Søde sager og søde drikke bidrager med meget energi og få næringsstoffer, og vil ofte optage pladsen for andre mere næringsrige mad- og drikkevarer, som bidrager til en sund og varieret kost.

Således kan et højt indtag af søde sager og søde drikke føre til, at børn og unge får færre vitaminer og mineraler fra kosten og derved er i risiko for at mangle mikronæringsstoffer.

Børn, der indtager mange søde sager og søde drikke, har ofte et mindre sundt kostmønster, som gør, at de indtager mindre frugt og grønt, fuldkorn, fisk, mælk og vand.

Et højt indtag af energitætte madvarer som slik, chokolade, kager, kiks og desserter og/eller et højt indtag af sukkersødede drikke som sodavand og saft øger risikoen for overvægt.

Sukkersødede drikke giver ikke den samme mæthedsfornemmelse som madvarer med samme energiindhold.

Forskning viser, at man ikke kompenserer for det høje energiindhold i de søde drikke ved at spise mindre mad. Internationalt er der enighed om, at indtaget af sukkersødede drikke bør begrænses til et minimum som følge af den vægtforøgende effekt.

Et højt indtag af søde sager og søde drikke øger risikoen for huller i tænderne. Huller i tænderne opstår, når bakterier i munden danner syre efter indtag af sukker, som er det bakterierne lever af. Både store mængder og/eller et hyppigt indtag af søde sager og søde drikke kan bidrage til huller i tænderne. Et hyppigt indtag af søde drikke som fx sukkersødede og kunstigt sødede sodavand med en lav pH-værdi øger risikoen for syreskader på tandemaljen.

Kunstige sødestoffer er sødestoffer, der indeholder få eller ingen kalorier, men har en højere sødmeintensitet pr. gram end sødestoffer med kalorier som sukker. Aspartam er et eksempel på et kunstigt sødestof, som bruges i mange drikkevarer. Drikkevarer med kunstige sødestoffer kan mærkes ”sukkerfri”, ”light” eller ”Zero”.

Kunstigt sødede drikke indgår på linje med sukkersødede drikke i råderummet til tomme kalorier. Selvom sukkeret er fjernet fra kunstigt sødede drikke, gør det ikke produkterne til basisfødevarer, og der er risiko for, at de erstatter drikkevarer, fx vand, i kosten. Et højt indtag af kunstigt sødede drikke kan give syreskader pga. lav pH-værdi, og er derfor ikke gode alternativer til vand.

Alle kunstige sødestoffer er risikovurderet og godkendt til brug i EU, og er derved sikre at indtage i moderate mængder. Der er hverken fundet negative eller positive effekter af kunstige sødestoffer på sygdomsrisikoen. En nylig metaanalyse viser således, at der ikke er dokumentation for, at indtag af kunstige sødestoffer hverken øger eller mindsker risikoen for diabetes, overvægt, hjerte-karsygdom, kræft eller nyresygdom.

Barndommen er en kritisk udviklingsperiode, og dokumentation mangler for sundhedseffekter hos børn (herunder på næringsstofindtag, kostvaner, risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme) ved et længerevarende regelmæssigt indtag af kunstigt sødede drikke. Anbefalingen er derfor i overensstemmelse med udmeldinger fra The American Heart Association og Recommendations from Key National Health and Nutrition Organizations i USA, at børn begrænser deres indtag af kunstigt sødede drikke. Børn rådes højst at indtage den mængde, som der er plads til i råderummet til tomme kalorier.

Fødevarer er enten sunde eller usunde

Fødevarer og drikkevarer er ikke i sig selv sunde eller usunde, men man kan godt have en sund eller usund kost. Fødevarer indeholder forskellige mængder af vigtige næringsstoffer, og derfor er det vigtigt at spise varieret – både af forskellige fødevaregrupper og forskellige fødevarer inden for hver fødevaregruppe. På den måde sikres næringsstofbehovet uden at få for mange kalorier. Søde sager og søde drikke er ikke usunde i sig selv, og derfor er der også plads til en mindre mængde i en sund og varieret kost ifølge De officielle Kostråd. Den samlede kost kan dog blive usund, hvis de næringsfattige og energitætte fødevarer fylder for meget i kosten. Se her hvor meget der er plads til.

Fordi de søde sager indeholder meget sukker, fedt og salt, og meget lidt eller ingen vitaminer, mineraler eller kostfibre, kan de hurtigt tage pladsen for den mere næringsrige mad, som skal udgøre størstedelen af en sund kost. Selvom det anbefales at spise fx grøntsager og frugter hver dag, kan de ikke alene udgøre en sund og varieret kost. Hvad der er sundt eller usundt afhænger af mængde og kontekst, dvs. hvad man ellers spiser, hvor aktiv man er, alder, kropsvægt – og meget andet.

