Fødevarevirksomhed med restprodukter til foderbrug

Fødevarevirksomheder, som vil levere sine restprodukter til foderbrug, skal  også registrere sig som en fodervirksomhed hos Fødevarestyrelsen.

Der er forskellige registreringsblanketter afhængig af fødevaren

Virksomheden skal bruge forskellige registreringsblanketter alt efter, hvilken type fødevare de vil omklassificere til foder. 

Virksomheden skal kun bruge blanketten for fødevarevirksomhed med ændringer, hvis den vil markedsføre følgende fodermidler, der er rester fra egen fødevareproduktion eller fra egne fødevarer:

• produkter af ikke-animalsk oprindelse (vegetabilsk og/eller mineralsk oprindelse),
• mælkeprodukter, herunder valle, leveret direkte fra mejeri til husdyrbrug/besætning i Danmark,
• tidligere forarbejdede fødevarer, som består af flere ingredienser, og som kan indeholde animalske fødevarer i form af: mælk, æg, honning, fedt, gelatine og kollagen.​

Foderkontrollen vil dermed typisk ske i forbindelse med en fødevarekontrol.

Virksomheden skal bruge blanketten til registrering af fodervirksomhed, hvis:

• produkterne fra fødevareaktiviteten er af anden type end de nævnte produkttyper,
• hvis virksomheden blander sine produkter, så de bliver til foderblandinger
• hvis resterne underkastes omfattende eller komplicerede produktionsprocesser,

Virksomheden vil blive kontrolleret som en traditionel fodervirksomhed.

Læs hvordan du registrerer din virksomhed efter foderhygiejne-forordningen

Virksomhederne skal overholde en række regler for foderhygiejne ved produktion, håndtering og markedsføring af fodermidlerne, som er restprodukter fra deres fødevareaktivitet. 

Reglerne om foderhygiejne sætter bl.a. mål og rammer for: 

• Indretning og drift af fodervirksomheder
• Sporbarhed af foder

Formålet er at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse med afsæt i fodersikkerhed og dermed også sikkerheden af animalske fødevarer.

Virksomheder skal bidrage til, at deres restprodukter ikke bliver forringet ved at indrette og drive virksomheden forsvarligt.

Beholdere og emballage til opbevaring af restprodukterne skal være egnede til formålet.

Faciliteter og udstyr skal være dimensioneret og udformet på en måde, så risikoen for fejl minimeres med henblik på at undgå f.eks. forurening og krydsforurening, og så virksomheden kan rengøre og/eller desinficere tilstrækkeligt.

Mange af reglerne i foderhygiejneforordningen matcher de tilsvarende hygiejneforordningen for fødevarer. Derfor vil virksomheder formodentligt allerede have etableret f.eks. skadedyrssikring og system for vedligehold.

Reglerne for foderhygiejne er uddybet i fodervejledning, se særligt kapitlerne 66-78.

Gå til Fodervejledningen

Fødevarevirksomheder som leverer sine restprodukter til foder er omfattet af krav til HACCP-baseret egenkontrol. Det betyder, at levering af restprodukter til foder skal være en del af virksomhedens risikoanalyse.

Virksomheden skal identificere de risici, det vil sige farer, der kan være forbundet med de restprodukter fra fødevareproduktionen, som bliver leveret til foderbrug. Det skal ske for hvert trin i processen eller håndteringen. Relevante risici er mikrobiologiske, kemiske og fysiske risici. De skal indgå i risikoanalysen, da de kan have stor betydning for dyrenes sikkerhed og desuden for humansikkerheden, hvis foderet anvendes til fødevareproducerende dyr.

Risikoanalysen skal indeholde en vurdering af de identificerede risici som kan forekomme i foderet efter, at der er taget beslutning om, at restproduktet omklassificeres fra fødevare til foder. Læs mere om hvilke risici man bør være opmærksom i afsnittet ”Forebyggelse af forureninger i restprodukter til foder”.

