Mere om frokost i daginstitutioner

Sammensætning af frokostmåltider

Følg principperne, når I skal sammensætte jeres frokostmåltider.

Det er vigtigt, at frokostmåltider udgør hele og mættende måltider, uanset om det er varme måltider eller kolde måltider som f.eks. brød med pålæg.

Ifølge principperne skal et frokostmåltid bestå af:

  • Grøntsager og frugter
  • Bælgfrugter, fisk, kød eller æg
  • Kornprodukter eller kartofler
  • Lidt fedtstof 
  • Evt. nødder og frø
  • Evt. lidt mælkeprodukter og ost.

Sammensæt gerne måltider henover ugen, så I fordeler de animalske produkter, der indgår i frokost og mellemmåltider over dagene. Hvis frokosten består af bælgfrugter som proteinkilde, kan I f.eks. tilbyde fisk på brødet om eftermiddagen. Det er en god ide, fordi kød og fisk øger biotilgængeligheden af jern fra hele kosten. 

Særligt om frokost

Når I følger principperne, er der for morgenmåltider følgende detaljer og undtagelser:

   

     Når I vælger pålæg
     Hver gang I tilbyder 5 slags pålæg (måske over flere dage) vil en god fordeling være:

  • 2 slags bælgfrugtpålæg
  • 1 slags fiskepålæg
  • 1 slags kødpålæg
  • 1 slags æggepålæg

     I kan dog vælge at servere fisk hver gang som pålæg.

 

Hvis I derfor i løbet af en uge (5 dage) tilbyder 3 slags pålæg dagligt f.eks. til frokost med brød og pålæg, er det samlet 15 slags pålæg, I serverer i løbet af ugen. Så vil fordelingen se således ud for de 15 slags pålæg I serverer i løbet af ugen:

  • 6 bælgfrugtpålæg 
  • 3 fisk (evt. flere) 
  • 3 kød
  • 3 æg

 

   Æg eller andet
   ”Andet” kan f.eks. være grød eller vegetarretter (med f.eks. nødder og/eller ost).

 

Når I 1 ud af 5 gange kan servere æg eller ”andet”, kan andet f.eks. være grød eller vegetarret med f.eks. nødder og ost.

 

   Brødtyper til de yngste
   Server produkter med mindre eller ingen fuldkorn i mellemmåltiderne til vuggestuebørn, især de yngste         under 2 år, når I serverer rugbrød i de kolde frokost måltider.

 

Det er vigtigt, at børn får en passende mængde kostfibre. Hvis indholdet af kostfibre i mad til børn er for højt, er der risiko for, at især de yngste børn ikke kan spise de mængder af mad, der skal til for at dække behovet for energi. Jo større børnene er, jo mere kostfiber er der plads til i måltiderne. Principperne er med til at sikre, at indholdet af kostfiber ikke bliver for højt ved bl.a.  at sikre variation mellem fødevarer med og uden fuldkorn.

Især i kolde frokostmåltider med rugbrød kan indholdet af kostfibre blive for højt for de mindste børn under 2 år. De dage, hvor I serverer rugbrød til frokost, er det derfor en god idé at tilbyde andre brødtyper med mindre kostfibre, f.eks. fuldkornshvedebrød til mellemmåltiderne.

 

   Grød – ikke for ofte
   Grød kan højst tilbydes en gang hver anden uge.

 

Når grødretter skal begrænses, skyldes det, at traditionelle grødretter med gryn eller flager, mælk og vand (fx havregrød, risengrød) ofte indeholder for lidt energi. Samtidig har de ofte et højt indhold af mættet fedt og et lavt indhold af jern. Desuden kan det være svært at få nok grøntsager og frugter i grødretter.

Hvis I tilbyder grød, så tilbered den med lige dele mælk og vand, og tilsæt derudover fedtstof og gerne finthakkede nødder, så grøden ikke bliver for mager.

 

    Mælk
    Tilbyd mælk at drikke enten til et mellemmåltid eller til frokost – ca. 1 dl pr. barn (et lille glas)

    I praksis kan I tilbyde:

  • Letmælk til vuggestuebørn
  • Skummet- eller minimælk til børnehavebørn

 

Tilbyd mælk at drikke i løbet af dagen, ca. 1 dl pr. barn (et lille glas). I bestemmer selv, hvornår på dagen I tilbyder mælk at drikke. Det kan være til enten et mellemmåltid eller til frokost. Mælken kan ikke erstatte fødevarer i måltidet, men skal tilbydes ud over den øvrige mad.

Læs mere her

Råvareoversigt

Råvareoversigten viser jer, hvad der er vigtigt, når I skal vælge råvarer i en sund og klimavenlig madlavning.

Portionsstørrelser

Her kan I finde vejledende mængder for portionsstørrelser.