Rester af fødevarer til foder – fra bagerier, restauranter, kantiner, supermarkeder mm.

Visse tidligere fødevarer og rester af vegetabilier må du bruge direkte som foder til opdrættede dyr. Typisk rester fra detailbutikker, f.eks. supermarkeder og grønthandlere, og fra engrosvirksomheder. 

Eksempler på fødevarer, som du må bruge direkte som foder til kvæg, grise, fjerkræ og andre fødevareproducerende dyr:

• Frugt og grønt eller andre vegetabilske restprodukter (f.eks. skræller og fraskær)
• Tidligere fødevarer uden animalsk indhold, f.eks. hummus, grønsagspostej og andre vegetariske produkter
• Brød, kager og chips eller andre rester af færdigforarbejdede fødevarer, der indeholder f.eks.:
  • mælk, mælkebaserede produkter, produkter afledt af mælk
  • æg, ægprodukter
  • honning
  • svinefedt eller andet animalsk fedt
  • kollagen eller gelatine
• Vingummi, marmelade eller andre rester af fødevarer, der indeholder kollagen og/eller gelatine.

Alle restprodukter til foder skal hele tiden have været holdt adskilt fra animalsk materiale, f.eks. kød og fisk.

Hvis en fødevarevirksomhed, f.eks. et bageri, leverer restprodukter til foder, bliver bageriet også en fodervirksomhed. De tidligere fødevarer, som går til foder, skal opfylde krav i foderreglerne; og det er ikke alle fødevarer, der må bruges til dyrefoder.

Læs mere om fødevarevirksomheder med restprodukter til foderbrug på:

• Fødevarestyrelsens hjemmeside om generelle krav til fødevarevirksomheder der leverer restprodukter til foderbrug 

Definition af tidligere fødevarer

Tidligere fødevarer defineres som animalske produkter eller fødevarer med indhold af animalske produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på grund af vanskeligheder under fremstilling, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer en risiko for folke- eller dyresundheden.

Definition af køkken- og madaffald

Køkken-og madaffald defineres som alle affaldsfødevarer, herunder brugt madolie fra restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, inkl. centralkøkkener og husholdningskøkkener.

Beskrivelse af brødprodukter

Brødprodukter beskrives som de produkter, man almindeligvis producerer i et bageri, f.eks. brød og kager, pølsehorn, minipizza og foccacia.

Beskrivelse af køkkenaktivitet

Køkkenaktiviteter beskrives som alle former for tilberedning i cateringvirksomheder, centralkøkkener og restauranter mm.; inkl. aktiviteter på f.eks. tankstationer eller andre afgrænsede områder, som normalt ikke bliver betragtet som køkkener.

Eksempler på køkkenaktiviteter:

• Tilberedning af sandwich
• Opvarmning/stegning af pølser, burgere mm.
• Opbevaring af frugt og grønt sammen med animalske fødevarer i køleskab/kølerum
• Snitning af frugt og grønt
• Kogning af grøntsager mm.
• Tilberedning af mad f.eks. bagning af leverpostej, andesteg mm.

Beskrivelse af køkkenaktivitet versus produktion

I forhold til at levere restprodukter til foder skelnes der mellem køkkenaktivitet med tilberedning (f.eks. stegning, kogning) henholdsvis produktion i et produktionslokale (f.eks. produktion af brød). Rester fra en køkkenaktivitet betegnes som køkken- og madaffald og må ikke gå til foder, og må heller ikke komme i kontakt med restprodukter til foder. Hvis der er køkkenaktiviteter i et produktionslokale, vil alle restprodukter fra produktionen og tidligere fødevarer f.eks. brødprodukter, der ikke bliver markedsført/solgt, blive til køkken- og madaffald. Adskillelse mellem køkkenaktivitet og produktion i et produktionslokale skal sikre, at brødprodukter fra produktionslokalet kan gå til foder og ikke ender som køkken/madaffald, som man ikke må fodre dyr med. F.eks. bliver restprodukter til køkken- og madaffald, hvis en virksomhed har åben forbindelse mellem et produktionslokale, hvor der bliver bagt brød, og et lokale, hvor der er køkkenaktiviteter såsom tilberedning og servering af fødevarer.

Fødevarestyrelsen støtter virksomheders indsats for at bidrage til ressource-effektiv brug af restprodukter fra fødevareproduktion, som ikke må gå til foder. Sådanne rester kan i stedet leveres til f.eks. et biogasanlæg eller et andet anlæg, der er registreret eller godkendt efter forordning om animalske biprodukter. Det kan være f.eks. køkken- og madaffald fra serveringsafdelinger i f.eks. cafeer, restauranter, kantiner, bagerier mm.; samt alle brødprodukter fra brødskabe i detailbutikker.

Et bageri eller en bageriafdeling, der vil levere rester af brød mm. til foder, skal overholde særlige regler. Der er nemlig visse fødevarer, som du ikke må bruge som foder til dyr. 

