Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et anlæg, hvor animalske biprodukter og afledte produkter helt eller delvist underkastes biologisk nedbrydning.

Animalske biprodukter og afledte produkter kan omdannes til biogas og nedbrydningsaffald. Biogas anvendes typisk til energiproduktion, mens nedbrydningsaffaldet bringes ud på landbrugsjord.

Der skelnes mellem tre typer af biogasanlæg: 

  • Biogasanlæg med hygiejniseringsenhed
  • Biogasanlæg der anvender "andre specifikke krav", også kaldet Bendixens metoder
  • Biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed

Biogasanlæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen skal godkende alle biogasanlæg. Virksomheden skal udfylde et ansøgningsskema og indsende det til Fødevarestyrelsen.

Brug ansøgningsskemaet til at søge om godkendelse af et biogasanlæg

Fødevarestyrelsen godkender biogasanlæg efter reglerne beskrevet i forordningen om animalske biprodukters artikel 24, stk. 1, g). Biogasanlæg skal opfylde de krav der er beskrevet i gennemførelsesforordningens bilag V, kapitel I, II og III.

Det kan f.eks. dreje sig om, hvilke materialer der kan anvendes i biogasanlægget, hvilke krav der stilles til materialerne, herunder om der stilles krav til hygiejnisering, krav til omdannelsesparametre, generelle hygiejniseringskrav og mikrobiologiske krav.

Læs mere om godkendelse og krav til anlæg