Tyrkiet

Læs om hvordan du skal forholde dig, som eksportør af fødevarer, ved eksport til Tyrkiet.
På denne side kan du finde information om procedure for godkendelse til eksport til Tyrkiet, samt lister over godkendte virksomheder.

Landespecifik information

Tyrkiet kræver listning for følgende produktkategorier:

  • Mælk og mælkeprodukter
  • Fisk og fiskeprodukter
  • Gelatine og kollagen til humant konsum

Krav om godkendelse og opførelsen på listen gælder udelukkende for  produktions- og ompakningsvirksomheder (såfremt varerne bliver ompakket andet steds). 

Liste over godkendte virksomheder

Listen over godkendte virksomheder kan findes på Tyrkiets hjemmeside over godkendte virksomheder.

Liste over godkendte virksomheder

For at tilgå listen over godkendte virksomheder, kan de danske virksomheder findes ved at trykke på rullemenuen "Ülke" øverst i venstre hjørne og vælge "Denmark".

Procedure for godkendelse af virksomheder

Myndighederne i Tyrkiet skal godkende alle virksomheder før, at virksomhederne kan påbegynde eksport til Tyrkiet. For at blive godkendt af de tyrkiske myndigheder til eksport til Tyrkiet skal virksomheden udfylde en af nedenstående ansøgningsformularer. Den øverste ansøgningsformular skal udfyldes af virksomheder, der er godkendt i TRACES. Virksomheder der ikke er godkendt til eksport i TRACES, skal udfylde den nederste ansøgningsformular. Vær dog opmærksom på, at de tyrkiske myndigheder som udgangspunkt stiller krav om en inspektion for at kunne liste virksomheder, der ikke er godkendt i TRACES: 

Ansøgningsformular til EU-godkendte virksomheder 

Ansøgningsformular til ikke EU-godkendte virksomheder

Tyrkiet har endnu ikke meddelt en procedure for, hvordan en virksomhed kan blive listet, få ændret deres virksomhedsoplysninger eller blive delistet. Så for nuværende sender virksomheden en mail til deres tilsynsførende med de relevante informationer samt en udfyldt ansøgningsformular, og IH vil prøve at kontakte Tyrkiet.