Virksomheden skal have styr på hvilke rester, der må gå til foder; og holde rester til foder adskilt fra rester, der ikke er tilladt til foder. Som hovedregel må man ikke bruge fødevarer med kød eller fisk til foder; man må ikke fodre dyr med kød fra samme dyreart; og heller ikke med køkken- og madaffald.

Eksempler på fødevarer du må levere som foder til dyr

• Brød med/uden indhold af smør, rundstykker, klejner stegt i fedt og kager eller andre rester af færdigvarer, der indeholder f.eks. mælk, mælkebaserede produkter, produkter afledt af mælk, æg, ægprodukter, honning, svinefedt eller andet animalsk fedt, kollagen eller gelatine. Mælken i produkterne skal dog være tilstrækkelig varmebehandlet.
• Minipizzaer eller sandwich med vegetarisk fyld, eller andre tidligere fødevarer uden kød, fisk eller andet af animalsk oprindelse.
• Emballerede fødevarer uden kød, fisk eller andet af animalsk oprindelse.

Eksempler på fødevarer du IKKE må levere til foder

• Pølsehorn, minipizzaer med pepperoni, sandwich med kødpålæg, franske hotdogs og lignende produkter med kød eller fisk.
• Brødprodukter med flødeskum, f.eks. lagkager, flødeskumskager, kager med creme og andre produkter, hvor mælken ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet (eksempelvis rå dej), og derfor ikke må bruges til foder.

Alle brødprodukter fra selvbetjenings brødskabe i detailbutikker. Disse restprodukter kan i stedet leveres til f.eks. et biogasanlæg. I forhold til risikoen for Mund- og Klovesyge, skal mejeriprodukter være dobbelt-pasteuriseret (eller være en del af sammensatte fødevarer, der efterfølgende er varmebehandlet (bagt) – hvilket er grunden til af ubagt dej ikke er tilladt at sælge direkte som foder).

Dette må du i produktionslokalet

I produktionslokalet må du gerne producere brødprodukter, f.eks. brød og kager, pølsehorn, minipizza og foccacia, selvom nogle af produkterne er ulovlige til foder. Du må også gerne opbevare forarbejdede animalske produkter, f.eks. pølser til pølsehorn, skinke og ost til minipizza/focacciaboller, rå æg til dej, samt fløde til creme eller flødeskum.

Dette må du ikke i produktionslokalet

Du må ikke også have køkkenaktiviteter i produktionslokalet, f.eks. smøre sandwich og boller, bage/varme leverpostej, kylling mm.

Du skal altid sørge for adskillelse

Produktionen af produkter, der må bruges som foder (brød mm.), skal holdes adskilt fra produkter, der er forbudt som foder (f.eks. flødeskumskager, pølsehorn, kød og fisk). De to produktgrupper må ikke komme i hverken direkte fysisk kontakt eller i indirekte kontakt via redskaber som knive, bordplade, skærebræt mv. m.m. (ulovligt fodermateriale).

Du kan holde produkter ”måske til foder”/”forbudt til foder” adskilt i produktionen ved:

• At have adskilte produktionslinjer og rum
• At have separate bageplader, bruge bagepapir eller gøre bageplader tilstrækkelig rent mellem de forskellige produktioner
• At adskille håndtering på borde og bagning i ovne fysisk eller i tid
• At bruge separate stikvogne, sørge for tilstrækkelig rengøring af stikvogne, eller at holde tilstrækkelig adskillelse ved at placere brød mm. (der eventuelt ender som foder) øverst i stikvognen og alle de andre produkter, f.eks. pølsehorn (ulovligt til foder), nederst i stikvognen. 
• At vaske hænder hyppigt og skifte handsker
• At undgå at smøre sandwich, smøre rundstykker mm. i produktionslokalet
• At have procedurer for at rengøre udstyr, så du holder visse ingredienser adskilt. Rengør f.eks. borde, fade og skåle, hvor der har været pølser (ulovligt til foder), før du bruger det til ingredienser og brøddej, der evt. ender som foder.
• At rengøre plader, reoler og stativer mellem opbevaring af forskellige typer produkter.

Virksomheden skal have procedurer for, hvordan den vil sikre denne adskillelse. Alle medarbejdere skal kender og følge disse procedurer.

Dette må du i butikken/udsalgslokalet

Du må gerne smøre sandwich og rundstykker mv. med indkøbte færdigvarer f.eks. pålæg eller ost mv. i udsalgslokalet/butikken, selvom produkterne er ulovlige til foder. Der må også gerne være en ovn i udsalgslokalet til at bage brødprodukter, f.eks. pølsehorn og minipizza, selvom disse ikke er lovlige som foder.

Dette må du ikke i udsalgslokalet/butikken

Du må ikke stege pølser eller stege kød og fisk mm. eller have andre lignende køkkenaktiviteter.

Du skal altid sørge for adskillelse

Produkter, der eventuelt kan ende som foder, skal holdes adskilt fra produkter, der er forbudt som foder (f.eks. kød og fisk). De to produktgrupper må ikke komme i hverken direkte fysisk kontakt eller i indirekte kontakt via redskaber som knive, bordplade, skærebræt mv.

