Gode alternativer til snacks og søde sager

Når lækkersulten melder sig er det også muligt at vælge nogle alternativer til snacks og søde sager.

En af udfordringerne ved snacks og søde sager er, at de bidrager med få næringsstoffer, fx vitaminer og mineraler. Så en mulighed er at vælge alternativer til snacks og søde sager, som indeholder flere næringsstoffer. Men disse skal stadig begrænses, da de ofte indeholder mange kalorier.

Kikærtenutella (1 stort glas)

 

I skal bruge

1 dåse kikærter

10 dadler

3 spsk. kakaopulver

1 dl vand

½ tsk. vaniljepulver

Evt. ½ dl. ristede og afskallede hasselnødder

 

Sådan gør I

  1. Kom kikærterne i en si og skyl dem grundigt under kold vand.
  2. Put kikærterne i en blender sammen med de resterende ingredienser.

 

Tips

  • For mere nøddesmag tilsæt hasselnødder
  • Tilføj gerne mere vand til ønsket konsistens er opnået.
  • Nyd den på en grovbolle eller som dip til frugt

Snickerssmoothie

(1 portion)

 

I skal bruge

¼ banan

1 spsk. vaniljeskyr

1 tsk.  peanutbutter

2 dadel

½ dl mandeldrik (eller mælk)

1 spsk. kakaopulver

Ca. 4 isterninger

Evt. vand til fortynding

 

Sådan gør I

  1. Udsten dadlen og blend sammen med de øvrige ingredienserne. Tilføj evt. vand, hvis du ønsker den mere fortyndet.

Sød kartoffelkiks

(50 små kiks)

 

I skal bruge

3 dl hvedemel

250 g sød kartoffel

3 spsk. smeltet smør

1 tsk. krydderier (eks. hvidløgspulver eller eks. kanel, hvis den skal være sød)

1 tsk. salt

½ tsk. bagepulver

Evt. 25-30 g. revet ost

 

Sådan gør I

  1. Vask kartoflen og stik huller i den med en gaffel og bag den i ca. 40-45 min. ved 200 grader almindelig ovn.
  2. Mos kartoflen og afkøl den?
  3. Bland alle ingredienserne samme i en skål til en dej. Ælt derefter dejen i hånd.
  4. Lad dejen stå på køl i minimum 1 time.
  5. Rul dejen ud til ca. ½ cm. og skær den i ønsket form og størrelse. Jo tyndere des mere sprød.
  6. Bag kiksene i ovnen ved 175 grader alm. ovn. Efter 15-20 min. skal kiksene vendes og bages 10-15 min. mere.
  7. Tag kiksene ud af ovnen og lad dem afkøle, gerne på en rist.

Dadelkugler

(ca. 15 stk.)

 

I skal bruge

  • 6 stenfri dadler
  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk. kokosmel
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. kakao
  • Evt. vand

 

Til topping

  • 1 spsk. finthakkede nødder
  • 1 spsk. kokosmel

 

Sådan gør I

  1. Blend alle ingredienserne i en foodprocessor eller minihakker til massen er jævn og blød. Tilføj en smule vand, hvis blandingen er for tør eller svær at blende ud. Giv det dog gerne god tid.
  2. Rul massen til små kugler og tril dem i ønsket topping, eksempelvis kokosmel og nødder.