Kategorisering
Animalske biprodukter fra rugerier kategoriseres på følgende måde:
Kategori 2-materiale:
- selvdøde, daggamle kyllinger
- befrugtede, uklækkede æg med selvdøde kyllinger (lysning på dag 18)
Det gælder både, når der er tegn på sygdom og/eller forøget dødelighed, samt når der ikke er tegn på sygdom og dødeligheden ligger inden for det normale. (art 9, litra f, punkt i og iv i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009).
Kategori 3-materiale:
- æg og kyllinger, der destrueres som følge af laboratoriemæssig påvisning af salmonella i oprindelsesbesætning eller på rugerier, når der ikke er tale om salmonellose. Det vil sige, når der ikke er kliniske tegn på salmonellose.(artikel 10, punkt k, ii, første pind + punkt iii i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009)
- befrugtede, men uklækkede æg, før lysning på dag 18 (artikel 10, punkt k, ii, første pind)
- ubefrugtede æg og æggeskaller. (artikel 10, punkt k, ii), første pind)
- daggamle kyllinger, som aflives af kommercielle årsager, fx hanekyllinger (artikel 10, punkt k, iii)
Rugerierne skal sortere animalske biprodukter i henholdsvis kategori 2-materiale og kategori 3-materiale på rugeriet. Hvis det ikke sorteres betragtes det hele som kategori 2-materiale.
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Anvendelsesmuligheder
Animalske biprodukter fra rugerier skal anvendes eller bortskaffes efter kravene til den pågældende kategori.
Rugerier, der leverer rugeriaffald til biogasanlæg, skal være opmærksom på:
- om det pågældende biogasanlæg har en hygiejniseringsenhed, som forarbejder materialet ved mindst 70 grader i mindst 60 min), eller kan tryksterilisere materialet.
- at kategori 2-materiale skal tryksteriliseres inden det må forarbejdes i biogasanlæg
- at kategori 3-materiale skal hygiejniseres inden det må forarbejdes i biogasanlæg.
Der kan også være andre anvendelsesmuligheder end bortskaffelse til biogasanlæg.
Læs mere om om animalske biprodukter