Undervisningsmateriale til madkundskab: Fra kostråd til madkultur
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Madkulturen og forlaget Gyldendal udviklet undervisningsmaterialet ”Fra kostråd til madkultur”. Det indeholder et undervisningsforløb med teori, undervisningsfilm, opgaver, smagskørekort, læringsvideoer og videoer med populære influencere.
Materialet tager udgangspunkt i De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima og kan bidrage til at ruste børn og unge til at træffe reflekterede valg om kost og klima. Forløbet er målrettet grundskolens madkundskabsundervisning for 6. klasser og det er gratis.
Find ”Fra kostråd til madkultur” på Gyldendals hjemmeside.
Undervisningsmateriale: Kostråd, klima og madkultur - nu og i fremtiden.
De officielle Kostråd, klima og madkultur er kernen i et undervisningsmateriale, som er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Madkulturen og Gyldendal med hjælp fra Naturfagskonsulenten. Materialet - ”Kostråd, klima og madkultur – nu og i fremtiden” - er et fællesfagligt forløb til geografi, biologi og fysik/kemi for elever i 8. klasse, og det byder på animationer og små film, undersøgelser i laboratoriet, cases, modelleringsøvelser og quiz i et forløb over 18 lektioner. Eleverne får blandt andet viden om, hvordan fødevareproduktionen påvirker både klima og natur. Undervejs skal de reflektere over og beskrive løsninger på de naturfaglige problemer, som opstår i fødevareproduktionen. Materialet er gratis.
Find ”Kostråd, klima og madkultur – nu og i fremtiden” på Gyldendals hjemmeside
Plakater og pjecer
Plakater op pjecer mm. om De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima findes på siden Materialer om kostråd, mad og måltider
Nyhedsbrev
Du kan tilmelde dig Fødevarestyrelsens nyhedsbrev, Alt Om Kost nyhedsbrev, så er du sikker på at blive opdateret om nye materialer.
Efteruddannelse
Hjemmesiden Styrk maddannelse indeholder kurser og inspirationsmaterialer til lærere og pædagoger, der vil arbejde med børn og unges maddannelse.
Til toppen
Inspiration til elevrådet
Vidste I, at skoleelever gerne skal spise omkring halvdelen af deres hverdagsmad i skolen? Derfor er sund mad og gode spisepauser vigtige, så alle elever kan få energi til både skole og fritid.
Som elevråd kan I sætte fokus på mad og spisepauser. Vi har samlet informationer til jer her på siden sammen med forskellige forslag til, hvordan I som elevråd kan arbejde for sund mad og gode måltider på jeres skole.
Sund skolemad
Sund skolemad, der smager godt, er vigtig, fordi den giver energi til, at eleverne kan koncentrere sig, have det godt samt være aktive i pauserne og i fritiden med vennerne.
På mange skoler kan eleverne købe eller bestille mad i en kantine eller bod og typisk kan de også vælge at medbringe egen mad hjemmefra. Uanset hvad eleverne vælger, så er der her nogle råd til, hvad I skal være opmærksom på:
Hvis I køber eller bestiller mad på skolen
Fødevarestyrelsen har udarbejdet Kostråd til Måltider, som er en "oversættelse" af De officielle Kostråd, så de er nemmere at følge i det professionelle køkken. Kostråd til Måltider skal gøre det lettere for køkken- og kantinepersonale at arbejde med sund og klimavenlig mad. Dem, der laver mad på jeres skole, kan følge Kostråd til Måltider til skoler.
Hvis I har mad med hjemmefra
Hvis I selv tager mad med i skole, kan I følge ”De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima”. I kan også bruge pjecen Gi´madpakken en hånd til at få inspiration og gode tips til, hvad der kan komme i madpakken. Pjecen har en model med fem fingre, ’Madpakkehånden’, der hjælper jer med at huske, hvilken mad der skal med i tasken for at få en sund, varieret og klimavenlig madpakke. Der skal gerne være mad fra alle fem fingre - det er en let måde at huske, hvad I skal tage med. Og så skal I selvfølgelig huske nok mad til hele dagen.
Vand til maden
Kroppen har brug for vand for at fungere. Den bedste måde at få slukket tørsten og dækket væskebehovet på, er ved at drikke vand. Børn og unge har brug for mellem 1-1,5L vand i løbet af døgnet.
Tip: Frys en flaske halv fyldt med vand dagen før I skal i skole. Fyld flasken helt op lige inden, I går i skole – så har I koldt vand i lang tid. I kan også peppe vandflasken op med fx et par citron- eller appelsinskiver (der ikke er overfladebehandlede).
