Madmyter

Her afliver vi nogle af af de mange myter om mad, der bl.a. findes på de sociale medier. 

Hvad er sundt og usundt?

Spis varieret. Broccoli er sundt, men ikke hvis det er det eneste, du spiser. Pizza er usundt, hvis du ikke spiser andet.

...Broccoli, gulerødder og brune ris er sundt.
...Pizza, kage og slik er usundt.

De sociale medier er et mekka for gode råd om, hvad der er sundt og usundt at spise. Men madverdenen er mere nuanceret.

Madvarer er ikke sunde eller usunde i sig selv.

Om din kost er sund eller usund afhænger af mængde og sammenhæng:

I en sund og varieret kost er der ikke noget, der er ”forbudt”, men der er madvarer, som du med fordel kan spise mere eller mindre af. Der er plads til det søde, salte og fede. Men din samlede kost bliver usund, hvis pizza, kage og slik tager pladsen fra de mere næringsrige madvarer. Grøntsager er gode at spise hver dag, men kan ikke alene udgøre en sund og varieret kost.

Hvad der er sundt eller usundt afhænger af, hvad du ellers spiser, hvor aktiv du er, din alder, kropsvægt – og meget andet.

En god tommelfingerregel er at følge kostrådet om at spise planterigt, varieret og ikke for meget.

Læs om kostrådet 'Spis planterigt, varieret og ikke for meget'

Se filmen "Hvad er sundt, og hvad er usundt?"

Til toppen

Findes der superfoods?

Myte - Superfoods gør dig sund og rask. Fakta - superfoods findes ikke.

Listen over madvarer, der bliver udnævnt som superfoods, er lang. Enten skulle "superfoods" 'booste immunforsvaret' eller være 'særligt gode for din sundhed':

  • Blåbær
  • Ingefær
  • Gurkemeje
  • Chia frø
  • Acai
  • Goji
  • Spirulina
  • Chorella  
  • ......

Men ved du hvad? Superfoods findes slet ikke. Mad er ”bare” mad. Forskningen viser, at det ikke er den enkelte fødevare, der i sig selv gør dig sund. Heller ikke selvom der er nogle fødevarer, der indeholder mange bestemte vitaminer og mineraler.

Fødevarer er nemlig ikke sunde eller ’super’ i sig selv.  Det er mængde og sammenhæng, der afgør, om din kost er sund eller usund. Derfor er det en god idé, hvis du spiser mange forskellige fødevarer i løbet af ugen. På den måde får du alle de vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, du har brug for.

Hvis du gerne vil spise sundt, varieret og samtidig tage hensyn til klimaet, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser efter De officielle Kostråd. Kostrådene er lavet til den raske del af befolkningen. De gælder derfor ikke for dig, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Her anbefaler vi, at du fx går til egen læge, en klinisk diætist eller en relevant patientforening for råd og vejledning.

Læs om De officielle Kostråd

Til toppen

Er kartofler usunde?


Kartofler indeholder tomme kalorier ...

Kartofler feder ...

Kartofler er usunde ...

Den ”uheldige” kartoffel er ofte en udskældt fødevare. Det har resulteret i flere sejlivede myter. Men faktisk giver kartofler god mæthed for få kalorier og kan bidrage til en sund kost, der samtidig tager hensyn til klimaet.

Derfor kan du godt lade kartofler – f.eks. kogte eller bagte – indgå i din kost, gerne flere gange om ugen.

Hvis du gerne vil spise sundt, varieret og samtidig tage hensyn til klimaet, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser efter De officielle Kostråd. Kostrådene er lavet til den raske del af befolkningen. De gælder derfor ikke for dig, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Her anbefaler vi, at du fx går til egen læge, en klinisk diætist eller en relevant patientforening for råd og vejledning.

Læs om De officielle Kostråd

Til toppen

Er gluten usundt?

