Gluten

Gluten er et protein, som personer med cøliaki ikke kan tåle. Cøliaki bliver også ofte kaldet glutenintolerance. Nogle kalder også cøliaki for glutenallergi, men dette er ikke korrekt. Cøliaki er en tarmsygdom og må ikke forveksles med hvedeallergi.

Det er blevet populært at spise glutenfrit, selvom man ikke har cøliaki, fordi gluten for nogle opfattes som usundt. Her kan du læse, om det er sundere at spise mad uden gluten og om glutenfri kost, hvis du har cøliaki.

Hvad er gluten?

Gluten er en fællesbetegnelse for størstedelen af de proteiner, der findes i kornsorterne hvede, rug, byg og havre. Gluten har en afgørende betydning for mels kvalitet og bageegenskaber. Det er med til at give elasticitet, styrke og en ensartet dej, som kan holde på luften under hævning.

Til toppen 

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en livslang, autoimmun sygdom i tyndtarmen, der udløses af glutenproteiner i hvede, rug, byg og havre. Havre indeholder dog en anden slags glutenproteiner, som de fleste personer med cøliaki godt kan tåle (se mere nedenfor om glutenfrie fødevarer). Personer med cøliaki (glutenintolerance) kan ikke tåle gluten og skal derfor undgå at spise fødevarer med gluten.

Det er kun få i Danmark, der har cøliaki, og symptomerne kan variere fra milde til stærke mavesmerter, diarré, oppustethed, vægttab og træthed. Det er primært i mave-tarm-kanalen, at cøliaki giver problemer, men det kan også give symptomer andre steder, fx blodmangel, knogleskørhed, muskel- og ledsmerter og hudsygdommen dermatitis herpetiformis (også kaldet ”cøliaki i huden”).

Man regner med, at omkring 1 % af befolkningen har cøliaki. Cøliaki er delvis en arvelig betinget sygdom. Hvis en person har fået konstateret cøliaki, er der 10 % risiko for, at en forælder eller søskende også har sygdommen.

Ved mistanke om cøliaki skal du altid kontakte din læge og undersøges, før sygdommen kan konstateres.

Du kan læse mere om cøliaki og mad uden gluten i pjecen "Cøliaki og mad uden gluten", som er udarbejdet af bl.a. Sundhedsstyrelsen:

Find pjecen "Cøliaki og mad uden gluten"

Hvad gør gluten ved kroppen?

Cøliaki opstår kun i de tilfælde, hvor der sker en specifik immunreaktion i tyndtarmen i forbindelse med, at du spiser fødevarer med gluten. Når du har cøliaki og spiser gluten, bliver tarmvæggen beskadiget, så næringsstofferne fra maden ikke bliver optaget, som de skal. Symptomer på cøliaki er bl.a. mavesmerter, diarré, oppustethed, vægttab og træthed.

Til toppen

Skal du undgå gluten, selvom du ikke har cøliaki?

Der er ifølge forskningen ikke noget, der tyder på, at det er sundere at spise mad uden gluten, hvis du er sund og rask og ikke har fået konstateret cøliaki. Derfor er der ingen grund til at undgå gluten, da mange fødevarer, som indeholder gluten, også indeholder mange vigtige næringsstoffer, som er gavnlige for kroppen, eksempelvis fuldkornsprodukter. Hvis du mistænker, at du reagerer på mad med gluten, så bør du kontakte din læge.

Et af De officielle Kostråd er netop at spise fuldkorn hver dag, da det fx er med til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. Hvis du undgår mad med gluten, risikerer du at gå glip af alt det gode, som fuldkorn indeholder – fx vitaminer, mineraler og kostfibre. 

Læs om De officielle Kostråd

Til toppen

Er glutenfri kost sundere?

Gluten bliver af nogle betragtet som farligt, fordi det kan udløse cøliaki eller cøliaki-lignende tilstande. Men hvis du ikke har fået konstateret cøliaki, er der ikke sundhedsfordele ved at udelukke gluten fra kosten, da du især vil udelukke mange fuldkornsprodukter.

Ifølge De officielle Kostråd er fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Desuden mætter fuldkorn rigtig godt, og det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Fuldkorn er også godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

Læs om De officielle Kostråd

Nogle beretter, at de er mindre oppustede, har færre mavesmerter og er mere oplagte i hverdagen efter at være begyndt på en glutenfri kost. Når man begynder på en glutenfri kost, ændrer man ofte en større del af kostsammensætningen, hvilket tyder på, at det er ændringen af bl.a. fiberindholdet samt -mængde, og ikke fraværet af gluten, der er årsagen til forbedringen af symptomerne. 

Hvis du vælger at spise mad uden gluten, er det vigtigt, hvad du erstatter de glutenholdige fødevarer med. Erstatter du fuldkornsprodukter med stivelsesholdige alternativer, kan det være svært at få tilstrækkeligt med kostfibre. Desuden stammer mange af de glutenfrie produkter, du kan købe, ofte fra raffinerede korn med lavt næringsindhold.

