Mad til barnet over 9 måneder

Anbefalingerne på denne side er baseret på Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens bog:
Mad til små – fra mælk til familiens mad (pdf)

Fra omkring 9 måneder kan barnet stort set spise med af familiens mad ved alle måltider. Maden skal blot være blød og skåret i passende stykker. Et lille barn i familien kan være en god anledning til at interessere sig for, om familiens mad er sund nok og følger anbefalingerne.

Der er dog nogle fødevarer, du skal være opmærksom på, og som du skal begrænse eller undgå.
Find de supplerende råd om mad og drikke her

Hvor meget mad?

Især for små børn er det vigtigt med mange små måltider i løbet af dagen. Typisk har dit barn brug for at spise med 2-3 timers mellemrum i den vågne tid vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. I forhold til kroppens størrelse har det nemlig brug for mere mad end større børn og voksne. Men det er begrænset, hvor meget mad barnets lille mavesæk kan rumme på én gang. Derfor må maden stadig fordeles over mange måltider i løbet af dagen, så det kan få dækket sit behov for energi, vitaminer og mineraler.

Et godt mellemmåltid skal både stille sulten og bidrage med varieret og næringsrig mad. Så det betyder noget, hvad barnet får at spise. Men det er fortsat barnets appetit, der afgør, hvor meget det spiser.

Et godt mellemmåltid kan fx være: 

  • ½ bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt
  • en lille skål A38 med revet rugbrødsdrys og frugt
  • et fad med mundrette stykker frugt og grøntsager.

Til toppen

Hvor meget mælk?

9-måneders alderen og frem

Fra 9-måneders alderen anbefales det, at den samlede mængde mælk ikke overstiger 3/4 liter om dagen. Dvs. både modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter som fx yoghurt eller lignende. 

Indtil barnet er 1 år, anbefales mælken i barnets mad at være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-måneders alderen kan dog gives max 1 dl komælk i maden, fx i form af sovs eller på frugtgrød.

Små portioner af surmælksprodukter af sødmælkstypen kan gives fra 9 måneder, som en del af en varieret kost. Der kan gives fra 1/2 dl stigende til 1 dl ved 1-års alderen.

Det er vigtigt, at børn ikke får produkter med et højt proteinindhold, såsom ymer og skyr.

1-2 år

Fra 1 til 2 år anbefales det at drikke letmælk. Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de være af letmælkstypen, fx letmælksyoghurt og A38 1,5 % fedt. Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. 

Til toppen

Ekstra fedtstof i maden frem til 1-års alderen

Familiens mad skal ikke være for fed, men det er dog vigtigt, at barnet frem til 1-års alderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien.

Ekstra fedtstof i maden

Da spædbørn kun kan spise små mængder mad ad gangen, skal maden indeholde meget energi. Det gør den, hvis den indeholder en del fedt, idet fedt er det næringsstof, der indeholder mest energi pr. gram. Fedtet bidrager desuden med nogle fedtsyrer, der er vigtige for dannelser af nye celler i kroppen og for forskellige hormoner. Tilsæt derfor en teskefuld fedtstof pr. portion til den hjemmelavede grød og grøntsagsmos.

Hvilket slags fedtstof kan bruges?

Der er ikke ét fedtstof, som er sundest til børns mos og grød. Derfor er det bedste råd at variere mellem at bruge 

  • smør og smørlignende produkter
  • blød plantemargarine og planteolier. Det er fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. 

Det vil formodentlig være en fordel, hvis fedtstoffet i grød og mos ikke for det meste er smør. Det er fordi barnet i forvejen får en del fedt af denne type fra mælken.

Hvornår skal der ikke tilsættes fedtstof?

Der skal ikke tilsættes fedtstof til 

  • grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk
  • industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Disse produkter indeholder i forvejen energi nok. De har ikke altid et højt fedtindhold, men indeholder til gengæld energi nok fra kulhydrater.

