Når dit projekt munder ud i, at en fødevare skal markedsføres eller på anden måde omtales i kommercielle meddelelser som f.eks. reklame – så gælder anprisningsreglerne.
Hvis din virksomhed f.eks. anvender begrebet såsom ”superfood” eller vil sætte en anden slags trumf på sundhedseffekten i kommercielle meddelelser, er der tale om anprisninger.
Du skal være opmærksom på, at din virksomhed ikke må skrive noget om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, fordi det er forbudt i hele EU. Du må f.eks. ikke angive, at fødevaren kan forebygge eksem.
Anprisningsreglerne gælder også for kommercielle meddelelser, hvis din virksomhed får økonomisk tilskud til udvikling af dine fødevarer fra en myndighed; f.eks. støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet i Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Og, hvis din virksomhed samarbejder med myndigheder eller institutioner (f.eks. universiteter og universitetshospitaler), eller oprindeligt er udviklet i eller til forsøg.
Du skal også være opmærksom på, at Fødevarestyrelsen ikke kan forhåndsgodkende jeres markedsføringsmateriale eller de anprisninger, I vælger at bruge. Det betyder, at Fødevarestyrelsen først ved en konkret kontrol af produktet eller ved en anmeldelse (klage) tager stilling til, om reglerne er overholdt.
Anprisnings- og mærkningsreglerne sætter krav og begrænsninger
Din virksomhed må kun anprise med ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber for fødevarer, hvis anprisningerne er EU-godkendt. Du skal kunne dokumentere, at det, der oplyses på fødevaren, er omfattet af en EU-godkendelse.
Fødevarer må aldrig anprises med, at de kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, fordi det er forbudt i hele EU.