Importbetingelserne gælder for for knogler, horn, hove og klove samt produkter heraf til teknisk brug. Det inkluderer ikke brug til organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (OGJ). Betingelserne gælder ikke for benmel, hornmel og hovmel.
Råvarer som må importeres
Kategori 3-materiale som beskrevet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra a), litra b), nr. i) og iii) og litra e) og h).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Import- og transitbetingelser
Knogler og knogleprodukter, horn, hove og produkter heraf til teknisk brug, bortset fra OGJ skal opfylde kravene i gennemførelsesforordningen, bilag XIV, kapitel II, afsnit 7.
Import skal være tilladt fra tredjelandet
Knogler og knogleprodukter, horn, hove og produkter heraf til teknisk brug, bortset fra OGJ, kan importeres fra alle tredjelande.
Handelsdokument og importørerklæring
Knogler og knogleprodukter, horn, hove og produkter heraf til teknisk brug, bortset fra OGJ, skal være ledsaget af:
- et handelsdokument som fastlagt i Gennemførelsesforordningens bilag XIV, kapitel II, afsnit 7, punkt 2
- en erklæring fra importøren som er i overensstemmelse med modellen i gennemførelsesforordningen, bilag XV, kapitel 16.
Erklæringen skal udfærdiges på mindst et af de officielle sprog, som tales i den medlemsstat, hvor forsendelsen først føres ind i EU, og mindst et af de officielle sprog som tales i bestemmelsesmedlemsstaten.