Fra mos til hele stykker kartofler og grøntsager 

I 8 til 9-måneders alderen får barnet ikke længere moset sine grøntsager, men får hele stykker af kartofler og grøntsager. I stedet for at få en teske fedtstof på kartofler og grøntsager, kan barnet spise med af familiens sovs. Sovsen skal bare ikke være tilberedt helt uden fedtstof. En anden mulighed er at tilsætte lidt fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker, indtil barnet er 1 år.

Tilskud af D-vitamin

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle børn fra 2 uger og indtil 4 år får et tilskud af 10 μg D-vitamin om dagen hele året.

Spædbørn, som dagligt får 800 ml eller mere af modermælkserstatning med 1,3 µg D-vitamin pr 100 ml eller mere, skal dog ikke have et tilskud af D-vitamin. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille (tidligst fra 1½ år), skal barnet ikke samtidig have tilskud af D-vitamin.

Hvordan skal du give D-vitamin?

Tilskuddet af D-vitamin skal være på 10 µg om dagen. Det kan gives i form af D-dråber, direkte i munden eller på en ske, fx sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Bland det ikke i flasken. Det er en god idé at gøre det til en vane at give tilskuddet ved et bestemt måltid hver dag.

Hvis dit barn er for tidligt født, gælder der andre anbefalinger. Spørg din læge eller sundhedsplejerske.

Til toppen

Supplerende råd om mad og uønsket kemi i maden

Fisk er sundt - men undgå visse fisketyper

Fisk er sundt. Det indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk. Men nogle typer af fisk kan indeholde uønskede kemiske stoffer.

Læs om hvilke typer fisk, som børn ikke bør spise

Spar på rosinerne til småbørn

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder, da de kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Disse stoffer stammer fra skimmelsvampe, og de er sundhedsskadelige.

  • Børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen. 50 gram svarer ca. til 1 dl.

Læs mere om, hvorfor børn kun bør spise begrænset mængder rosiner

Andre tørrede frugter

Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt. Rosiner og tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og andre søde sager. Tørret frugt bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Tørret frugt kan ikke erstatte den friske frugt i små børns mad.

Grøntsager med høje mængder nitrat

Læs om anbefalingerne for, hvor meget nitrat små børn må få - og hvilke grøntsager det findes i.

Hvad skal dit barn drikke? Anbefalinger om vand, saft og juice

Vand er det bedste, som børn og voksne kan slukke tørsten med, og det er helt afgørende for vores velbefindende at få nok at drikke.

Vand fra den kolde hane

Du kan tilbyde barnet vand fra den kolde hane af en kop, når det begynder på skemad. Indtil barnet er 4 måneder skal vandet koges først. Før 6-måneders alderen vil der kun være tale om små mængder vand for at lære barnet at drikke af kop. Senere gives vand at drikke i løbet af dagen og lidt til måltiderne. 

Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der er større risiko for, at vandet fra den varme hane indeholder uønskede stoffer.

Må barnet drikke saft og juice?

Lær barnet at det er dejligt at drikke vand. Hvis der gives saft eller juice, bør det fortyndes med vand og højst gives engang imellem og kun som små smagsprøver. Det gælder helt op til 3-års alderen.

Juice og saftevand indeholder ligeså meget sukker som sodavand. Juice, saftevand og sodavand vil let optage pladsen for den egentlige mad, og barnet vil hurtigt få for meget sukker.

Fødevarestyrelsen fraråder saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken – også på grund af risikoen for at få huller i tænderne. Det er en god idé kun at bruge sutteflasken til modermælkserstatning eller udmalket modermælk.

Ris-, soja- og havredrikke – hvad skal du være opmærksom på?

Sojadrik, risdrik og havredrik sælges ofte under navnene sojamælk, rismælk og havremælk. Det har dog intet med mælk at gøre. De kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldige alternativer til komælk.

