Tre kategorier af animalske biprodukter

Animalske biprodukter bliver inddelt i kategori 1, 2 eller 3 ud fra den risiko, som produktet kan udgøre.

  • Kategori 1: Højeste risiko, f.eks. specificeret risikomateriale (SRM).
  • Kategori 2: Mellemste risiko, f.eks. husdyrgødning, selvdøde dyr og syge dyr.
  • Kategori 3: Laveste risiko, f.eks. produkter godkendt til konsum, tidligere fødevarer, køkken- og madaffald, huder og skaller.

Et produkt, der er afledt af et animalsk biprodukt, bliver indplaceret i den samme kategori som det pågældende animalske biprodukt.

Produkter i kategori 1 udgør den potentielt største risiko for folke- og dyresundheden.

Eksempler:

  • Dyr eller animalske biprodukter, der udgør en risiko i forhold til BSE/TSE eller til Specificeret risikomateriale (SRM) på tidspunktet for bortskaffelse
  • Forsøgsdyr, cirkusdyr, selskabsdyr eller zoo-dyr
  • Vildtlevende dyr mistænkt for at have smitsomme sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker
  • Animalske biprodukter fra dyr, som har været behandlet ulovligt, f.eks. fået hormonbehandling; eller med visse restkoncentrationer
  • Animalske biprodukter indsamlet ved spildevandsbehandling på Kategori 1-forarbejdningsanlæg eller på virksomheder og anlæg, hvor der fjernes eller håndteres SRM
  • Køkken- og madaffald i international fart

Animalske biprodukter i risiko kategori 1 må man:

  • Bruge som brændsel til forbrænding m​​​​ed eller uden forudgående forarbejdning og i et godkendt eller registreret anlæg
  • Bruge til at fremstille visse afledte produkter
  • Bortskaffe som affald ved forbrænding eller medforbrænding og i et godkendt eller registreret anlæg. Fødevarestyrelsen kan kræve tryksterilisering og permanent mærkning af materialet
  • Deponere i et deponeringsanlæg efter tryksterilisering, nedgravning og med permanent mærkning. Undtaget er dyr smittet/mistænkt for smitte med TSE. Køkken- og madaffald fra transportmidler i international fart må man deponere uden tryksterilisering og mærkning. Danmark har pt. ingen deponeringsanlæg.

Virksomheden skal mærke produkterne, så man kan identificere produkterne og holde dem adskilt fra f.eks. fødevarer til konsum.

Kategori 1-materiale skal som udgangspunkt mærkes "Kategori 1-materiale" og afhængig af brugen mærkes "Kun til bortskaffelse", ”Kun til fremstilling af foder til selskabsdyr” eller ”Kun til fremstilling af afledte produkter. Ikke til konsum eller foderbrug eller anvendelse på jordarealer”.

  • Husdyrgødning, umineraliseret guano eller indhold fra fordøjelseskanalen
  • Dyr og dele af dyr, der hverken er i kategori 1 eller 3, bl.a. selvdøde eller aflivede dyr, der ikke er slagtet til konsum; samt dyr aflivet ved sygdomsbekæmpelse
  • Oocytter, embryoner og sæd, der ikke er til avlsformål
  • Fjerkræ, der er døde i ægget
  • Animalske biprodukter med restkoncentrationer af veterinærlægemidler eller visse andre restkoncentrationer
  • Animalsk materiale, der ikke er kategori 1, som er indsamlet ved behandling af spildevand fra Kategori 2-forarbejdningsanlæg; eller fra slagterier, hvor der ikke slagtes dyr med SRM
  • Animalske produkter erklæret uegnede til konsum pga. mulig forekomst af fremmedlegemer
  • Animalske biprodukter, der ikke er i kategori 1; som er importeret eller indført til EU fra et tredjeland, og som ikke overholder bestemmelserne på området.
  • Animalske biprodukter, som hverken er i kategori 1 eller 3

NB. Alt kategori 3-materiale, der bliver fordærvet, skal kategoriseres som kategori 2-materiale.

