Mærkning og sporbarhed af animalske biprodukter skal altid følge de generelle bestemmelser i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.
Eksempelvis skal kategori 2-materiale, der sendes til zoologiske anlæg til foderbrug, mærkes med kategorien af materialet og "Til fodring af zoo-dyr".
Kategori 3-materiale, der sendes direkte til samlecentraler, skal mærkes med "Kategori 3-materiale" og "Ikke til konsum" samt navn og adresse på samlecentralen, der skal modtage kategori 3-materialet.
Kategori 2-materiale, der skal sendes til forarbejdningsanlæg og dernæst anvendes som pelsdyrfoder, skal mærkes "Kategori 2-materiale" og "Til fodring af pelsdyr".