Du kan læse mere om reglerne for udarbejdelse af risikoanalyse og egenkontrol på:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om HACCP-baseret egenkontrol i fodervirksomheder

Der er tale om markedsføring af fodermidler, hvis produkterne skal bruges i foderkæden, uanset om virksomheden sælger sine restprodukter eller giver dem væk. Det følger af fødevareforordningens definition af markedsføring, som både dækker fødevarer og foderstoffer.

Der er mange begreber, som beskriver markedsføring, f.eks. handel, mellemhandel, salg, videresalg, levering, donation samt overførsel mod eller uden vederlag.

F.eks. vil et supermarkeds overskudsbrød, cerealier, frugt og grøntsager, der leveres til fodring af dyr, blive omfattet foderreglerne og supermarkedet bliver dermed en fodervirksomhed. Tilsvarende vil restprodukter, produkter fra sidestrømme og biprodukter fra fødevareproduktion, blive omfattet af foderreglerne, hvis de leveres til brug i foderkæden. Det gælder f.eks. mask fra bryggerier, solsikke- og sojakager fra presning/knusning af olieholdige produkter, kim- og skaldele fra fremstilling af mel, produkter og sideprodukter fra bagerier, konfekture- eller snackindustrien, etc.

Læs mere om markedsføring af foder

Når et restprodukt markedsføres som foder, skal det mærkes efter reglerne i den relevante foderlovgivning. Det overordnede krav er, at der for hver sending, også dem der sælges i løsvægt, skal medfølge en mærkningsseddel eller et dokument, som indeholder alle obligatoriske mærkningsoplysninger (se markedsføringsforordning 767/2009, artikel 11, stk. 2.). 

Fodermidler:

Som udgangspunkt vil et restprodukt fra fødevareproduktionen blive omklassificeret til et fodermiddel. Fodermiddelgruppe 13 i fodermiddelfortegnelsen, bilag C, indeholder mange restprodukter fra fødevareindustrien, f.eks. fodermiddel nummer 13.1.1. (Produkter fra bageri- og pastaindustrien) og 13.1.2 (Produkter fra kageindustrien). En blanding af rester fra flere typer grøntsager betragtes også som et fodermiddel, se fodermiddelnummer 13.1.6 (Produkter og sideprodukter fra forarbejdning af friske frugter og grøntsager).

Se Fodermiddelfortegnelsen i forordning 68/2013

Ordet "Fodermiddel" og navnet på fodermidlet skal fremgå af mærkningssedlen eller dokumentet, ligesom øvrige krav i markedsføringsforordning 767/2009 skal være opfyldt, særligt kravene om mærkning af fodermidler i artikel 15 og 16, herunder bilag V. Navnet på fodermidlet skal være i overensstemmelse med Fodermiddelfortegnelsen eller fodermiddelregisteret.

Fodermiddelfortegnelsen (alternativt bilag V), angiver yderligere oplysninger, der skal fremgå på mærkningssedlen, f.eks. fodermidlets indhold af råprotein, stivelse, råfedt, træstof og vand. Vær opmærksom på, at der i artikel 15 er særlige krav til mærkning, hvis der er tilsat fodertilsætningsstoffer til restproduktet.  

Læs mere i fodervejledningens afsnit 12.5 ”Obligatoriske angivelser for fodermidler”

Foderblandinger:

Hvis man blander produkter fra to fodermiddelnumre i fodermiddelfortegnelsen, f.eks. brød (nummer 13.1.1.) og kager (uden flødeskum) (nummer 13.1.2.), bliver det til en foderblanding. Dermed skal blandingen mærkes som en foderblanding, hvilket medfører en mere omfattende mærkning.

• Vær opmærksom på, at hvis du fremstiller foderblandinger, så vil din virksomhed ikke være omfattet den særlige registreringsordning for fødevarevirksomheder med restprodukter til foderbrug. Din virksomhed vil i stedet skulle registreres og kontrolleres som traditionel fodervirksomhed.