Animalske biprodukter i risiko kategori 2 må man:

  • Bruge til at fremstille organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, der bringes i omsætning efter forarbejdning ved tryksterilisering, hvor det er relevant, og med permanent mærkning af materialet
  • Kompostere eller omdanne til biogas efter forarbejdning ved tryksterilisering og permanent mærkning af materialet. Man kan evt. undlade forarbejdning, hvis der er tale om husdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter, colostrum, æg og ægprodukter, som Fødevarestyrelsen vurderer ikke udgør en risiko for at sprede alvorlig sygdom
  • Bruge på jordarealer uden forarbejdning, hvis der er tale om husdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter og colostrum, som Fødevarestyrelsen vurderer ikke udgør en risiko for at sprede alvorlig sygdom
  • Ensilere, kompostere eller omdanne til biogas, hvis der er tale om materiale fra vanddyr
  • Bruge som brændsel til forbrænding med eller uden forudgående forarbejdning og i et godkendt eller registreret anlæg
  • Bruge til at fremstille visse afledte produkter
  • Bortskaffe som affald ved forbrænding eller medforbrænding og i et godkendt eller registreret anlæg. Fødevarestyrelsen kan kræve tryksterilisering og permanent mærkning af materialet
  • Bortskaffe på et godkendt deponeringsanlæg efter forarbejdning ved tryksterilisering, og materialet skal mærkes permanent. Der er pt. ingen deponeringsanlæg i Danmark.

Visse afviste varer fra tredjelande kan blive påbudt at skulle bortskaffes som kategori 2-materiale.

Læs mere om import af animalske biprodukter

Virksomheden skal mærke produkterne, så man kan identificere produkterne og holde dem adskilt fra f.eks. fødevarer til konsum.

Kategori 2-materiale skal som udgangspunkt mærkes "Kategori 2-materiale" og "Ikke til foderbrug". Hvis det skal fodres til dyr med særlig tilladelse, skal det mærkes ”Til fodring af…” plus de(t) specifikke artsnavn(e) på de dyr, der skal fodres med det.

Produkter i kategori 3 udgør den potentielt mindste risiko for folke- og dyresundheden.

Animalske biprodukter i kategori 3 er opdelt i to hovedgrupper: 

  • Kategori 3-materiale fra slagterier, og
  • Andre typer kategori 3-materiale

Eksempler på kategori 3-mate​riale​ fra s​​la​​​​​​gterier

Denne typ​​e kategori 3-materiale stammer fra dyr, de​r er slagtet på et slagteri efter EU-lovgivningen, f.eks.:

  • Slagtekroppe eller dele af dyr, der er slagtet og godkendt til konsum ved AM- og PM-kontrollen, men som af kommercielle grunde/virksomheden beslutter ikke er bestemt til konsum
  • Slagtekroppe eller dele af dyr, som er godkendt ved AM-kontrollen og erklæret uegnede til konsum ved PM-kontrollen. Materialet viser ikke tegn på smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr
  • Materialer fra dyr, der er godkendt ved AM-kontrollen, og hvor resultatet af PM-kontrollen ikke er relevant:
  • Fjerkræhoveder, fjer, svinebørster
  • Huder, skind, fødder og horn fra andre dyr end drøvtyggere, og hvor der er krav om TSE-test; samt drøvtyggere, der er testet negative for TSE
  • Blod fra følgende dyr andre dyr end drøvtyggere; samt drøvtyggere, der er testet negative for TSE
  • Dyr, hvor der ikke er krav om TSE-test
  • Drøvtyggere, der testet negative for TSE
  • Fedtvæv fra dyr

