Strandkål hører til korsblomstfamilien. Den findes på stranden i forsommeren og blomstrer omkring juni. Planten er tidligere blevet dyrket i Europa på samme måde som julesalat, hvor planten udvikler blege skud, når den vokser i mørke (etiolering). Den er spist som snack, samt i suppe og salat.
Planten indeholder forskellige glucosinolater med epiprogoitrin, som det dominerende glukosinolat. Glukosinolater kan omdannes til bl.a. isothiocyanater og thiocyanater. Thiocyanater kan påvirke jodoptagelsen og dannelsen af hormoner i skjoldbruskirtlen. Overdrevent indtag af strandkål kan føre til forstørret skjoldbruskkirtel, og i værste fald påvirke det normale stofskifte og normal vækst i mennesker. Opvarmning af strandkål kan medføre en lavere koncentration af nedbrydningsprodukterne fra glucosinolater, men de bliver ikke fjernet fuldstændig. Frøet indeholder erucasyre. Der er ikke rapporteret om akutte forgiftninger eller andre toksikologiske effekter ved indtag af strandkål.
Strandkål bør dog ikke spises i mængder, som man vil kunne spise anden kål. Det vurderes samlet, at strandkål kan spises i moderate mængder (som 30 g råt bladmateriale 3 gange i sæsonen).
Der er ikke kendskab til forvekslingsmuligheder.