kontrolbesøg, svarende til 99,8 pct. af de planlagte kontrolbesøg.

Hyppigheden af kontroller i grisebesætninger er med Dyrevelfærdsaftalen (Sammen om dyrene) fra 2025 blevet sat op, så vi fremover kommer på kontrolbesøg cirka hvert 5. år. Indtil nu har det været cirka hvert 10. år i gennemsnit.

Fødevarestyrelsen opnår kontroltrykket hvert 5. år ved, at der i tillæg til basiskontrollen med dyrevelfærd i grisebesætninger også gennemføres kontrol med dyrevelfærd i form af prioriterede indsatser og kampagnekontrol.