Måske undgår du mad som fx brød og pasta, fordi du har hørt, at gluten skulle være usundt?

Der er ifølge forskningen ikke noget, der tyder på, at det er sundere at spise mad uden gluten, hvis du er sund og rask.

Gluten finder du fx i brød, pasta og mel – også i fuldkornsudgaverne. Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd, at du spiser 90 g fuldkorn om dagen - og gerne mere.

Fuldkorn er nemlig godt for din sundhed. Fx er det med til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft.

Hvis du undgår mad med gluten, risikerer du at gå glip af alt det gode, som fuldkorn indeholder – fx vitaminer, mineraler og kostfibre.

Har du cøliaki, skal du undgå gluten. Og hvis du mistænker, at du reagerer på mad med gluten, så bør du kontakte din læge. Spiser du glutenfrit, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du varierer din kost med forskellige fuldkornsprodukter uden gluten.

Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd, at du spiser mad med fuldkorn. Kostrådene er lavet til den raske del af befolkningen. De gælder derfor ikke for dig, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Her anbefaler vi, at du fx går til egen læge, en klinisk diætist eller en relevant patientforening for råd og vejledning.

Læs om kostrådet 'Spis mad med fuldkorn'

Læs mere om gluten

Til toppen

Feder kulhydrater?

Kulhydrater feder! Myte. Fakta.

"Kulhydrater feder". Sådan lyder påstanden jævnligt i artikler, kogebøger og på blogs, hvor forfatterne advarer mod pasta, brød, ris, kartofler. 

Kulhydrater har fået et dårligt rygte, men det er ofte unuanceret. For der er langt fra kulhydrater i kage til kulhydrater i rugbrød.

Faktisk viser forskning, at fuldkornsprodukter og kartofler, som indeholder kulhydrater, mætter godt for få kalorier, og derfor gør det lettere for dig at holde vægten.

Når du spiser fuldkorn, er det også med til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. Samtidig indeholder fuldkorn kostfibre, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som din krop har brug for.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen i De officielle Kostråd, at du bl.a. spiser mad med fuldkorn som en del af en varieret kost. Det kan du f.eks. gøre ved at gå efter mad med Fuldkornslogoet.

Vidste du, at kornprodukter og kartofler også er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk?

Hvis du gerne vil spise sundt, varieret og samtidig tage hensyn til klimaet, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser efter De officielle Kostråd. Kostrådene er lavet til den raske del af befolkningen. De gælder derfor ikke for dig, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Her anbefaler vi, at du fx går til egen læge, en klinisk diætist eller en relevant patientforening for råd og vejledning. 

Læs om De officielle Kostråd

Læs om kostrådet 'Spis mad med fuldkorn'

Se filmen "Hvad er op og ned på kulhydrater?"

Til toppen

Hvornår drikker du nok vand?

Du har måske hørt myten om, at det er en god idé at drikke masser af væske - helt op mod 6 liter dagligt?

Men meget vand gør ingen gavn – og for meget vand kan skade dine nyrer og give vandforgiftning.

Fakta er, at de fleste får dækket deres væskebehov med 1 til 1,5 liter om dagen. Når du er fysisk aktiv, eller når du sveder meget i sommervarmen, kan du dog have brug for at drikke mere væske end normalt.

Din krop har brug for vand for at fungere optimalt. Vand indeholder ingen kalorier, og vand fra hanen er det valg, der som udgangspunkt tager mest hensyn til klimaet.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen i De officielle Kostråd, at du slukker tørsten i vand. Drik fx vand når du er tørstig, til dine måltider, og når du er fysisk aktiv. Vand, kaffe og te samt mælk, juice og andre drikkevarer tæller med i dit samlede væskeindtag. Men af hensyn til din sundhed anbefaler Fødevarestyrelsen, at du skruer ned for søde drikkevarer, fx sodavand, saftevand samt sports- og energidrikke – og alkohol.

