Slutpunkter for animalske biprodukter og afledte produkter

Animalske biprodukter, der når et "slutpunkt", er ikke længere underlagt forordningens krav. Et slutpunkt kan f.eks. være huder og skind fra slagterier eller dyrefoder.

For nogle animalske biprodukter er der defineret et slutpunkt. Det kan f.eks. være, når et animalsk biprodukt bliver brugt i hundefoder, eller skind bliver brugt som læder.

Når der er defineret et slutpunkt for et animalsk biprodukt, er biproduktet ikke længere underlagt kravene i forordningen om animalske biprodukter. Det betyder rent praktisk, at der f.eks. ikke er krav om, at det animalske biprodukt skal:

  • mærkes som et animalsk biprodukt.
  • ledsages af et handelsdokument under transport.
  • transporteres af en transportør, der er registreret efter forordningen om animalske biprodukter.
  • sendes til en modtager, der er godkendt eller registreret efter forordningen om animalske biprodukter.

Lovstof

Huder og skind er defineret som et slutpunkt i artikel 3, pkt. d i gennemførelsesforordningen.

Huderne er slutpunkt, når de opfylder kravene i bilag XIII, kap V, pkt. C 1 i gennemførselsforordningen. Det vil sige, når de har status som konsum.