Marokko

Læs om, hvordan du skal forholde dig som eksportør af fødevarer ved eksport til Marokko.
På denne side kan du finde information om proceduren for godkendelse til eksport til Marokko samt lister over godkendte virksomheder.

NB: Proceduren for ansøgning om godkendelse af virksomheder til eksport til Marokko er ændret.

Landespecifik information 

Marokko kræver listning for følgende produktkategorier:

  • Kød og kødprodukter
  • Mælk og mælkeprodukter
  • Fisk og fiskeprodukter

Listekravene gælder for produktionsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og lagervirksomheder, som opbevarer produkter på frys eller køl. 

OBS. Virksomheder der endnu ikke er blevet listet til Marokko, kan fortsat eksportere til Marokko. Det skyldes, at Fødevarestyrelsen ikke har modtaget en dato for, hvornår kravet om listning træder i kraft fra myndighederne i Marokko. Eksport er som altid på virksomhedens egen regning og risiko.  

Liste over godkendte virksomheder

Listen over godkendte virksomheder til eksport af ovenstående produktkategorier kan findes i ATLAS. Listen over godkendte virksomheder kan kun ses, hvis man har et login til registreringssiden. Til dem uden login, har Fødevarestyrelsen downloadet listen fra ATLAS og vedlagt denne side. Listen bliver opdateret efter behov. 

Liste over danske virksomheder godkendt til eksport til Marokko (Excel)

Liste over grønlandske virksomheder godkendt til eksport til Marokko (Excel)

Procedure for godkendelse af virksomheder

ATLAS er de marokkanske myndigheders system til registrering af fødevarevirksomheder, der eksporterer fødevarer til Marokko. Hvis en virksomhed ønsker at eksportere produkter til Marokko, skal virksomheden være registreret og godkendt af de marokkanske myndigheder i ATLAS. 

Gå til de marokkanske myndigheders registreringssystem ATLAS

For at virksomheden kan godkendes, skal virksomheden overholde den marokkanske lovgivning for eksport af fødevareprodukter. Derudover skal virksomheden overholde alle de relevante krav i dekretet nr. 2-10-473 (specielt artikel 48), og lovgivning 28-07 (specielt artikel 4). 

Find dekret 28-07 og lovgivningen 2-10-473 på de marokkanske myndigheders hjemmeside

NB: Der er en fejl i den engelske oversættelse af artikel 48 i lovgivning 28-07. Her står der: "(...) domestic market does pose any threat to human or animal life or health (...)". Den korrekte oversættelse er "(...) domestic market does not pose a threat to human or animal life or health (...)".

EU-kommissionen har informeret Fødevarestyrelsen om, at alle krav i den marokkanske lovgivningen i 2-10-473 og dekret 28-07 er ækvivalente med EU-lovgivning.

Formular til kontooprettelse

Virksomheden skal udfylde nedenstående formular, så Fødevarestyrelsen kan oprette en konto for virksomheden i ATLAS. Den udfylde formular skal sendes til virksomhedens lokale fødevareenhed/kontrolsektion. 

Hent formular til anmodning om kontooprettelse i ATLAS

Udover formularen til kontooprettelse, skal virksomhederne også indsende ANNEX I og II til virksomhedens kontrolenhed. ANNEX I kan hentes i ATLAS systemet. ANNEX II kan hentes herunder og skal udfyldes og underskrives af den tilsynsførende, såfremt virksomheden overholder de marokkanske krav for registrering. 

Hent ANNEX II til udfyldelse hos den tilsynsførende

Vejledning til ATLAS 

Når Fødevarestyrelsen har oprettet virksomhedens konto i ATLAS, vil virksomheden modtage en mail fra de marokkanske myndigheder (ONSSA). Der vil i mailen være et kodeord til at logge ind i ATLAS. Første gang at virksomheden logger ind i ATLAS, skal virksomheden ændre kodeordet til et kodeord af eget valg. Herefter vil virksomhedens konto være oprettet. 

Virksomhederne er godkendt til eksport til Marokko, når de fremgår af ovenstående liste over virksomheder godkendt til eksport til Marokko.