Læs om De officielle Kostråd

Læs om kostrådet 'Sluk tørsten i vand'

Til toppen

Skal du detoxe din krop med juice?

Juicekure er hverken vejen frem til en sundere kost eller et langvarigt vægttab. Faktisk har du ikke brug for ”detox-kure” til at udrense din krop. For din krop har leveren, som sammen med nyrer og lunger beskytter dig mod ophobning af skadelige stoffer. Der er heller ikke evidens for, at hverken ”detox”-juice, -te eller -kosttilskud kan ”udrense” din krop for giftstoffer. Men da frugtjuice typisk indeholder ligeså meget sukker og kalorier som fx sodavand, bør du højst drikke et lille glas (100 ml) om dagen

Der er heller ikke evidens for, at hverken ”detox”-juice, -te eller -kosttilskud kan ”udrense” din krop for giftstoffer. Et lille glas juice (100 ml) kan dog være en nem måde for dig at få 1 af de 6 stykker frugt og grønt om dagen, som De officielle Kostråd anbefaler. Men da frugtjuice typisk indeholder ligeså meget sukker og kalorier som fx sodavand, bør du højst drikke et lille glas (100 ml) om dagen. 

Hvis du er bekymret for ophobning af skadelige stoffer fra maden, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du følger De officielle Kostråd og spiser planterigt, varieret og ikke for meget.

Læs om De officielle Kostråd

Til toppen

Er frugt sundt, selvom det indeholder frugtsukker?

Du har måske hørt myten om, at æbler, pærer og andet frugt er usundt, fordi det indeholder en masse sukker?

Det er rigtigt, at frugt indeholder naturlig frugtsukker. Men frugt er ikke usundt af den grund!

Frugt er sundt, også selvom det indeholder frugtsukker.

Faktisk er det sundt for dig at spise frugt hver dag:

  • Frugt mindsker risikoen for fx hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft.
  • Du får mange gode fibre, vitaminer og mineraler fra frugt, som samtidig mætter godt.
  • Når du spiser godt med frugt, så bliver det nemmere at holde eller at opnå en sund vægt.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen i kostrådet 'spis flere grøntsager og frugter', at du spiser i alt 6 stykker frugter og grøntsager om dagen – mindst halvdelen skal være grøntsager.

Husk: Alle friske og frosne frugter og bær tæller med. Det gør et lille glas (100 ml) juice også, men kun som 1 af de ’6 om dagen’.

Læs mere om De officielle Kostråd

Læs om kostrådet 'Spis flere grøntsager og frugter'

Til toppen

Er kokosolie sundere end planteolie?

Kokosolie er flere steder blevet udnævnt som en ”superfood”. Men der findes ikke såkaldte superfoods!

Kokosolie er hverken slankende eller bedre end andre fedtstoffer.

Faktisk indeholder kokosolie omkring 90 % mættet fedt, og det er mere end smør. For meget mættet fedt i kosten øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Du kan sagtens stege din mad i kokosolie og smør en gang i mellem. Men Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd, at du primært vælger planteolier som raps- og olivenolie, frem for hårde fedtstoffer som smør og kokosolie.

Bruger du planteolier i stedet for smør og kokosolie, mindskes risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og så får du samtidig flere af de fedtstoffer, som din krop har brug for.

Læs mere om De officielle Kostråd

Læs om kostrådet 'Vælg planteolier og magre mejeriprodukter'

Se filmen "Er fedt usundt?"

Læs mere om fedt

Til toppen

Hvad er sundt, og hvad er usundt?

De fleste opfatter burgere, pizza, pomfritter og sodavand som usunde, mens salat, frugt og grøntsager bliver opfattet som sunde. Der findes mange forskellige sundhedsbudskaber og råd om kost på sociale medier, blogs, i nyhederne og også selv fra forskere.