Du kan holde produkter ”må bruges til foder”/”forbudt til foder” adskilt i udsalgslokalet/butikken ved:

• At afskærme brød, rundstykker og kager, der måske ender som foder, fra produkter, der er forbudt som foder (pølsehorn, sandwich, smurte rundstykker mv.) – f.eks. ved at opbevare i separate reoler, hylder, stativer eller salgsmontrer f.eks. adskilt med plexiglas; samt håndtere produkterne på forskellige borde. – Det er ikke tilstrækkelig adskillelse, hvis pølsehorn, flødeskumskager, etc. føres hen over brød/potentielt foder, er placeret på plader eller ligger i kurve side om side.
• At bruge gennemgangsrum, etc., som kan lukkes af ind til produktionslokalet, hvor der bages brød (potentielt foder). Nogle bageriudsalg og detailbagerier foretrækker at smøre sandwich og rundstykker/boller et andet sted, end på en dedikeret plads på disk/bord i selve udsalget.
• At have separate tænger eller konstant holde styr på, hvilke tænger der er brugt til hvilke produkter.
• At opbevare pålæg f.eks. smør, ost, kødpålæg til sandwich, rundstykker mm. adskilt fra brød mm., f.eks. i et køleskab, som er forbeholdt til dette.
• At bruge særskilt udstyr og et særskilt arbejdsområde, f.eks. et hjørne af eller en ende af disken, hvor der ikke bliver opbevaret potentielt foder.
• At adskille håndtering af produkterne i tid samt rengøre arbejdsborde, redskaber, udstyr mm. efter brug.
• At have procedurer for hyppig vask af hænder/skift af handsker efter, at man har håndteret produkter, der er forbudt som foder.

Virksomheden skal have procedurer for, hvordan den vil sikre denne adskillelse. Alle medarbejdere skal kende og følge disse procedurer.

Hvis du vil levere restprodukter til foder, må du ikke f.eks. stege pølser til franske hotdogs, burgere og lignende fastfood, som ikke er brødprodukter, i et bageri eller i en bageriafdeling. Men det er tilladt i umiddelbar nærhed af bageriafdelingen, f.eks. i en serveringslignende virksomhed/afdeling i et supermarked, hvor bageri- og serveringsafdelingen er i samme rum. De to afdelinger skal være klart adskilt, f.eks. med høje skillevægge eller ved fysisk afstand i form af et gangareal, en kiosk eller andre afdelinger.

En adskillelse kan være et kunde-gangareal eller et kioskafsnit. Hvis der er ikke er denne type afstand, kan der foretages en konkret vurdering af risiko for krydskontaminering forudsat der er en halv-/skillevæg mellem de to fødevare-KOB’er, som sikrer mod gennemgang af personale fra anden afdeling. Det er også en forudsætning, at et evt. produktionslokale tilknyttet bageriudsalget kan aflukkes fuldstændigt.

Bagerier med åben forbindelse mellem et produktionslokale, hvor der bliver bagt brød, og et lokale med servering af fødevarer og uden mulighed for at lukke af mellem lokalerne, kan ikke levere rester til foder.

En restauration eller f.eks. en café, der vil levere rester af madvarer som foder til dyr, skal overholde særlige regler. Som udgangspunkt må disse virksomheder kun levere rester af frugt og grønt til foder, og kun hvis det har været holdt skarpt adskilt fra kød og fisk og andre animalske produkter. 

Virksomheden skal have styr på hvilke rester, der må bruges til foder; og holde rester til foder adskilt fra rester, der ikke er tilladt til foder. Som hovedregel må man ikke bruge fødevarer med kød eller fisk til foder; og man må ikke fodre dyr med kød fra samme dyreart; og heller ikke med køkken- og madaffald.

Serveringsvirksomheder, f.eks. restauranter, caféer mv., må som udgangspunkt ikke levere rester af fødevarer til foder, og man må ikke fodre dyr med køkken- og madaffald.

Virksomheden kan dog levere rester af frugt og grønt inklusiv skræller og afskær til foder, hvis produkterne:

• Bliver opbevaret og håndteret i et særligt lokale adskilt fra køkkenet, f.eks. i et ”Grønt-rum”, som er forbeholdt til frugt og grønt; men ikke et grovkøkken, fordi der i et grovkøkken typisk også vil blive håndteret kød, fisk mv.
• Kan sorteres og grovrenses i grønt-rummet. Ved grovrensning forstås f.eks. afskæring af rod og top af rodfrugter, fjernelse af yderste blade på blomkål, salat og porrer, samt skrælning af rodfrugter. Virksomheden må ikke tilberede (f.eks. snitte, rive koge eller stege) frugt og grønt i det samme rum.
• Bliver håndteret efter foderreglerne. F.eks. skal personalet have den fornødne viden om at håndtere frugt- og grøntresterne hygiejnisk forsvarligt, og ikke forveksle dem med rester, der skal kasseres som køkken- og madaffald.