46. Slagteri uden for slagteri

Som udgangspunkt skal slagtedyr være levende og raske, når de kommer ind på slagteriet for at blive slagtet. Der er nogle undtagelser, som er beskrevet i det følgende.

Se mere:

47. Hjemmeslagtning

89. Primærproducenters levering af fødevarer direkte til endelige forbrugere (”stalddørssalg”)

90. Direkte levering fra primærproducenter til lokale detailvirksomheder 

46.1 Nødslagtning af dyr uden for slagteri

Man må kun nødslagte dyr, hvis der er tale om et i øvrigt sundt dyr, som har været udsat for en ulykke og derfor bliver aflivet på primærbedriften.

Det kan f.eks. være i disse tilfælde:

  • Et frisk knoglebrud, f.eks. ved trafikuheld.
  • Bækkenbrud eller udskridning, f.eks. efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om f.eks. knoglebrud.
  • Et friskt sår i en klov, f.eks. efter at et dyr har trådt på et søm. 

Der er ikke tale om en nødslagtning, hvis dyrlægen bedømmer, at en ko har f.eks. mælkefeber og skal behandles for dette, eller hvis der er udviklet en klovbyld. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel VI, punkt 1 og 2 

Hvis et dyr nødslagtes på bedriften, skal der af hygiejniske grunde gå kortest mulig tid mellem aflivningen og den slagtemæssige behandling af dyret.

Det er en forudsætning for nødslagtning på bedriften, at en vagtembedsdyrlæge har undersøgt dyret inden aflivning. Vagtembedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og slagtning af dyret og udfærdige et nødslagtningscertifikat, som skal følge med det nødslagtede dyr til slagteriet.

46.2 Slagtning på bedriften af uhåndterbare husdyr

Det er tilladt at slagte uhåndterbare dyr på bedriften, hvis de kan være til skade for sig selv og/eller for de mennesker, der skal håndtere dem. Uhåndterbare dyr kan f.eks. være kødkvæg, svin eller heste, der afgræsser naturområder, og derfor ikke er vant til omgang med mennesker.

En landmand, der ønsker at få slagtet uhåndterbare dyr på bedriften, skal tage kontakt til en vagtembedsdyrlæge, der skal besigtige dyrene før slagtning og overvåge aflivning og afblødning. Vagtembedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der skal ledsage dyret til slagteriet. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, Kapitel Via 

46.3 Slagtning på bedriften af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr og bison

Opdrættet vildt, f.eks. opdrættede strudsefugle, vildsvin og hjorte, kan aflives på bedriften før transport til slagteriet. Det er tilladt af hensyn til dyrevelfærden og arbejdssikkerheden.

Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.

Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have undersøgt dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen udfærdiger et certifikat, som skal sendes med dyrene til slagteriet. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, punkt 3a

Hygiejnebekendtgørelsen, § 40 

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene. De slagtede og afblødte dyr skal på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet. Hvis transporten tager mere end to timer, skal dyrene om nødvendigt være nedkølede.

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen også være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet opfyldes f.eks. ved besøg fra den praktiserende dyrlæge og desuden via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter.

Desuden vil Fødevarestyrelsen verificere, at aflivning og afblødning af dyrene foregår korrekt. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, litra b)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, afsnit III, punkt 3, litra a 

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, litra d) 

46.4 Slagtning på bedriften af visse fjerkræ

Det er i nogle situationer tilladt at slagte visse fjerkræ på bedriften.

Ved visse fjerkræ forstås:

  • Fjerkrækroppe til senere udtagning.
  • Gæs og ænder, der er opdrættet til produktion af foie gras.
  • Fugle, der ikke betragtes som tamfugle men opdrættes som tamdyr, og som er slagtet på opdrætsstedet, f.eks. fasaner og vagtler. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel IV, punkt 1, b) litra i 

Der er dog særlige regler for primærproducenters direkte levering til den endelige forbruger (”stalddørssalg”) eller til lokale detailvirksomheder, der leverer små mængder kød af fjerkræ, kaniner eller vildt direkte til den endelige forbruger. Se afsnit 89. Primærproducenters direkte levering til endelige forbrugere (”stalddørssalg”) og afsnit 90. Primærproducenters levering til lokale detailvirksomheder. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI 

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet om regelmæssig dyrlægekontrol opfyldes via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 1 

Slagtet fjerkræ skal følges af et certifikat, der er udstedt af Fødevarestyrelsen til slagteriet.

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene.

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 2 

46.5 Gårdslagtning

Nogle landmænd (primærproducenter) ønsker at slagte deres dyr på gården, så dyrene undgår transport til et slagteri. Gårdslagtning giver mulighed for, at et autoriseret slagteri kan have en mobil enhed, der kan bedøve og afbløde alle typer af slagtedyr på gården, hvorefter den slagtemæssige behandling af slagtedyret foregår på slagteriet.

