5 håndfulde om ugen

5 håndfulde om ugen er en simpel huskeregel for, hvor mange snacks og søde sager, der er plads til, hvis kosten samtidig skal være sund og indeholde de vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Huskereglen gælder uanset alder, og det betyder, at de 5 håndfulde om ugen gælder for både jer som forældre og for jeres barn. Du skal bare bruge sin egen hånd for at afgøre, hvor meget der er plads til. Der er mindre plads til snacks og søde sager i kosten til børn, og da børn har mindre hænder end voksne, bliver mængden af snacks og søde på den måde tilpasset børn.

Nogle typer af snacks og søde sager fylder og vejer mere end andre. De 5 håndfulde skal derfor ses som et vejledende mål.

Eksempel: 9-årig dreng - hvad er der plads til af snacks og søde sager i løbet af en uge?

Eksempel: 9-årig dreng - hvad er der plads til af snacks og søde sager i løbet af en uge? Billedet viser fem hænder små håndfulde af forskellige snacks og søde sager.

Eksempel: 5-årig pige - hvad er der plads til af snacks og søde sager i løbet af en uge?

Eksempel: 5-årig pige- hvad er der plads til af snacks og søde sager i løbet af en uge? Billedet viser fem hænder små håndfulde af forskellige snacks, søde sager og søde drikke (25 cl).

Små søskende i familien - børn under 4 år

Børn under 4 år har et lavt energibehov og en lille mave med begrænset plads. Samtidig har de stort set samme behov for næringsstoffer som ældre børn. Der er derfor reelt ikke plads til snacks og søde sager, hvis de mindste børn samtidig skal have plads til en sund og varieret kost, som dækker deres næringsbehov.

Anbefalingen for de mindste børn er derfor, at de får så lidt som overhovedet muligt af snacks og søde sager (også de sukkerfri) - og hvis de får, så kan huskereglen om håndfulde bruges.

Læs mere