Til toppen
Gode spisepauser
Spisepauserne i skolen er de tidspunkter på dagen, hvor I spiser mad. Spisepauserne skal organiseres sådan, at der både er tid til at finde madpakken frem eller hente/købe mad, spise mad, og tid til at rydde op når I er færdige. Både måden I sidder (og spiser) på, stemningen under måltiderne, hvordan de voksne deltager under måltiderne og mange andre faktorer har betydning for jeres oplevelse af måltidet og mulighed for at få spist mad. Som elever skal I derfor løbende snakke med de voksne i klassen og på skolen om, hvordan det er rart at spise sammen, og hvordan I får gode måltider på jeres skole. Så kan I nemlig sammen med de voksne skabe en god måltidskultur.
Fødevarestyrelsen har anbefalinger til skoleledere, skolebestyrelser, lærer og pædagoger til at skabe gode rammer om måltiderne i skolen. Her kan I downloade guiden `Rammer om det gode måltid'.
Her nogle punkter, som er vigtige for den gode spisepause:
- At I kan være med til at bestemme og komme med forslag til, hvordan måltidet bliver godt i jeres klasse/på jeres skole
- At de fysiske rammer er med til at gøre spisepausen god, fx i forhold til lys, plads, udluftning, indretning af lokale/spiseområde
- At der er tid nok til at spise - gerne 30 min til frokosten
- At de voksne hjælper med at skabe gode spisepauser
- At I bruger tid på at hygge jer og tale sammen, mens I spiser
- At skolen har principper, som beskriver skolens holdning til mad og måltider
Snak sammen om den gode spisepause i jeres klasse
Brug tid på at snakke om, hvordan I får gode spisepauser i klassen.
I kan fx tage udgangspunkt i disse spørgsmål:
- Hvad er en god spisepause for os?
- Hvordan spiser vi i vores klasse?
- Hvordan ønsker vi at spise i klassen?
- Hvilke rammer ønsker vi for spisepauserne?
- Hvordan skal rammerne for vores spisepauser se ud den næste uge?
- Hvad skal gøres af hvem?
Når I har afprøvet jeres idéer, kan I samle op og rette til ud fra disse spørgsmål:
- Hvordan gik det?
- Og hvordan skal rammerne for vores spisepauser se ud de næste 6 uger?
Idéer til elevrådet
Vi har samlet nogle idéer til aktiviteter, som I kan bruge i jeres elevrådsarbejde, hvis I gerne vil sætte fokus på sund mad og hyggelige spisepauser:
- Spørgeskemaundersøgelse: I kan fx undersøge, hvad eleverne på jeres skole synes om skolens madtilbud og spisepauser. Så får I et godt indblik i, hvad der er vigtigt at arbejde med på netop jeres skole.
- Kampagne: I kan lave en kampagne til skolens elever om, hvad sund mad og hyggelige spisepauser er. I kan finde information her på siden eller i "Rammer om det gode måltid. Guide til skolen".
- Snakke med de medarbejdere, som laver mad (hvis I har en kantine, skolebod eller madordning), skolebestyrelsen og skoleledelsen: Sund mad og gode spisepauser er et fælles projekt. Derfor er det vigtigt, at I fortæller de voksne på jeres skole, om jeres oplevelser med mad og spisepauser. Fortæl både hvad I synes er godt, og hvad der med fordel kan ændres.
- Konkurrence: I kan lave jeres egen konkurrence om sund mad og gode spisepauser på skolen. Undersøg fx om jeres skolekantine, skolebod, eller nogle af de voksne vil hjælpe jer med konkurrencen.
- Lave en film: I kan selv lave en film om sund mad og gode spisepauser. I kan også vise Fødevarestyrelsens film til eleverne på jeres skole. Dem finder i øverst på denne side.
Til toppen
Inspiration til organisering af en madordning
En madordning på jeres skole kan organiseres på forskellige måder. Den form, I vælger, har betydning både økonomisk, praktisk og sundhedspædagogisk. Valget af madordning afhænger af hvilke køkkenforhold der er på skolen, hvilke ønsker og interesser der er i forhold til madordningen, samt hvilke kommunale beslutninger der er truffet.
Hvor skal maden tilberedes?
Maden kan produceres i et egnet køkken på skolen eller i et eksternt køkken, fx hos et cateringfirma eller i et kommunalt centralkøkken. Hvis maden laves på skolen, kan eleverne på skift deltage i planlægning, tilberedning og salg, og ordningen kan med fordel indgå som et aktiv i skolens undervisningsaktiviteter, pædagogiske aktiviteter eller som en del af den understøttende undervisning.
