Forarbejdet foder til selskabsdyr er færdigfremstillet foder. Tyggepinde, tyggeben og dåsefoder er eksempelvis forarbejdet foder.
Råvarer som må importeres
De skal bestå af råvarer, der er kategori 3-materiale som omhandlet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra a), b), c), d), e), f) g), h) i), j) k), l) og m) og kategori 1-materiale som omhandlet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 8, litra c).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Import- og transitbetingelser
Forarbejdet foder, herunder dåsefoder, tyggepinde og tyggeben, til selskabsdyr skal være fremstillet i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen, bilag XIII, kapitel II.
Import skal være tilladt fra tredjelandet
Forarbejdet foder, herunder dåsefoder, tyggepinde og tyggeben skal komme fra et af disse lande:
- tredjelande, der er opført i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010
- Japan
- Ecuador
- Sri Lanka
- Taiwan
Sundhedscertifikat
Import af foder til selskabsdyr fra tredjelande kræver et sundhedscertifikat. Foderet skal være ledsaget af sundhedscertifikatet under transporten til det EU-godkendte grænsekontrolsted, hvor veterinærkontrollen finder sted.
Certifikatet skal være i overensstemmelse med denne model i gennemførelsesforordningen:
- dåsefoder: bilag XV, kapitel 3(A)
- forarbejdet foder, bortset fra dåsefoder: bilag XV, kapitel 3(B)
- tyggepinde og tyggeben: bilag XV, kapitel 3(C)
Slutpunkt
Efter at det forarbejdede foder har været igennem veterinær grænsekontrol på et grænsekontrolsted i overensstemmelse med direktiv 97/78/EF, er foderet ikke længere omfattet af Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningens bestemmelser.