Ind i mellem er disse anbefalinger modstridende, og det er nemt at blive forvirret i forhold til, hvad der er ”sundt” eller ”usundt”. De officielle Kostråd anbefaler mere fuldkorn, frugt, fisk, grønt og magre kød- og mejeriprodukter, og mindre kage, chokolade, is og sodavand. Men hvad er sundt, og hvad er usundt?

Læs om De officielle Kostråd

Findes der sunde og usunde fødevarer?

Fødevarer er ikke i sig selv sunde eller usunde, gode eller dårlige, slankende eller fedende. ”Naturlige” fødevarer er derfor ikke automatisk sunde, og ”unaturlige” fødevarer er derfor heller ikke automatisk ”usunde”. At stemple fødevarer som enten sunde eller usunde er en sort/hvid-tænkning, der kan forherlige nogle fødevarer og dæmonisere andre - uden at der er belæg for det.

Hvis du kategoriserer nogle fødevarer som usunde, og måske derfor skærer dem ud af din kost, kan du ende med en ensidig kost. Dette øger risikoen for, at du kommer til at mangle vigtige næringsstoffer. En tommelfingerregel er, at jo flere fødevarer du udelukker fra din kost, desto større er risikoen for, at du ikke får dækket dit behov for vigtige næringsstoffer. Et eksempel kan være, hvis du undgår kulhydrater - og derfor ikke spiser frugt og fuldkorn.

Omvendt findes der fødevarer, der indeholder meget sukker, mættet fedt og salt, og som ikke bidrager med gode næringsstoffer. Det er fx slik, kage, sodavand og chips. Får du dem ofte, bliver din daglige kost samlet set let usund.

Hvornår er noget sundt eller usundt?

Din mad er altså ikke i sig selv sund eller usund. Men du kan have sunde eller usunde kostvaner, hvilket afhænger af mængde (hvor meget du spiser af det) og sammenhæng (hvad du ellers spiser). Du kan altid få for meget af én fødevare, men der er forskel på, hvor meget der skal til, før du fx får for mange gulerødder eller for meget chokolade.

Der er ikke nogle fødevarer, der kan opfattes så "usunde", at vi aldrig kan spise dem.

Spiser du meget grønt, frugt og fuldkorn i forvejen, er det ikke den ene burger, der gør dig usund. Omvendt, så er det heller ikke den ene salat, der automatisk gør dig sund, hvis du dagligt spiser meget slik, fastfood, chips og sodavand. Hvor fysisk aktiv du er, din alder, køn, vægt mv. er også vigtige faktorer for din sundhed, og hvor meget du kan spise af de enkelte fødevarer.

De officielle Kostråd er anbefalinger til din overordnede kost. Kostrådene anbefaler bl.a. masser af grøntsager, frugt og fuldkorn, da forskning viser, at disse fødevaregrupper nedsætter risikoen for kroniske sygdomme. Ved at spise varieret og være fysisk aktiv, er der plads til at spise lidt kage, slik og chokolade ind i mellem.

Ifølge De officielle Kostråd er søde sager og fastfood dermed ikke forbudt, men du skal spise det med måde, så du får nok af de næringsstoffer, du har brug for, hver eneste dag. I dag får en gennemsnitlig dansker omkring 20% af sin daglige energi fra tomme kalorier – dvs. slik, chokolade, kage, chips og sodavand. Det er fire gange så meget, som kostrådene anbefaler. Prøv at begrænse, hvor meget du spiser af snacks og søde sager til højst 5 håndfulde om ugen.

Læs om kostrådet 'Spis mindre af det søde, salte og fede'

Materialer og links

Læs om De officielle Kostråd

Referencer om sundt og usundt

TrygFonden og Mandag Morgen, 2017: "Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne",

Nagler, Rebekah, 2014. Adverse Outcomes Associated With Media Exposure to Contradictory Nutrition Messages. Journal of Health Communication, 19(1), pp. 24-40.

Westenhoefer et al., 2013. Cognitive and weight-related correlates of flexible and rigid restrained eating behaviour. Eating Behaviors, 14(1), pp. 69-72.

