Råvarer som må importeres
Kollagen skal være fremstillet af kategori 3-materiale som beskrevet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra a), b), e), f), g), i) og j).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Import- og transitbetingelser
Kollagen skal opfylde følgende:
- De specifikke betingelser, der er beskrevet i gennemførelsesforordningen, bilag XIV, kapitel I, tabel 1, nr. 8.
- Kollagen skal være fremstillet efter kravene i gennemførelsesforordningen bilag X, kapitel II, afsnit 8.
Import skal være tilladt fra tredjelandet
Kollagen skal komme fra tredjelande opført i bilag XII og XIII til forordning 2021/405.
Sundhedscertifikat
Import fra tredjelande af kollagen kræver et sundhedscertifikat. Kollagen skal være ledsaget af sundhedscertifikatet under transporten til det EU-godkendte grænsekontrolsted, hvor veterinærkontrollen finder sted.
Certifikatet skal være i overensstemmelse med denne model i gennemførelsesforordningen: bilag XV, kapitel 11.