Forandringsprocesser - Stages of Change

Familierne, man som sundhedsprofessionel møder til en samtale, vil muligvis skulle foretage nogle ændringer i deres vaner for at spise færre snacks og søde sager. Stages of Change er en (transteoretisk) forandringsteori udviklet af psykologerne Prochaska og DiClemente i starten af 1980´erne, og den beskriver en forandringsproces, og de naturlige stadier man kan gå igennem i processen.

Hvert stadie angiver en forandringsparathed, og alt afhængigt af hvilket stadie personen befinder sig på, har personen bestemte behov for at kunne blive hjulpet videre i forandringsprocessen.

Stadierne er

• Før-overvejelse: Ingen intention om at ændre adfærd - oplever ikke umiddelbart et problem ved sin egen adfærd og har derfor ikke lyst til at ændre den.
• Overvejelse: Opmærksomhed på, at et problem eksisterer og tænker seriøst på at gøre noget ved det. Oplever ofte ambivalens i forhold til forandringen og har argumenter både for og i mod. Man ved, hvad man vil, men er endnu ikke parat.
• Forberedelse: Intention om at ændre adfærd inden for den nærmeste fremtid og overvejer, hvordan den kan ændres (ikke om den skal ændres).
• Handling: Ændringer gennemføres, forandringen er stadig ny og skrøbelig.
• Vedligeholdelse: Lærer at leve med den ændrede adfærd, så den bliver en naturlig del af hverdagen og livet. Her kan situationer opleves svære at håndtere, og der kan opstå bekymring for tilbagefald.
• Tilbagefald:  Falder tilbage i den gamle adfærd, men har nye erfaringer fra den tidligere proces, som kan bruges i en ny forandringsproces.
• Afslutning: Permanent ændring.

Stages of Change tager udgangspunkt i, at en person har en given grad af motivation, og at personen oplever nogle barrierer.

Barriererne i forhold til en ønsket ændring har stor indflydelse på, om en forandring gennemføres. Særligt i Overvejelsesstadiet har de barrierer, man oplever, en stor betydning, fordi man her laver en vurdering af fordele og ulemper. Denne vægtning er afgørende for om en person bevæger sig op på næste stadie i forandringsprocessen.

På forberedelsesstadiet indgår der også overvejelser om barrierer, da det er her, der her udformes strategier for at kunne komme omkring barriererne og derved bevæge sig videre i forandringsprocessen.

Familiernes ønske om at arbejde med de søde vaner vil derfor afhænge af vægtningen af fordele og ulemper. For at familierne har lyst til at ændre vaner, skal fordelene ved at skære ned på snacks og søde sager opleves som større end barriererne, som fx kan være afsavn og manglende tro på at kunne gennemføre en vaneændring. Der kan være mange udfordringer i en forandringsproces, og nogle når aldrig til en endelig afslutning, men vil blive i et permanent vedligeholdelsesstadie.

Tilbagefald er en helt naturlig del af en forandringsproces. Og hvis en vedvarende adfærdsændring ikke lykkes, ryger man tilbage til et af de foregående stadier og muligvis helt tilbage i et nyt før-overvejelsesstadie. Men her vil man have et nyt erfarings- og læringsniveau i forhold til at kende egne reaktioner til næste gang, man arbejder med at lave forandringer. Som sundhedsprofessionel vil man kunne bruge disse erfaringer til at hjælpe personen med, hvad personen skal være opmærksom på til næste forandringsforsøg og til at se, at man aldrig starter samme sted, men er blevet nogle erfaringer klogere.

Oprindeligt har Stages of Change ikke noget at gøre med Motivationssamtalen, men de bruges ofte sammen, da modellen kan give den sundhedsprofessionelle et relativt simpelt redskab til at forstå og tilpasse sig personens forandringsparathed, som der også arbejdes med i Motivationssamtalen.

Reference
Prochaska, J, Norcross, J.C. & DiClemente, C. (1994), Changing for good. New York: Avon Books