Om Det Økologiske Spisemærke - fakta, baggrund og budskaber

Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for alle spisesteder, både institutioner, restauranter, caféer og hoteller. Det viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på stedet, der er økologiske.

Det Økologiske Spisemærke er din garanti for, at spisestedet gør en indsats for at beskytte natur og grundvand, sparer dig for sprøjtemidler og tilsætningsstoffer og støtter øget dyrevelfærd.

Det Økologiske Spisemærke blev lanceret af Fødevarestyrelsen i 2009. Formålet med den gratis, statskontrollerede mærkningsordning var at fremme brugen af økologiske råvarer i offentlige og professionelle køkkener. Tanken er at inspirere danskerne til at vælge mere økologi, når de køber ind, laver mad derhjemme eller spiser ude.

Spisemærket findes i tre udgaver:

De tre udgaver af Det Økologiske Spisemærke. Guld: 90-100% økologi. Sølv: 60-90& økologi. Bronze: 30-60% økologi.

Spisestedet skal dokumentere de økologiske råvareindkøb. Spisesteder med Det Økologiske Spisemærke i guld skal også udarbejde en politik for indkøb af fødevarer, der stammer fra jagt og fiskeri af vildtlevende dyr/fisk. Der skal f.eks. redegøres for, hvornår der indkøbes økologiske henholdsvis vildtfangede fisk og skaldyr​. ​Råvarepolitikken skal være synlig for gæsterne på spisestedet.

Hvorfor økologi?

Økologi er en gevinst. Ved at købe økologisk er du med til at gøre en forskel for verden fordi 

Hvorfor vælge økologisk? Du støtter øget dyrevelfærd. Du beskytter natur og grundvand. Du sparer dig selv for sprøjtemidler. Du får færre tilsætningsstoffer.

Du bidrager til et bæredygtigt forbrug ved at vælge produkter med Det røde Ø-mærke og EU-blomsten, når du køber ind. Eller når du går efter Det Økologiske Spisemærke, når du spiser ud, booker hotel eller deltager på konference.

Hvor mange spisesteder har Det Økologiske Spisemærke?

I dag har over 3.500 spisesteder i Danmark Det Økologiske Spisemærke.

  • 75% af spisemærkerne er fordelt i offentlige køkkener som daginstitutioner, skolekantiner, hospitaler og plejecentre
  • 25% er fordelt i private køkkener som kantiner, caféer, restauranter og hoteller. 

Hent listen over økologiske spisesteder

Det Økologiske Spisemærke og bæredygtighed

Klimaeffekt ved økologisk omlægning i de offentlige køkkener

Økologisk omlægning af professionelle køkkener i det offentlige har vist sig, udover øget økologisk forbrug, også at medføre en ændret råvare- og menu-sammensætning og flere positive sideeffekter, f.eks. øget arbejdsglæde (kilde 1). Samlet giver dette en mindre klimabelastende menu, da der anvendes flere plantebaserede og færre animalske råvarer. Med baggrund i denne viden og i forbindelse med 10-året for Det Økologiske Spisemærke 2019 formulerede Fødevarestyrelsen følgende budskab:

”De sidste 10 år har Det Økologiske Spisemærke været med til at skabe en forskel til verden. Mærket er din garanti for, at spisestedet gør en indsats for at beskytte natur og grundvand, sparer dig for sprøjtemidler og tilsætningsstoffer og støtter øget dyrevelfærd. Økologisk omlægning af professionelle køkkener skaber ofte en sundere og mere klimavenlig menu med mere grønt, mindre kød og mindre madspild. Økologien bidrager på denne måde til en række af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling." (Kilder 1, 2,3).

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Så kan du holde dig opdateret om:

  • Det Økologiske Spisemærke
  • Tilbud om kurser, webinar, materialer
  • Historier fra økologiske køkkener
  • Nye tiltag

Gratis webinarer

Her får du generel viden om Det Økologiske Spisemærke, ansøgningsproces og regnskab m.m. Webinarerne er gratis.