Råvarer som må importeres
Afsmeltet fedt skal være fremstillet af kategori 3-materiale som beskrevet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra a), b), d) e), f), g), h), i), j) og k).
Fiskeolie skal være fremstillet af kategori 3-materiale som beskrevet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra e), f), i) og j).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Import- og transitbetingelser
Det afsmeltede fedt og fiskeolie skal være fremstillet i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen, bilag X, kapitel II, afsnit 3.
Afsmeltet fedt skal desuden opfylde de supplerende krav i gennemførelsesforordningen, bilag XIV, kapitel I, afsnit 3.
Import skal være tilladt fra tredjelandet
Afsmeltet fedt kan importeres fra tredjelande, der er opført i del 1 i bilag II til forordning nr. 206/2010.
Fiskeolie kan importeres fra tredjelande, der er opført i bilag II til beslutning 2006/766/EF.
Sundhedscertifikat
Import fra tredjelande af afsmeltet fedt og fiskeolie til foder kræver et sundhedscertifikat. Fedt og fiskeolie skal være ledsaget af sundhedscertifikatet under transporten til det EU-godkendte grænsekontrolsted, hvor veterinærkontrollen finder sted.
Certifikatet skal være i overensstemmelse med disse modeller i gennemførelsesforordningen:
- Afsmeltet fedt: Bilag XV, kapitel 10(A).
- Fiskeolie: Bilag XV, kapitel 9.