Risdrik og havredrik

Både risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein, og de har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Disse produkter kan derfor hverken bruges som erstatning for mælk eller modermælkserstatning. I mindre udstrækning kan havredrik dog bruges i madlavningen til mælkeallergikere, fx i sammenkogte retter eller sovse.

Sojadrik

Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Soja er rig på isoflavoner, som er stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom – både hos drenge og piger.

Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2-års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt. Den kan dog i små mængder indgå i madlavningen fra 1-års alderen.

Nogle typer sojadrik er tilsat kalk og indeholder lige så meget kalk som komælk – det kan læses på varedeklarationen.

Riskiks, risdrik og andre risprodukter

Ris indeholder grundstoffet arsen, som kan være kræftfremkaldende. 

Læs mere om anbefalingerne om ris til børn og om risdrik og riskiks

Pas på fejlsynkning af hårde fødevarer og vindruer

For at undgå at barnet fejlsynker maden, er det ikke godt at tilbyde hårde fødevarer, før barnet er 3 år. Det afhænger dog af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden.

Pas særlig på med:

  • hele nødder og mandler
  • popcorn 
  • kerner 
  • rå gulerødder − hele eller i stave 
  • hele vindruer

Fødevarerne kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Du skal være sikker på, at barnet tygger maden godt, før du giver barnet disse fødevarer i hel form.

Vær opmærksom på at vindruer skal skæres i stykker på den lange led, da de i værste fald kan sætte sig fast i halsen og kvæle barnet. Vindruekernerne fjernes, da de kan give svær lungebetændelse, hvis barnet får dem ”i den gale hals”.

Hold altid opsyn med barnet under hele måltidet, så du kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Råd om færdiglavet mad og mad i klemmeposer

Der findes et stort udvalg af færdiglavet børnemad, som er beregnet til spædbørn. Man kan fx købe grødprodukter i pulverform, forskellige former for børnemad på glas og i klemmeposer, kartoffel-grøntsagsmos og hele middagsretter, der er moset, frugtmos samt smoothies. 

På emballagen kan du se, hvilken aldersgruppe maden er beregnet til. 

Færdiglavet børnemad – helst kun en lille del af barnets mad

Færdiglavet børnemad bør generelt kun udgøre en lille del af barnets mad. Når barnet begynder at øve sig i at tygge, vil den færdigkøbte grød og mos hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. 

Hvis du gerne vil give dit barn et måltid med færdiglavet børnemad, fx når I er på udflugt, er det en god idé at vælge:

  • grødprodukter baseret på korn
  • middagsretter 
  • grøntsagsmos. 

Råd om mad i klemmeposer

Klemposer er relativt nye på markedet. Derfor har vi ikke meget viden om, fx hvorvidt barnets spise- og måltidsvaner eller mundmotorik påvirkes, hvis barnet ofte får mad i klemmeposer.

Hvis du ofte bruger klemmeposerne derhjemme, kan det derfor være en god ide at servere indholdet i en tallerken. Barnet kan så spise det med en ske. Dette gælder uanset, hvilken type færdiglavet børnemad klemmeposen indeholder. 

Højt sukker indhold i klemmeposer med frugt

Klemmeposer med frugt har et meget højt sukkerindhold, der typisk ligger på mellem 84 % og 95 %. Ofte er frugtens vand og fibre fjernet.

På grund af det høje sukkerindhold kan man betragte disse klemmeposer som en snack, som små børn ikke har behov for. Snacken kan tage appetitten fra den rigtige mad. Det kan bevirke, at barnet ikke har plads i maven til måltiderne.

Læs mere om klemmeposer og børnemad i glas og hvordan du varmer det op

Spar på kanelen - fx på grøden

Små børn kan ikke tåle ret meget kanel, fordi kanel indeholder det naturlige stof kumarin, som er et giftstof, der er skadeligt for leveren. 

Specielt udsatte er de helt små børn (1-2 årige), som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel.

Læs mere om kanel til små børn