Gratis webinar

De officielle Kostråd - i en tid med ultraforarbejdede fødevarer og ændrede kostvaner

Bliv opdateret på De officielle Kostråd, ultraforarbejdede fødevarer og danskernes kostvaner, så du kan hjælpe danskerne på vej mod sundere kostvaner. Webinaret er for dig, der vejleder om sund kost.

Der er stor debat om ultraforarbejdede fødevarer og mange bud på, hvad der er sundt at spise. Men hvad siger De officielle Kostråd – og hvordan passer de sammen med den måde, danskerne spiser i dag?

På dette webinar får du Fødevarestyrelsens aktuelle blik på kostrådene, ultraforarbejdede fødevarer og indsigt i de seneste nationale tal for, hvad danskerne spiser.

Du får indsigt i

  • Anbefalingerne i De officielle Kostråd
  • De seneste nationale tal for, hvad danskerne spiser, og hvordan vi efterlever kostrådene
  • Råd om ultraforarbejdede fødevarer
  • Anbefalingen om højst 5 håndfulde snacks og søde sager om ugen

Der er også mulighed for at stille spørgsmål undervejs. 

Tilmeld dig

Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Ved tilmelding modtager du et link til webinaret.

Webinaret bliver ikke optaget.

Torsdag d. 3. sept. 2026, kl. 9.00-10.00

Tirsdag d. 20. okt. 2026, kl. 14.00-15.00 

Onsdag d. 25. nov. 2026, kl. 16.30-17.30

Vi glæder os til at se dig 😊