Læs mere om kontroludgifter ved gårdslagtning og autorisation af slagteri på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Definitioner

  • Gårdslagtning: Når et autoriseret slagteri bedøver og afbløder dyr på gården.
  • Mobil enhed: Det udstyr, som slagteriet bruger ved bedøvelse og afblødning af dyr på gården og ved transport af slagtekroppen til det stationære slagteri.
  • Indhegnet område: Et afgrænset område, hvor dyrlægen kan foretage AM-kontrollen korrekt. Området kan eventuelt også bruges til bedøvelse og afblødning af dyrene, så det foregår fødevaresikkerheds-, dyresundheds- og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Området kan være en permanent opsætning eller flytbart udstyr.
  • AM-kontrol: Det levende syn af slagtedyret –embedsdyrlægen eller en vagtembedsdyrlæge foretager dette forud for slagtning.
  • PM-kontrol: Kontrollen af slagtekroppen og organerne –embedsdyrlægen foretager dette efter den slagtemæssige behandling.
  • Aflivning: Bedøvelse og afblødning af slagtedyret – slagteriets ansvar.

Model for Gårdslagtning

En landmand (primærproducent) kan aftale med et autoriseret slagteri, at slagteriet henlægger aktiviteterne bedøvelse og afblødning af dyr til gården. Aktiviteterne vil foregå under slagteriets autorisation, og alle aktiviteterne er slagteriets ansvar.

Slagteriet skal sikre sig

  • at der på bedriften er mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan foretage AM-kontrol af de relevante dyr,
  • at der på bedriften er mulighed for hygiejnisk håndtering af dyrene ved bedøvelse og afblødning, enten
    • ved at der på bedriften er et passende område, f.eks. et indhegnet eller befæstet område, eller
    • ved at der er et mobilt alternativ 

Slagteriet skal etablere og beskrive procedurer for de enkelte aktiviteter, som f.eks. AM-kontrol, bedøvelse, afblødning, opsamling af blod m.v., transport af slagtekrop, tidsramme for aktiviteter m.m. Landmanden og slagteriet kan aftale de nærmere praktiske detaljer om udførelse, ansvarsfordeling, økonomi m.v.

Kontrol af identifikation af dyr før gårdslagtning

Slagteriet skal altid inden slagtning af dyr sikre identifikation af dyrene, f.eks. via fødevarekædeoplysningerne.

Se mere om Fødevarekædeoplysninger:

39 Fødevarekædeoplysninger for dyr til slagtning 

Normalt identificerer slagteriet dyrene, når de ankommer til slagteriet og før det levende syn ved AM-kontrollen, som tidligst må ske 24 timer før slagtetidspunktet. Når dyret ved gårdslagtning bliver AM-kontrolleret af Fødevarestyrelsen på gården, vil slagteriet typisk først identificere dyret efter dette tidspunkt. Slagteriet skal derfor fastsætte procedurer for at sikre, at det dyr, som bliver præsenteret til slagtning, er det samme dyr, som blev AM-kontrolleret. Slagteriet skal som led i sine procedurer have aftalt med landmanden, hvordan det kan sikre sig, at der ikke er tilstødt dyret noget i tiden mellem AM-kontrol og bedøvelse. Det samme gælder, hvis landmanden har valgt at benytte en vagtembedsdyrlæge til AM-kontrollen.

Levering af dyr til slagteri efter gårdslagtning

Det skal fremgå klart af slagteriets procedurer, hvornår et dyr er leveret til slagtning og dermed er i slagteriets varetægt. Som hovedregel må slagtedyret ikke forlade ”slagteriets område”. Dyret må f.eks. ikke føres fra slagteriet tilbage i besætningen.

Kontrolforordningen giver mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan udføre AM-kontrol på gården. Dyrene kan således blive på gården efter AM-kontrollen, hvis slagteriet som led i sine procedurer har en aftale med landmanden om at kunne identificere slagtedyrene og sikre dem mod smitte fra andre dyr eller personer.

Hvis landmanden ønsker, at de dyr, som skal slagtes, skal gå sammen med andre dyr, som ikke skal slagtes, frem til slagtetidspunktet, kan landmanden aftale med slagteriet at få AM-kontrolleret alle de dyr, der går sammen, f.eks. i en separat fold. Landmanden kan efterfølgende udpege for slagteriet, hvilke dyr der skal leveres til slagtning på slagtetidspunktet, f.eks. ved individuel opmærkning. Alternativt skal AM-kontrollen af det enkelte dyr ske på slagtetidspunktet.

Slagteriet og landmanden skal aftale procedurer for håndtering af dyret frem til det tidspunkt, hvor slagteriet bedøver dyret. Procedurerne skal sikre, at aktiviteterne i besætningen efter AM-kontrol og endelig identifikation af dyr, som skal slagtes, sker under hensyn til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd.

Embedsdyrlægens kontrol af dyr før bedøvelse og afblødning

Ved gårdslagtning skal landmanden f.eks. have et aflukke, et opsamlingssted eller en ventefold, eller forholdene i dyrenes vante aflukke eller fold skal være sådan, at Fødevarestyrelsen kan gennemføre AM-kontrol under egnede, hygiejniske forhold, herunder tilstrækkelig belysning, og så dyrenes velfærd bliver tilgodeset.