Eksempler på kateg​ori 3-​​m​​ater​i​​ale, der ikke kommer fra slagteri

  • Animalske biprodukter fra fjerkræ og lagomo​​​rfer, der er sla​gtet på bedriften, og som ikke har udvist tegn på sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr
  • Vanddyr (fisk, bløddyr, krebsdyr – men ikke havpattedyr​) og dele af vanddyr, som ikke har udvist tegn på smitsom sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr
  • Animalske​​​ biprodukter fra vanddyr, som stammer fra fødevarevirksomheder
  • Følgende produkter fra dyr, som ik​ke har u​​dvi​st tegn på smitsom sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr:​
    • Sk​aller fra skal​dyr med blødt væv el​​​​ler kød
    • Animalske biprodukter fra rugerier, æg og æggebiprodukter, heru​nder æggeskaller
    • Daggamle kyllinger aflivet af kommerci​​elle årsager
    • Blod, placenta, uld, fjer, hår, horn, hornspåner og rå mæ​lk fra levende dyr
    • Huder, skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelse​ fra visse døde dyr
  • Hvirvelløse vand- og landdyr, som ikke er patogene​​ for mennes​​ker
  • Dyr og dele af dyr tilhør​ende de z​​oologiske ordener Rodentia og Lagomorpha
  • Animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, h​​erunder affedtede knogler og grever
  • Tidligere fødevarer og tidligere foder
  • Køkken- og madaffald, som ikke​ er i k​​ategori 1

Lav risiko produkter i kategori 3 har de fleste muligheder for anvendelse. Animalske biprodukter i risiko kategori 3 må man:

  • Forarbejde og bruge til at fremstille foder til opdrættede dyr og selskabsdyr. Undtaget er: køkken- og madaffald; huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelse fra døde dyr og fedtvæv fra AM-godkendte slagtedyr
  • Bruge til at fremstille råt foder til selskabsdyr
  • Forarbejde og bruge til at fremstille organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler
  • Kompostere eller omdanne til biogas. Materiale fra vanddyr kan også ensileres.
  • Bruge som brændsel til forbrænding med eller uden forudgående forarbejdning og i et godkendt eller registreret anlæg
  • Bruge til at fremstille visse afledte produkter.
  • Bruge på jordarealer uden forarbejdning, hvis der er tale om rå mælk, colostrum og deraf afledte produkter, som Fødevarestyrelsen vurderer ikke udgør en risiko 
  • Bortskaffe som affa​ld ved forbrænding eller medforbrænding med eller uden forudgående forarbejdning og i et godkendt eller registreret anlæg
  • Bortskaffe på et godkendt deponeringsanlæg efter forarbejdning. Der er pt. ingen deponeringsanlæg i Danmark.
  • Skaller fra skaldyr må man bruge, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra f). Æggeskaller må kun bruges efter Fødevarestyrelsens anvisninger
  • Køkken- og madaffald kan forarbejdes ved tryksterilisering eller andre forarbejdningsmetoder, og dernæst komposteres eller omdannes til biogas.

Virksomheden skal mærke disse produkter, så man kan identificere produkterne og holde dem adskilt fra f.eks. fødevarer til konsum.

Kategori 3-materiale skal som udgangspunkt mærkes "Kategori 3-materiale" og "Ikke til konsum"

 

I de fleste situationer er det mest rentabelt at holde kategorierne adskilt, men i nogle situationer kan det give mening at blande kategorier af praktiske hensyn. I så fald skal hele blandingen altid kategorise​​res efter den højeste risiko, der indgår i blandingen, også selvom der er tale om små mængder/krydsforurening. Man må gerne blande kategorier, så længe man er opmærksom på at ned-kategorisere den samlede blanding:

  • Blanding af materiale i kategori 1 og 2 skal kategoriseres som kategori 1
  • Blanding af materiale kategori 1 og 3 skal kategoriseres som kategori 1
  • Blanding af materiale i kategori 2 og 3 skal kategoriseres som kategori 2

Hvordan og til hvilke formål, man må bruge og skal bortskaffe animalske biprodukter, afhænger af hvilken risiko kategori, produkterne tilhører.

Lovstof

  • Indplacering i kategorier: EU-forordning om ​​animalske biprodukter, artikel 7, 8, 9 og 10
  • Brug og bortskaffelse: EU-forordningen artikel 12, 13 og 14
  • TSE-forordning
  • Forordning nr. 853/2004
  • Biproduktforordningen artikel 32 - jordforbedring

Find alle forordninger på lovstofsiden for animalske biprodukter