Ernærings- og sundhedsanprisninger

Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige oplysninger, som gives i forbindelse med markedsføringen af fødevarer.

Hvad er en anprisning?

Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige oplysninger, som din virksomhed kan vælge at give i forbindelse med markedsføringen af fødevarer.

Alle angivelser, logoer, billeder, symboler og varemærker, som indikerer en ernæringsmæssig eller sundhedsmæssig egenskab ved et produkt eller ved produktets effekt på sundheden, er ernærings- eller sundhedsanprisninger.​

Ernæringsanprisninger

Ernæringsanprisninger er budskaber, der indikerer, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et konkret indhold/fravær af energi, næringsstoffer eller andre stoffer.

Eksempler på ernæringsa​​​nprisninger er:

  • Sukkerfri
  • Højt fiberindhold​
  • Indeholder omega-3 fedtsyrer

 

Sundhedsanprisninger

Sundhedsanprisninger er budskaber, der fortæller noget om, at der er en sammenhæng mellem et indtag af en fødevare eller en bestanddel af fødevaren og effekt på sundheden.

Eksempler på sundhed​​sanprisninger er:

  • Calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne.
  • Plantesteroler kan sænke kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom​​

Forbud mod at anprise en virkning på eller forebyggelse af sygdom (sygdomsanprisninger)

Det er forbudt at anvende angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Det fremgår af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Udvikler du nye fødevarer, skal du kende anprisningsreglerne

Når dit projekt munder ud i, at en fødevare skal markedsføres eller på anden måde omtales i kommercielle meddelelser som f.eks. reklame – så gælder anprisningsreglerne.

Hvis din virksomhed f.eks. anvender begrebet såsom ”superfood” eller vil sætte en anden slags trumf på sundhedseffekten i kommercielle meddelelser, er der tale om anprisninger.

Du skal være opmærksom på, at din virksomhed ikke må skrive noget om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, fordi det er forbudt i hele EU. Du må f.eks. ikke angive, at fødevaren kan forebygge eksem.

Anprisningsreglerne gælder også for kommercielle meddelelser, hvis din virksomhed får økonomisk tilskud til udvikling af dine fødevarer fra en myndighed; f.eks. støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet i Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Og, hvis din virksomhed samarbejder med myndigheder eller institutioner (f.eks. universiteter og universitetshospitaler), eller oprindeligt er udviklet i eller til forsøg.

Du skal også være opmærksom på, at Fødevarestyrelsen ikke kan forhåndsgodkende jeres markedsføringsmateriale eller de anprisninger, I vælger at bruge. Det betyder, at Fødevarestyrelsen først ved en konkret kontrol af produktet eller ved en anmeldelse (klage) tager stilling til, om reglerne er overholdt.

Anprisnings- og mærkningsreglerne sætter krav og begrænsninger

Din virksomhed må kun anprise med ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber for fødevarer, hvis anprisningerne er EU-godkendt. Du skal kunne dokumentere, at det, der oplyses på fødevaren, er omfattet af en EU-godkendelse.

Fødevarer må aldrig anprises med, at de kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, fordi det er forbudt i hele EU.

Anprisninger relateret til skønhed - "beauty claims"

Sundhedsanprisninger kan være relateret til skønhed. De kaldes undertiden ”beauty claims” eller "skønhedsanprisninger".

Anprisningsforordningen regulerer kun ”skønhedsanprisninger”, der angiver eller indikerer en gavnlig, fysiologisk effekt på hudens sundhed. Bruger du uspecifikke sundhedsanprisninger som f.eks. ”godt for din hud” eller ”opretholder fugtbalance” i markedsføringen af et produkt, skal produktet også have angivet en EU-godkendt sundhedsanprisning for at være lovlig.

Visse skønhedsanprisninger er ikke sundhedsanprisninger i henhold til forordningen. Det er anprisninger, der udelukkende henviser til en skønhedseffekt, og hvor der ikke er tilknyttet en kropsfunktion eller en henvisning til sundhed i øvrigt. Det kan f.eks. være en anprisning af zink og dets effekt på dårlig ånde. Disse rene skønhedsanprisninger må ikke vildlede forbrugerne, og virksomheder har ansvaret for at kunne videnskabeligt dokumentere den anpriste effekt.