Hvor skal maden komme fra?
Hvis I har besluttet at etablere en madordning, er næste beslutning hvem der skal tilberede den.
Der er forskellige modeller for, hvor maden kan blive tilberedt, fx:
- Helt eller delvist på skolen
- I et kommunalt centralkøkken
- Hos et cateringfirma/ekstern privat leverandør
Hvis I vælger at få maden leveret fra en ekstern leverandør, kan I stille krav om, at maden lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger til sundere mad i skolen og fritidsordningen.
Hvilken model for madordning der passer jeres skole, afhænger blandt andet af:
- Madordningens formål
- Skolen eller kommunens og personalets interesse og ambition for opgaven
- Hvilke økonomiske og personalemæssige ressourcer der er på skolen og i kommunen
- Hvilke fysiske rammer der er på skolen herunder køkken- og spiseforhold
Spørgsmål til jeres overvejelse:
- Hvilke ordninger eksisterer der allerede i kommunen og på andre skoler?
- Hvilke madtilbud ønsker I at tilbyde eleverne?
- Følger I Fødevarestyrelsens Kostråd til Måltider i skolen?
- Hvordan sikres fokus på smag, og at portionerne har den rette størrelse?
- Hvilken pris skal maden sælges til?
- Hvilket bestillings-/betalingssystem ønskes?
- Hvordan organiseres udleveringen/salget af maden bedst?
Hvordan skal rammerne omkring måltidet være? Se anbefalingerne i forhold til, hvordan I kan skabe gode rammer om måltiderne i guiden ”Rammer om det gode måltid”.
Til toppen
Bestillings- eller betalingssystem
Der er mange måder at organisere betaling af skolemad på, og det er vigtigt at få valgt et system – eller kombinere systemerne, så de passer til jeres skole.
Inden I etablerer en madordning, er det en god idé at beslutte, hvilket betalingssystem I ønsker at bruge. Hvis maden kommer fra en ekstern leverandør, kan I drøfte det med leverandøren inden start. Hvis I selv skal tilberede maden, kan I høre kommunen eller andre skoler, hvilke erfaringer de har.
Forudbestilling/-betaling – internetbaseret løsning
Hvis I vælger at lade børnene bestille maden på forhånd, kan madspild næsten undgås. Madprofessionelle i køkkenet har desuden mulighed for, at pakke den forudbestilte mad med navn, så det enten kan fordeles ud på gangene eller i klasserne, eller det kan stå klar til afhentning i kantinen eller ved boden.
Forudbestilling giver også forældrene mulighed for at få indflydelse på den mad, barnet skal spise. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle forældre oplever det som en let opgave at huske at bestille maden i forvejen, så der er altså en risiko for, at nogle falder fra.
Her og nu salg
Hvis eleverne bestiller og får udleveret maden i samme ombæring, og fx betaler med kontanter eller mobile pay kan det være sværere for de madprofessionelle at beregne mængder. Men det giver eleverne mulighed for at få erfaringer med at købe egen mad, og de elever, der har glemt madpakken eller af andre årsager ikke har mad med, kan købe mad på skolen.
Salg og udlevering af mad
Salg eller udlevering af maden fra kantinen eller boden på skolen kan ske på mange måder. I kan overveje, hvem der skal stå i betjeningen, hvor det skal foregå og hvilken tid på dagen. I kan vælge at lade eleverne være med til at sælge eller udlevere maden og til gengæld fx tilbyde dem et gratis måltid.
Skolen kan vælge at have personale ansat til at varetage salget. Det kan også være personale fra skolen, som har eller får tid og mulighed for at hjælpe eller personer fra den eksterne leverandør.
Det skal også besluttes, hvornår – fx i hvilket frikvarter – det er mest hensigtsmæssigt, at salg eller udlevering af maden skal foregå. Det kan samtidig være en god idé at lade de yngste klassetrin komme til først.
Til toppen
Inspiration til salg af skolemad
Det kan være en god ide at se på, om der er optimale vilkår for, at maden bliver solgt, spist og nydt.
Der er stor chance for, at madordningen bliver en succes, hvis der et godt samarbejde mellem medarbejdere og skoleledelse, som kan sikre opbakning til at gennemføre initiativer omkring maden, der gør, at eleverne køber og spiser skolemaden.
I, der har jeres gang i køkkenet og på skolen i øvrigt, kender hverdagen og har viden om, hvor der er potentiale for forbedringer, og hvad der skal til – både stort og småt. Det kan være initiativer, der synliggør skolemaden, inddrager eleverne i at tilberede maden eller skaber meningsfulde ændringer af arbejdsgange og planlægning, så eleverne har gode muligheder for at købe og spise maden på skolen.