Holdbarhed:

Der er ikke i alle tilfælde krav om at angive en dato for mindste holdbarhed på foder. Der er dog som udgangspunkt altid mærkningskrav om holdbarhedsdato på foder, som kan blive fordærvet, se i markedsføringsforordningen.

For fodermidler med indhold af (visse) tilsætningsstoffer og for foderblandinger skal der også altid angives en dato for mindste holdbarhed.

Læs mere i fodervejledningens afsnit 17.8 ”Angivelse af datoen for mindste holdbarhed” og afsnit 17.9 ”Datoformat”

Læs mere om regler for mærkning af fodermidler her

Fodervirksomheder er ansvarlige for at overholde bestemmelser om foderhygiejne og krav til fodersikkerhed. Derfor er omklassificering af ethvert parti restprodukt eller fødevare betinget af, at de relevante bestemmelser i foderlovgivningen er overholdt. Hvilke regler, der er relevante, afhænger af:

• fødevaren/restproduktet 
• typen af fødevarevirksomhed
• de dyregrupper som skal fodres med fodermidlet.  

Restprodukter, som kan anvendes til foderbrug for f.eks. kvæg og grise, er blandet andet mask fra bryggerier, kiks og brød fra engrosfødevarevirksomheder, detailbagerier og bagerafdelinger, frugt og grønt fra grønthandlere og supermarkeder.

Når man omklassificerer fødevarer til foder, er det vigtig at kende produktets indhold, men også hvordan fødevaren eller restproduktet bliver fremstillet. F.eks. kan et bageri bruge sin ovn til både at bage brød og til animalske fødevarer, som leverpostej. Det vil medføre, at brødet ikke kan anvendes som foder til dyr, der indgår i fødevareproduktionen.

Læs mere i fodervejledningens afsnit 12.15 "Omklassificering af fødevarer til fodermidler"

Du skal sørge for at din virksomheds risikoanalyse, procedurer og eventuelle analyseplaner for restprodukter til foder sikrer, at der ikke opstår risiko for dyr eller mennesker når dyrene indtager restprodukter fra din virksomhed.

For fødevarevirksomheder, med restprodukter som går til foder, vil de typiske risici i disse produkter være:

• Fordærv og patogene mikroorganismer: Fordærv opstår typisk hvis virksomheden opbevarer restproduktet for varmt og/eller i for lang tid. Hvis restprodukter opbevares forkert kan det medføre, at svampe og sygdomsfremkaldende mikroorganismer opformeres i restproduktet. Dette kan potentielt udgøre en risiko for dyr og mennesker. Læs evt. mere i ”Vejledning for foder og fodervirksomheder”, afsnit 37 ”Salmonella i foder” og i afsnit 69.3 ”Fund af skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion”. Du skal kunne forklare hvordan du sikrer dig, at opbevaringen foregår forsvarligt, så der ikke opstår fordærv og vækst af patogene mikroorganismer, og hvordan du har vurderet hvor længe restproduktet kan holde sig. Det skal være nedskrevet hvor længe produktet må opbevares.
• Pakkemateriale, fremmedlegemer, støv og snavs: Fremmedlegemer kan være plast, skarp plast, metal, indpakningspapir, gulvopfej og andet. Vurder om din virksomheds procedurer sikrer ”rene” restprodukter uden plast- og metalrester o.l.. Læs mere i ”Vejledning for foder og fodervirksomheder”, afsnit 35.2 ”Emballagerester i foder”.
• Pesticider og mykotoksiner: Både pesticider og mykotoksiner sidder typisk på ydersiden af frugt, grønt, korn o.l. Der er derfor risiko for at pesticider og mykotoksiner opkoncentreres i restprodukter med store mænger frugt- og grønsagsskræller og i skaldele fra korn. Der kan også være risiko for at svampegiften aflatoksin kan blive opkoncenteret, særligt i nødde- og olieholdige frø fra tredjelande, for eksempel i majs-, solsikke-, soja- og jordnødde-restprodukter.
• Diverse uønskede stoffer (kemiske forureninger) i restproduktet, f.eks.
  • grønne kartofler med solanin (glycoalkaloider) men også meldrøjer / meldrøjealkaloider i korn eller pyrrolizidinalkaloider i te eller krydderurter.
  • tungmetaller i mineralske restprodukter eller cadmium i chokoladeprodukter,
  • theobromin i chokoladeprodukter,
  • blåsyre i mandelprodukter.
• Dioxin: Fødevareskandaler i EU er f.eks. opstået ved at restprodukter fra fødevareindustrien, havde været udsat for direkte tørring med en uegnet forbrændingskilde. Læs mere i ”Vejledning for foder og fodervirksomheder” afsnit 60.5 ”Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug”

