Lokkemad (bait) til bekæmpelse af mårhund, vaskebjørn og mink i naturen

Der er regler for brug af lokkemad med animalsk indhold til bekæmpelse af invasive arter som mårhund, vaskebjørn og mink. Lokkemad kaldes også bait.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er forpligtet til at regulere arter, der er invasive i den danske natur. Det gøres bl.a. ved, at jægerne lokker dyrene til bestemte foderpladser, hvor de så kan aflives. Der er erfaring for, at en række produkter med animalsk indhold, dvs. animalske biprodukter, er velegnede som lokkemad.

Nogle produkter er en sundhedstrussel

Det er forbundet med risiko for spredning af sygdomme at lægge eller efterlade animalske biprodukter i naturen. Det er som udgangspunkt forbudt i hele EU, medmindre man har en forudgående tilladelse. Sygdomme kan spredes med produkterne, først til de vilde dyr, og derfra videre til landbrugets produktionsdyr. Det gælder også produkter fra fødevareproduktion og færdige fødevarer. Flere sygdomme, som ikke er farlige for mennesker, kan overleve i færdige fødevarer, eksempelvis afrikansk svinepest. Det er en aktuel trussel, da madaffald, der er inficeret med afrikansk svinepest, er og har været årsag til spredning af sygdommen over store afstande i Europa. Andre sygdomme elimineres undervejs i fødevareproduktion ved f.eks. varmebehandling og lagring.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og SGAV har fundet en løsning, der imødekommer ønsket om at kunne anvende forskellige produkter som lokkemad/bait.

Naturstyrelsen (NST) og SGAV samarbejder om regulering af invasive arter. På NST's hjemmeside kan man finde information om hvordan man registrerer, hvis man vil lave en baitplads. Det gælder hvis man ønsker at anvende ost, konsumæg, trafikdræbt vildt, nedlagt hjortevildt/vildkaniner, fiskefoderpiller eller bagværk.

Læs mere om registrering til oprettelse af baitplads hos Naturstyrelsen

Ost

Der er regler for anvendelse af ost som lokkemad/bait, fordi ost kan overføre smitstoffer som mund- og klovesyge, der kan gøre dyr som vildsvin og hjortevildt alvorligt syge, men som ikke smitter mennesker. Det kan derfor tillades at man anvender ost som lokkemad/bait på følgende betingelser:

  • Oprindelse. Osten skal komme direkte fra et dansk mejeri.
  • Forarbejdning. Osten skal være fremstillet af pasteuriseret mælk.
  • Modning. Osten skal have været modnet i mindst 21 dage, fordi der kan være smitstoffer i fra syge malkekvæg, som endnu ikke udviser sygdomstegn. Det er derfor vigtigt at vente så lang tid for at sikre, at mælken ikke kommer fra syge dyr og dermed kan bære en smitte videre med ud i naturen, når den bruges som lokkemad/bait. Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre. 

Konsumæg

Der må kun anvendes konsumæg fra danske registrerede virksomheder.

Trafikdræbt vildt

Styrelsen har vurderet, at smitterisikoen vil være begrænset, hvis det trafikdræbte vildt flyttes til en foderplads inden for en radius på højst 10 km. Det handler om at begrænse spredning af eventuelle sygdomme. 

Hjortevildt og vildkaniner fra den frie vildtbane

Styrelsen har vurderet, at det kan tillades at anvende hjortevildt og vildkaniner, der er nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen – eller inden for samme habitat, når den er beliggende på samme ejendom som baitpladsen. Dyrene må ikke have vist tegn på smitsomme sygdomme.

Foderpiller til brug i akvakulturbrug

Der kan opnås tilladelse til at bruge fiskefoderpiller som lokkemad/bait. Fiskefoderpillerne er blevet varmebehandlet så meget, at der er begrænset risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde, vaskebjørne og mink skulle komme til at spise lokkemaden/baiten.

Bagværk

Der kan opnås tilladelse til at bruge bagværk (kager og wienerbrød) som lokkemad/bait på følgende betingelser:

  • Produkterne skal være færdigforarbejdede som fødevarer. Det betyder, at kagerne skal være færdigbagte.
  • Der må ikke anvendes flødeskumskager, lagkager eller lignende, da disse indeholder animalske ingredienser, der kan overføre sygdomme til dyr.

Det er muligt at anvende fuldfoder til hunde og katte, f.eks. tørfoder eller dåsefoder, som lokkemad/bait, samt vegetabilske produkter, f.eks. frugt/grønt, uden tilladelse fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det betyder, at så længe man kun bruger frugt/grønt eller fuldfoder til hunde eller katte som lokkemad/bait, så er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse til dette.

Du skal søge om tilladelse hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis du ønsker at bruge andre animalske biprodukter på en foderplads end fuldfoder til hunde og katte, ost, konsumæg, trafikdræbte dyr, nedlagt hjortevildt, nedlagte vildkaniner, fiskefoderpiller eller bagværk. Styrelsen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af ansøgningen vil afhænge af de konkrete forhold, hvor det blandt andet skal sikres, at andre større dyr end mårhunde ikke har adgang til lokkemaden/baiten, f.eks. vildsvin.

Der vil ikke blive givet tilladelse til at anvende køkken- og madaffald, slagteaffald fra produktionsdyr, minkfoder, selvdøde eller aflivede dyr fra besætninger, som f.eks. pattegrise og kyllinger mv. Det her oplistede er ikke udtømmende, men blot eksempler på produkter, der vurderes at være for risikable at bruge.

Når der lægges animalske biprodukter ud i naturen på foderpladser, er det nødvendigt for myndighederne at vide, hvor det foregår. Det kan være vigtigt hurtigt at kunne lokalisere foderpladserne og opspore det anvendte lokkemad/bait-produkt i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.