Slagteriet og landmanden skal tage stilling til identifikation af dyr, der ikke i forvejen er individuelt opmærkede, for at sikre, at det er de samme dyr, der bliver præsenteret ved AM- og PM-kontrol. Dyrene skal være lette at identificere og inspicere. Eventuelle aftaler herom mellem slagteri og landmand skal fremgå af slagteriets egenkontrol. Herudover gælder de almindelige bestemmelser for egenkontrol.

Se mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside under kontrol -> Egenkontrol -> Sider -> Forside:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Egenkontrol/Sider/Forside.aspx 

Afgivelse og behandling af fødevarekædeoplysninger skal følge reglerne og skal foreligge inden AM-kontrollen.

Bedøvelse og afblødning ved gårdslagtning

Slagteriet kan ved bedøvelse og afblødning vælge at benytte:

  • Den mobile enhed,
  • et mobilt og stabilt underlag, f.eks. en platform eller andet egnet underlag af passende kvalitet, som f.eks. strøelse af passende tykkelse, eller
  • et permanent etableret, stabilt underlag, f.eks. et cement-/betonunderlag. 

Slagteriet skal sikre sig, at det på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis er muligt at få dyrene til at stå på det valgte underlag, som skal fungere som en hygiejnebarriere under bedøvelse og afblødning.

Embedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og afblødning med de normale frekvenser for tilsyn og audit.

Landmanden skal sørge for, og slagteriet skal sikre sig, at slagtedyrene er tilstrækkeligt rene forud for slagtningen.

Se mere om rene slagtedyr:

38 Rene slagtedyr fra besætningsejeren 

Bedøvelse

Bedøvelse af dyret inden aflivning skal ske ifølge aflivningsforordningen. Der er ikke særlige regler for gårdslagtninger, og det er slagteriets ansvar, at dyrene bliver bedøvet af personer med de nødvenlige kvalifikationer og kompetencer.

Afblødning

Dyret skal afblødes tilstrækkeligt efter, at det er bedøvet, og som udgangspunkt, mens dyret er ophængt.

Det bedøvede dyr kan hejses op før afblødning, hvis dette kan gøres hygiejnisk og arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alternativt kan dyret stikkes liggende og hejses op umiddelbart efter.

Spise- og luftrør skal forblive intakte, undtagen ved slagtning efter religiøs skik.

Blodet skal opsamles og behandles som kategori 3-materiale, jf. forordningen om animalske biprodukter. Blodet skal transporteres separat til slagteri, hvis der er tale om blod, der er godkendt til konsum, eller til forarbejdningsanlæg eller et andet anlæg, som må modtage blodet og er godkendt efter forordningen om animalske biprodukter. Slagteriet henholdsvis anlægget skal sikre, at eventuelt spildevand kan bortledes hygiejnisk, så det ikke bringer fødevaresikkerheden og dyresundheden i fare.

Slagteriet skal overholde bestemmelserne i TSE-forordningen, og håndtering af eventuelt specificeret risikomateriale skal ske efter lovgivningen.

Se mere:

48 TSE, BSE og SRM – undersøgelse og håndtering 

Håndvaske, værktøj, udstyr og redskaber

Slagteriet skal sørge for, at der er mulighed for rengøring, vask og desinfektion af udstyr, redskaber og værktøj, som slagteriet bruger ved bedøvelse og afblødning, enten på bedriften eller hjemme på slagteriet. Hvis slagteriet via den mobile enhed afliver dyr på flere bedrifter, før den mobile enhed kører tilbage til slagteriet, skal rengøring, vask og desinfektion ske før afgang fra den foregående bedrift.

Der skal om nødvendigt være faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82 °C varmt vand eller et alternativt system med ligestillet virkning, f.eks. kan man skifte til ikke brugte knive.

Der skal være tilstrækkelige faciliteter til hygiejnisk vask af hænder, og der skal bæres passende og egnet beklædning. Alle processer skal ske under tilstrækkelig smittebeskyttelse.

Transport af slagtekroppe efter gårdslagtning

Slagteriet skal sørge for hurtigst muligt efter aflivning at transportere slagtekroppene hygiejnisk forsvarligt til slagteriet. Slagtekroppe må f.eks. ikke blive transporteret i bunker med risiko for varmeudvikling. Det kan under visse omstændigheder være nødvendigt aktivt at køle slagtekroppene ned før og under transport.

Indtil PM-inspektionen er afsluttet, skal slagtekroppe og dele af dyr fortsat kunne identificeres. Ved ankomst til det stationære slagteri skal slagteriet sikre, at slagtekroppen kan identificeres, og at der kan tages nødvendige hensyn ved eventuelle bemærkninger fra AM-kontrollen.

Tidsramme for aktiviteter

Der bør maksimalt gå to timer, fra dyret bliver aflivet til den videre slagtemæssige behandling bliver påbegyndt. 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer

Autorisationsbekendtgørelsen