Westenhoefer et al., 1999. Validation of the flexible and rigid control dimensions of dietary restraint. The international journal of eating disorders, 26(1), pp. 53-64.

Byrne et al., 2004. Psychological predictors of weight regain in obesity. Behavior research and therapy, 42(11), pp. 1341-56.

Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology, 20(5), pp. 638-48.

Hvad er op og ned på kulhydrater?

Se filmen, der fortæller, hvad der er op og ned om kulhydrater. Feder kulhydrater? Hvordan taber man sig bedst: ved at skære ned på fedt eller kulhydrater? Hvad siger videnskaben?

Referencer om kulhydrater

Hall KD, Guo J, 2017. Obesity Energetics: Body Weight Regulation and the Effects of Diet Composition. Gastroenterology, 152(7), pp. 1718-1727.

Evans K, Clark ML, Frayn KN, 1999. Effects of an oral and intravenous fat load on adipose tissue and forearm lipid metabolism. The American Journal of Physiology, 276(2), pp. 241-48.

Boelsma et al., 2010. Measures of postprandial wellness after single intake of two protein-carbohydrate meals. Appetite, 54(3), 456-64.

Pal S, Ellis V, 2010. The acute effects of four protein meals on insulin, glucose, appetite and energy intake in lean men. British Journal of Nutrition, 104(8), pp. 1241-48.

Weigle et al., 2005. A high-protein diet induces sustained reductions in appetite, ad libitum caloric intake, and body weight despite compensatory changes in diurnal plasma leptin and ghrelin concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 82(1), pp. 41-48.

Er fedt usundt?

Forholdet til fedt har ændret sig meget - fra fedtforskrækkelse til fedtforherligelse. Men kan fedt være sundt og slankende? Se med her i filmen, der ser på myter omkring fedt - og især mættet fedt.

Materialer og links

Læs "Nordic Nutrition Recommendations 2023"

Læs rapporten "Opdatering af det faglige grundlag for De officielle Kostråd i forhold til Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023", DTU Fødevareinstituttet (pdf)

Referencer om fedt

Johns DM, Oppenheimer GM, 2018. Was there ever really a “sugar conspiracy”?. Science, 359(6377, pp. 747-50.

Bahl, Rahul, 2014. The evidence base for fat guidelines: a balanced diet. Open Heart, BMJ, 2:e000229.

Harcombe et al., 2015. Evidence from randomised controlled trials did not support the introduction of dietary fat guidelines in 1977 and 1983: a systematic review and meta-analysis. Open Heart, BMJ, 2:e000196.

Dehghan et al., 2017. Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. The Lancet, 390(10107), pp. 2050-2062.

Sacks et al., 2017. Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association. Circulation, 136(3), e1-e23.

Shin JY, Xun P, Nakamura Y, He K, 2013. Egg consumption in relation to risk of cardiovascular disease and diabetes: a systematic review and meta-analysis. American Journal of Clinical Nutrition, 98(1), pp. 146-59. 

Eckel et al., 2014. 2013 AHA/ACC guideline on lifestyle management to reduce cardiovascular risk: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines. Circulation, 129(5), pp. 76-99.

Rosqvist et al., 2014. Overfeeding Polyunsaturated and Saturated Fat Causes Distinct Effects on Liver and Visceral Fat Accumulation in Humans. Diabetes, 63(7=, pp. 2356-68.

Luukkonen et at., 2018. Saturated Fat Is More Metabolically Harmful for the Human Liver Than Unsaturated Fat or Simple Sugars. Diabetes Care, 41(8), pp. 1732-39.

Bjermo et al., 2012. Effects of n-6 PUFAs compared with SFAs on liver fat, lipoproteins, and inflammation in abdominal obesity: a randomized controlled trial.American Journal of Clinical Nutrition, 95(5), pp. 1003-12.