Mange fødevarer/potentielt foder indeholder bestanddele af animalsk oprindelse eller har været håndteret og opbevaret, hvor der er fødevarer med indhold af animalske bestanddele. Derfor kan der være særlige regler for brug af sådanne restprodukter og tidligere fødevarer som foder.

Læs om mulighed og begrænsninger for at bruge/markedsføre visse tidligere fødevarer og restprodukter som foder til dyr:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om brug af tidligere fødevarer og restprodukter i dyrefoder

Læs mere om regler for foder af animalsk oprindelse, f.eks. mælk og valle:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om animalsk foder

Læs særligt om regler for mælk og valle på:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om Animalske biprodukter fra mejerier til foder på husdyrbrug

Fødevarer kan være tilsat tilsætningsstoffer, enzymer, levende mikroorganismer, farvestoffer, aromaer og vitaminer, mineraler og aminosyrer. Disse stoffer vil i så fald også findes i de restprodukter, som I omklassificerer til foder. Dette er i udgangspunktet ikke et problem i forhold til at kunne anvende restproduktet til foder. Hvis berigede fødevarer og godkendte novel food produkter overvejes omklassificeret til et fodermiddel bør der dog laves en særlig grundig risikovurdering i forhold til de dyrearter, det overvejes anvendt til.

Det er muligt - og kan i nogle tilfælde være nødvendigt - at sikre foderets kvalitet og fodersikkerhed ved at tilsætte konserveringsmidler til restproduktet. Konserveringsmidler til foder er klassificeret som fodertilsætningsstoffer.

Efter at et fødevarerestprodukt er omklassificeret til et fodermiddel, skal virksomheden således sikre, at den nu kun bruger tilsætningsstoffer, som er godkendt til foderbrug. Alle godkendte fodertilsætningsstoffer findes i Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer. Hvis du tilsætter tilsætningsstoffer til restprodukter til foderbrug, bør det være en del af din virksomheds risikoanalyse.

Find registeret over godkendte fodertilsætningsstoffer her

Fødevarevirksomheder, som leverer sine restprodukter til foderbrug, skal sikre sig, at kravene til sporbarhed overholdes. Virksomheden er første led i foderkæden, og sporbarheden for foderet skal derfor allerede sikres her. Det betyder, at virksomheden skal kunne dokumentere hvilke fødevarer eller rester fra fødevareproduktionen som er blevet omklassificeret. Såfremt at der f.eks. tilsættes et foderkonserveringsmiddel til restproduktet, skal der registreres sporbarhedsoplysninger for dette. Endelig skal dokumentationen omfatte sporbarhedsoplysninger om ’et led tilbage’ og ’et led frem’, dvs. hvilken virksomhed, herunder landbruger, som har modtaget et givet parti restprodukt/fodermiddel. Yderligere er der krav til, at producenter udtager referenceprøver.

Læs mere om sporbarhedsreglerne samt hvilke oplysninger sporbarhedsdokumentationen skal indeholde: her:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om sporbarhed af foder