46. Slagteri uden for slagteri

Som udgangspunkt skal dyr slagtes på slagteriet. Der er nogle undtagelser, som er beskrevet i det følgende.

46.1 Nødslagtning af dyr uden for slagteri

Man må kun nødslagte dyr, hvis der er tale om et i øvrigt sundt dyr, som har været udsat for en ulykke og derfor bliver aflivet på primærbedriften.

Det kan f.eks. være i disse tilfælde:

  • Et frisk knoglebrud, f.eks. ved trafikuheld.
  • Bækkenbrud eller udskridning, f.eks. efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om f.eks. knoglebrud.
  • Et friskt sår i en klov, f.eks. efter at et dyr har trådt på et søm. 

Der er ikke tale om en nødslagtning, hvis dyrlægen bedømmer, at en ko har f.eks. mælkefeber og skal behandles for dette, eller hvis der er udviklet en klovbyld. 

Hvis et dyr nødslagtes på bedriften, skal der af hygiejniske grunde gå kortest mulig tid mellem aflivningen og den slagtemæssige behandling af dyret.

Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen og tidspunktet for det slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal det slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige, når udetemperaturen er under 7 grader celsius.

Blod fra dyr, der slagtes på bedriften, er et animalsk biprodukt. Blodet skal derfor så vidt muligt opsamles, når dyret afblødes. Det kan ske ved, at blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter. Det opsamlede blod kan også følge med dyret til slagteriet, hvor det enten kan anvendes eller bortskaffes i overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af animalske biprodukter. Det er også en mulighed at bruge et underlag af halm til at opsuge blodet, hvorefter halmen bortskaffes.

Ved aflivning og afblødning på bedriften skal det sikres, at andre levende dyr, især drøvtyggere, ikke kommer i kontakt med blod mv. fra slagtede dyr.

Det er en forudsætning for nødslagtning på bedriften, at en embedsdyrlæge har undersøgt dyret inden aflivning. Embedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og slagtning af dyret og udfærdige et nødslagtningscertifikat, som skal følge med det nødslagtede dyr til slagteriet/eller sendes på anden måde.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens emneside: slagtning på bedriften (Slagtning på bedriften – Fødevarestyrelsen) hvordan man kontakter Fødevarestyrelsen med henblik på nødslagtning.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel VI, punkt 1 og 2

46.2 Slagtning af hest, kvæg, grise, får og geder på bedriften

Det er tilladt at slagte op til 3 stykker hest/kvæg, 6 grise eller 9 får/geder på bedriften ved en lejlighed. En lejlighed er en begivenhed, hvor man maksimalt afliver og afbløder det i forordningen fastsatte antal dyr og læsser dem på et egnet transportmiddel, der er under slagteriets autorisation. Når pålæsningen af dyrene er færdiggjort og certifikatet er udstedt, er lejligheden afsluttet, og en ny kan begynde.

En landmand, der ønsker at få slagtet dyr på bedriften, skal tage kontakt til Fødevarestyrelsen og aftale tid, for at en embedsdyrlæge kommer og syner dyrene før slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn.

Embedsdyrlægen skal overvåge aflivning og afblødning. Embedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der skal ledsage dyret til slagteriet/eller sendes på anden måde.

Blod fra dyr, der slagtes på bedriften er et animalsk biprodukt. Blodet skal derfor så vidt muligt opsamles, når dyret afblødes. Det kan ske ved, at blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter. Det opsamlede blod kan også følge med dyret til slagteriet, hvor det enten kan anvendes eller bortskaffes i overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af animalske biprodukter. Det er også en mulighed at bruge et underlag af halm til at opsuge blodet, hvorefter halmen bortskaffes.

Ved aflivning og afblødning på bedriften skal det sikres, at andre levende dyr, især drøvtyggere, ikke kommer i kontakt med blod mv. fra slagtede dyr.

Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen af det første dyr og tidspunktet for de slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal de slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige når udetemperaturen er under 7 grader celsius.

De slagtede dyr må ikke ligge i en dynge på vej til slagteriet. Dette vil hindre afkøling og øge risiko for kontaminering af slagtekroppene.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens emneside: slagtning på bedriften (Slagtning på bedriften – Fødevarestyrelsen) hvordan man kontakter Fødevarestyrelsen med henblik på slagtning på bedriften.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, Kapitel Via

46.3 Slagtning på bedriften af opdrættede vildt (strudsefugle, parrettåede hovdyr og bison)

Opdrættet vildt, f.eks. opdrættede strudsefugle, vildsvin og hjorte, kan aflives på bedriften før transport til slagteriet.

Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.

Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have synet dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen udfærdiger et certifikat, som skal sendes med dyrene til slagteriet/eller sendes på anden vis.

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens emneside: slagtning på bedriften (Slagtning på bedriften – Fødevarestyrelsen) hvordan man kontakter Fødevarestyrelsen med henblik på slagtning på bedriften.

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene. De slagtede og afblødte dyr skal på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet.

Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen af det første dyr og tidspunktet for de slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal de slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige når udetemperaturen er under 7 grader celsius.

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen også være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet opfyldes f.eks. ved besøg fra den praktiserende dyrlæge og desuden via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter.

Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr mærket med identifikationsmiddel

Hvis dyrene er individuelt og entydigt mærkede, skal embedsdyrlægen ikke overvåge aflivning og afblødning. Identifikationsmiddel kan f.eks. være øremærke. Hjorte, vildsvin og bison vil ofte være øremærkede.

AM-kontrollen (inspektion før slagtning) skal foretages af en embedsdyrlæge indenfor 24 timer før slagtning, og slagtning og afblødning kan foregå uden overvågning på betingelse af, at:

  1. Det er muligt for embedsdyrlægen at aflæse dyrenes identifikationsnummer ved AM-kontrollen.
  2. Den der foretager slagtning og afblødning har et kompetencebevis til at udføre slagteoperationer. Og
  3. Fødevarestyrelsen regelmæssigt verificerer, at de, der foretager slagtning og afblødning, udfører deres opgaver korrekt.

Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr, som ikke er mærket med identifikationsmiddel

For dyr, der ikke er mærket med identifikationsmiddel, det kan f.eks. være strudse eller hjorte, hvor der er givet dispensation for mærkning, skal embedsdyrlægen overvære aflivning og afblødning hver gang. Ellers kan certifikatet ikke underskrives, idet dyrene ikke kan identificeres entydigt på forhånd.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, litra d)

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, punkt 3a

Hygiejnebekendtgørelsen, § 40

46.4 Slagtning på bedriften af visse fjerkræ

Det er i nogle situationer tilladt at slagte visse fjerkræ på bedriften.

Ved visse fjerkræ forstås:

  • Fjerkrækroppe til senere udtagning.
  • Gæs og ænder, der er opdrættet til produktion af foie gras.
  • Fugle, der ikke betragtes som tamfugle men opdrættes som tamdyr, og som er slagtet på opdrætsstedet, f.eks. fasaner og vagtler.

Der er dog særlige regler for primærproducenters direkte levering til den endelige forbruger (”stalddørssalg”) eller til lokale detailvirksomheder, der leverer små mængder kød af fjerkræ, kaniner eller vildt direkte til den endelige forbruger. Se afsnit 89. Primærproducenters direkte levering til endelige forbrugere (”stalddørssalg”) og afsnit 90. Primærproducenters levering til lokale detailvirksomheder.

 

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet om regelmæssig dyrlægekontrol opfyldes via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter.

Slagtet fjerkræ skal følges af et certifikat, der er udstedt af Fødevarestyrelsen til slagteriet/eller sendes på anden vis.

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene.

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel IV, punkt 1, b) litra i

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 1

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 2