Motivationssamtalen

Motivationssamtalen er en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens (Miller og Rollnick 2004, s.47).

Metoden er blevet udviklet af de to psykologer Miller og Rollnick siden starten af 1980´erne, og igennem årene har mange arbejdet med Motivationssamtalen og formidlet om brugen af den.

Mange steder kaldes den for Den motiverende samtale. Metoden beskrives som mere end et sæt teknikker, nemlig mere som en måde at være sammen på, der kan være med til at skabe naturlig forandring.

Det er dokumenteret, at brug af Motivationssamtalen øger succesen i forhold til en adfærdsændring ved at fremme motivationen. Den hviler på en empatisk og ikke-moraliserende tilgang, hvor personens selvforståelse er omdrejningspunkt for samtalen, hvilket ligger i tråd med tilgangen i Sød Balance.

Ånden i Motivationssamtalen

Kilde: Rosdahl, G. (2013). Den motiverende samtale i teori og praksis, 1. udg. København: Munksgaard

Ånden i Motivationssamtalen var oprindeligt beskrevet ved tre elementer – Samarbejde, fremkaldelse og Autonomi ((Miller og Rollnick 2004). Disse er senere blevet beskrevet ved fire elementer, der tilsammen betegner tilgangen til motivationsarbejdet (Rosdahl, 2013).

Det handler om:

At samarbejde med personen – dvs. den professionelle og personen er jævnbyrdige, da begge parter bringer viden og erfaringer ind i samtalen. Den sundhedsprofessionelle bidrager med sin faglighed, og personen er ekspert i sit eget liv.

At møde personen med accept og derfor altid anerkende personens valg og synspunkter samt ret til selvbestemmelse.

At arbejde ud fra en omsorg for personen i den forstand, at det er personens ønsker, der er i centrum, som det primære mål for samtalen, og at man ikke forsøger at påtvinge andres mål og ønsker.

At frembringe personens indre motivation ved, at man får personen til selv at argumentere for forandringen og fortælle om sine egne grunde til, at noget skal ændres.

Fire motivationsprocesser

I Motivationssamtalen arbejder man også med fire fundamentale motivationsprocesser eller motivationsopgaver. Det er ikke rigide trin eller stadier, men skal mere forstås som en ramme for hvilken del af motivationsarbejdet, den professionelle skal fokusere på. (Rosdahl 2013, 2023).

De fire fundamentale motivationsprocesser består i:

1. At opbygge relationen til personen og skabe engagement
   • Relationen mellem den professionelle og personen udgør hele grundlaget for motivationsarbejdet, og derfor er det afgørende at opbygge en samarbejdende og empatisk relation med personen. Forventningsafstemning, åbne spørgsmål og aktiv lytning er brugbare her
   • Generelt er et vigtigt fokus, at man undgår konfrontation og modstand i samtalen ved at tage afsæt i personens egne holdninger, overvejelser og præferencer.
2. At afklare målet for samtalen og skabe fokus
   • Forandringsprocesser kan være komplekse, og det er vigtigt at samtalen har et klart fokus, for ellers kan den professionelle ikke styre samtalen (det er svært at vide, hvad der er forandringsudsagn og hvad personen ønsker, hvis ikke målet er klart)
3. At frembringe personens forandringsudsagn og øge motivationen
   • Når relationen og fokus er på plads, består opgaven i at frembringe og styrke personens motivations for forandring. Her begynder den professionelle mere systematisk at styrke personens indre motivation for forandring og anvender værktøjer og strategier, der kan få personen til at fortælle om sine ønsker, evner og grunde til forandring.
   • Målet er at få personen til selv at argumentere for forandringen og at hjælpe med at frigøre personen nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces.
4. At forhandle en plan og sikre forpligtelse til forandringen
   • Fokus er nu på at have en plan, da det i sig selv kan virke motiverende. Noget man tror på, og som angiver nogle konkrete handlinger i vejen hen imod den ønskede forandring. Hvem gør hvad, hvornår og hvordan er centrale spørgsmål i denne proces. Her bliver self-efficacy også vigtig, dvs. troen på sig selv til at kunne opnå det, man gerne vil.
   • Det er vigtigt, at det foregår i et tæt samarbejde mellem den professionelle og personen. (Rosdahl 2013, 2023)

Nogle af de teknikker, der anvendes i Motivationssamtalen, er åbne spørgsmål, reflekterende lytning, bekræftelse og anerkendende opsummeringer, brug af vigtighedsskala og fremtidsforestillinger.

Motivationssamtalens teknikker og opbygning er specielt velegnede til at tage udgangspunkt i ambivalens og kan derfor være særligt brugbar blandt de familier, der i mere eller mindre udtalt grad har overvejelser om ændring.

Se mere om Motivationssamtalen/Den motiverende samtale i Motivationssamtalen (Miller & Rollnick 2004) eller søg efter `Den motiverende samtale` og find introducerende artikler og redskaber.

Referencer
Miller,W. R. og Rollnick, S. (2004), Motivationssamtalen, København: Hans Reitzels Forlag
Rosdahl, G (2013). Den motiverende samtale i teori og praksis, 1. udg. København: Munksgaard
Rosdahl, G (2023). Den motiverende samtale i teori og praksis, 2. udg. København: Munksgaard
Prochaska, J, Norcross, J.C. & DiClemente, C. (1994), Changing for good. New York: Avon Books