Børn bliver hyperaktive af sukker

Ifølge anekdotisk evidens bliver børn ”hyperaktive” eller mindre opmærksomme efter at have spist en masse sukker. Det kan især være til børnefødselsdagen. Men denne oplevelse er ikke understøttet af forskningen på området, som ikke viser, at indtag af sukker påvirker børns adfærd, selvom der er et øget indtag af energi. En forklaring på oplevelsen kan være forældres forventninger til adfærden, og hvis børnene leger og larmer meget til fx børnefødselsdag, bekræfter det forventningerne (bekræftelsesbias). Børn spiser ofte en masse sukker, derhjemme foran fjernsynet eller i biografen, uden at de bliver ”hyperaktive” eller uregerlige.

Byron A, Baghurst K, Cobiac L, Baghurst P, Magarey A. A modelling system to inform the revision of the

Australian guide to healthy eating. Australia: National Health and Medical Research Council; 2011.

Dietary Guidelines Advisory Committee. 2020. Scientific Report of the 2020 Dietary Guidelines Advisory Com- mittee: Advisory Report to the Secretary of Agricul- ture and the Secretary of Health and Human Services.

U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service, Washington, DC.

Fidler Mis N, Braegger C, Bronsky J, Campoy C, Domellöf M, Embleton ND, et al. Sugar in Infants, Children and Adolescents. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. 2017;65(6):681-96.

Harvard T.H. Chan School of Public Health. Low-Calorie Sweeteners. The Nutrition Source. Available at: https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/  healthy-drinks/artificial-sweeteners/ (Accessed 1. July 2020), 2020.

ICF Consulting Services Ltd: Reviews of Scientific Eviden- ce and Policies on Nutrition and Physical Activity.

Objective B2: Consumption, energy intake and impact of fruit juices and of artificially and sugar sweetened beverages. EUROPEAN COMMISSION, Directorate- General for Health and Food Safety; 2018.

Johnson RK, Lichtenstein AH, Anderson CAM, Carson JA, Després JP, Hu FB, et al. Low-Calorie Sweetened Beve- rages and Cardiometabolic Health: A Science Advisory From the American Heart Association. Circulation.

2018;138(9).

Lott M, Callahan E, Duffy EW, Story M, Daniels S. Healthy Beverage Consumption in Early Childhood: Recom- mendations from Key National Health and Nutrition Organizations. 2019.

Louie JCY, Tapsell LC. Association between intake of total vs added sugar on diet quality: A systematic review. Nutrition Reviews. 2015;73(12):837-57.

Matthiessen J, Fagt S. Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet. 2017;2017(2):1-23.

Moynihan PJ, Kelly SAM. Effect on caries of restricting sugars intake: Systematic review to inform WHO guidelines. Journal of Dental Research. 2014;93(1):8-18.

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012. Integrating nutrition and physical activity. 5th Edition. 2014.

Pan A, Hu FB. Effects of carbohydrates on satiety: Differences between liquid and solid food. Current Opinion in Clinical Nutrition and Metabolic Care.

2011;14(4):385-90.

Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Ro- senlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. DTU Fødevareinstituttet; 2015.

Petersen PE. The World Oral Health Report 2003. World Health Organization; 2003.

Rupérez AI, Mesana MI, Moreno LA. Dietary sugars, metabo- lic effects and child health. Current Opinion in Clinical Nutrition and Metabolic Care. 2019;22(3):206-16.

Scientific Advisory Committee on Nutrition: Carbohydrates and Health. WHO; 2015.

Serra-Majem L, Raposo A, Aranceta-Bartrina J, et al.

Ibero-American consensus on low- and no-calorie sweeteners: safety, nutritional aspects and benefits in food and beverages. Nutrients. 2018;10(7).

Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet; 2013.

Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, et al. Fremme af sunde mad- og mål- tidsvaner blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse; 2018.

Toews I, Lohner S, Küllenberg De Gaudry D, Sommer H, Meerpohl JJ. Association between intake of non-sugar sweeteners and health outcomes: Systematic review and meta-analyses of randomised and non-randomised controlled trials and observational studies. BMJ.

2019;364.

U.S. Department of Health and Human Services and

U.S. Department of Agriculture. 2015–2020 Dietary Guidelines for Americans. 8th Edition. December 2015.

Vos MB, Kaar JL, Welsh JA, Van Horn LV, Feig DI, Anderson CAM, et al. Added sugars and cardiovascular disease risk in children: A scientific statement from the Ameri- can Heart Association. Circulation. 2017;135(19).

World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report. 2018.

World Health Organization. Diet, nutrition and the preven- tion of chronic diseases: report of a joint WHO/FAO expert consultation. WHO; 2003.

World Health Organization. Guideline: sugars intake for adults and children. WHO; 2015.