Nedenfor er samlet en række gode råd, som kan være en hjælp, når I skal sælge maden.
Overskueligt, enkelt og fristende
Et enkelt og let tilgængeligt udvalg øger salget af sund skolemad. Undersøg om maden er synlig fra disken, og om udvalget er overskueligt for alle – udnyt, at vi også spiser med øjnene og frist eleverne! En oplysende, letforståelig og læsevenlig menuplan kan hjælpe med at skabe overblik og gøre at eleverne ved, hvad de skal glæde sig til at spise. Det samme gør sig gældende, hvis I har et online bestillingssystem eller anden digital løsning. I kan også friste med smagsprøver, duften fra nylavet mad og sjove madhistorier om det, der serveres – appellér til alle sanserne!
Synlighed
Vær offensiv og synliggør kantinens tiltag – fortæl om maden og vær stolt af det store stykke arbejde, I gør – det smitter af på lysten til at bakke op! Brug AULA, skolens hjemmeside, infoskærme, plakater, skoleblad, introfoldere og andre af skolens informationskanaler til at skabe synlighed om kantinen/boden og skolemad. Skab plads til at eleverne kan spørge, og I kan fortælle. Tiltræk evt. ekstra opmærksomhed ved at lancere kantinen med nyt navn og image, gøre noget særligt ud af åbningsdagen og lave andre lejlighedsvise arrangementer, gerne koblet med skolens øvrige temauger og traditioner.
Fællesspisning i klasserne, møder og arrangementer
Ved at tilbyde mad på andre måder end ved det daglige salg i skoleboden eller kantinen, får flere øjnene – og munden – op for jeres mad. I kan fx tilbyde skolens klasser, at de med jævne mellemrum i fællesskab kan forudbestille et måltid mad fra kantinen/boden, som alle klassens elever kan spise sammen. Klassens forældreråd kan fx stå for at samle penge ind og betale for maden. Måske kan I levere mad til forældremøder, skolebestyrelsesmøder, andre typer af klassearrangementer, skolefester?
Pris
Pris er oftest en afgørende faktor for, at eleverne køber mad i skolen, så tilpas prisniveauet til elever og forældre på jeres skole. Der kan være meget at vinde ved at arbejde med prispolitik, fx at nedsætte prisen på nye retter i en introduktionsperiode eller sælge småretter med grøntsager som ekstra tilbehør til en fordelagtig pris.
Madudvalg
Inddragelse giver pote – spørg derfor jeres kunder - både elever og voksne, for at få deres behov og ønsker klarlagt. Med hjælp fra ledelsen kan I fx lave et ”madudvalg, der ud over eleverne også omfatter repræsentanter fra lærerne, pædagogerne, ledelsen, skolebestyrelsen og evt. sundhedsplejerskerne eller andre vigtige personer ift. mad og måltider hos jer. Så har maden og omgivelserne en chance for at imødekomme brugernes ønsker, sikre opbakning fra øvrige medarbejdere, ledelse og bestyrelse på skolen, og skabe ejerskab på sigt. Inviter evt. madudvalget til at deltage i madlavning, salg og spisning, så de selv oplever muligheder og udfordringer.
I kan også spørge direkte om elevernes og lærernes mening fx:
- Ris/ros kasse
- Direkte snak med eleverne/lærerne om deres ønsker
- Konkurrence – månedens fif får 1 x gratis mad
Elever med på køkkenholdet
Tag gerne eleverne med i køkkenet, hvis rammer og organisering på skolen er til det. Eleverne kan både inddrages i selve madlavningen og i det øvrige køkkenarbejde, men også få en rolle i salgssituationen. Elever, der inddrages bliver oftest mere nysgerrige, får større lyst til og ejerskab for skolemaden og bliver gode ambassadører. Gode ambassadører kan bidrage til kantinens fremgang og udvikling.
Spisemiljø
Den gode måltidsoplevelse understøttes, hvis omgivelserne er rare at spise i. Et spisemiljø med god akustik, hyggelig belysning, udluftningsmuligheder, behagelig temperatur, god indretning og plads til at sidde sammen giver gode forudsætninger for, at maden bliver spist. Se mere om at skabe gode rammer for måltiderne i skolen i guiden ”Rammer om det gode måltid”.
Inspiration og netværk
Måske har I også lyst til at få inspiration ude fra – tal med ledelsen om mulighederne for at komme på inspirationskurser, efteruddannelse eller deltage i netværk med andre, der laver skolemad.
Til toppen