Hvordan får du lavet en ugemenu med retter, som lever op til De officielle Kostråd? Og hvordan får du både elever og forældre med på, at der skal flere bælgfrugter og mindre kød på tallerkenen?
På dette webinar får du viden og inspiration til, hvordan du kan arbejde med De officielle Kostråd, når du laver skolemad.
Du lærer, hvordan du
- planlægger måltider i skolen efter De officielle Kostråd
- gør menuplanlægningen nemmere med konkrete værktøjer
- sammensætter ugens menu med fokus på ernæring, som er indbydende for børnene
- tilpasser portionsstørrelser til skolebørn.
Der er også mulighed for at høre erfaringer fra andre køkkener og stille spørgsmål undervejs.
Tjek for webinardatoer i det nye år
Der er ikke planlagt flere webinarer i resten af 2026, men tjek igen i det nye år.