Vælger du at spise mad uden gluten, kræver det et bredt kendskab til mineral- og vitaminindholdet i mange forskellige fødevarer. Personer med cøliaki anbefales at tale med en læge eller en klinisk diætist om sammensætningen af kosten for at dække kroppens behov fx for vitaminer og mineraler.

Til toppen

Fødevarer med gluten

I pjecen "Cøliaki og mad uden gluten”, som er udarbejdet af bl.a. Sundhedsstyrelsen, kan du finde en liste over fødevarer med og uden gluten:

Find pjecen "Cøliaki og mad uden gluten"

Glutenfri og glutenreducerede fødevarer

Der findes mange glutenfrie fødevarer i butikkerne, der er fremstillet, så de ikke indeholder gluten. Det kan enten skyldes, at de indeholder ingredienser, der naturligt ikke indeholder gluten, eller at de indeholder ingredienser, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret.

Til toppen 

Glutenfri kost

Har du fået konstateret cøliaki for nylig, kan det være en stor omvæltning at begynde på en glutenfri kost.

For at dække kroppens behov er det derfor særligt vigtigt, at du sørger for, at din kost er varieret sammensat, og at du også anvender de naturlige glutenfrie alternativer. Tal med din læge eller en klinisk diætist om sammensætningen af din kost og om dit behov for tilskud af vitaminer og mineraler.

Det er vigtigt, at du får nok fibre, og derfor skal du vælge fiberholdige fødevarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter, kartofler, brune og røde ris samt glutenfri havre. Dertil er det godt at lave hjemmebagt brød tilsat med nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø, kartoffelfibre, ærtefibre, loppefrøskaller og lignende.

Når du spiser ude

Spørg altid tjeneren om gluten i maden. Som regel er det brødet, sovsen, dressingen og desserten, der kan indeholde gluten. Er måltidet aftalt på forhånd, kan det være en god idé at kontakte restauranten og gøre opmærksom på hvilke fødevarer, du ikke kan tåle.

Til toppen 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om gluten

Gluten er en fællesbetegnelse for størstedelen af de proteiner, der findes i konsorterne hvede, byg, rug og havre. 

Gluten findes i kornsorterne hvede, byg, rug og havre samt meltyper og ingredienser lavet herfra. Derfor findes gluten i produkter baseret på glutenholdige kornsorter såsom brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter og øl. Glutenholdige meltyper eller ingredienser baseret på glutenholdige kornsorter kan også findes i mange sammensatte produkter, såsom krydderiblandinger, sovse, dressinger, sennep, fyldt chokolade, madlavningsfløde m.v.

Cøliaki er en kronisk, det vil sige livslang, immunsygdom i tarmen, som udløses af gluten i maden. Cøliaki er delvis arvelig. Det er kun få i Danmark, der har cøliaki, og symptomerne kan variere fra milde til stærke mavesmerter, diarré, oppustethed, vægttab og træthed.

Nej, cøliaki og allergi er ikke det samme. Cøliaki må derfor ikke forveksles med hvedeallergi. Cøliaki er ikke det samme som en fødevareallergi, og bliver derfor misvisende kaldt for glutenallergi. Både cøliaki og fødevareallergier er sygdomme i immunsystemet, men opstår på forskellige måder. Ved fødevareallergi (fx hvedeallergi) ses ofte akutte symptomer som astma, høfeber, eksem og i værste fald allergisk chok. Sygdomsbilledet ved cøliaki er derimod ikke akut, men mere præget af kronisk besvær som træthed, mavesmerter, diarré, oppustet mave og dårlig trivsel. En person med cøliaki kan ikke bruge symptomer som rettesnor for, om man overholder den glutenfri diæt, fordi der kommer ændringer i tarmslimhinden, før der kommer symptomer.

Personer med cøliaki skal spise en glutenfri kost, uanset om man får symptomer eller ej. Personer, der ikke har fået konstateret cøliaki, kan godt tåle gluten. Hvis du undgår gluten i din kost, vil du også udelukke mange fuldkornsprodukter. Ifølge De officielle Kostråd er fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter vigtige i den daglige kost. For personer, der ikke har cøliaki, er det derfor ikke sundere at spise mad uden gluten - tværtimod er der risiko for, at du ikke får alle de næringsstoffer, du har brug for.

Man regner med, at omkring 1% af befolkningen har cøliaki. 

Der er fælles EU regler for, hvornår en fødevare kan mærkes som værende ”glutenfri”. Fødevarer kan være glutenfri, fordi de naturligt ikke indeholder gluten, ikke indeholder ingredienser med gluten eller fordi glutenindholdet er blevet fjernet eller reduceret. Indholdet af gluten i fødevaren må højst være 20 mg/kg. Der er også særlige regler for ”glutenfri havre”.