Eksempler på Novel Food status

Frø, frømel, proteinpulver fra frø, affedtede hampefrø samt frøolie er ikke novel food. Ligeledes er brugen af hampeblade i te heller ikke novel food. Disse skal være af sorter af industri-hamp, som er optaget i EU's sortskatalog, og som er fri for eller har lavt indhold af tetrahydrocannabinol (THC). 

EU-Kommissionen har fastsat grænseværdier for indhold af THC i hampefrø og produkter heraf.

Fødevarestyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for THC i te af hampeblade.

Læs om grænseværdier for tetrahydrocannabinol (THC) i fødevarer

Andre dele af hampeplanten (f.eks. topskud, blomst, stængel og rod) er novel food, og må ikke anvendes i fødevarer. Det gælder også for ekstrakter af disse plantedele.

Information om regler for hamp og cannabidiol (CBD)-holdige fødevarer (pdf)

Se Lægemiddelstyrelsens information om produkter, der indeholder cannabis

Se Miljøstyrelsens information om cannabis og CBD i kosmetiske produkter

Cannabidiol (CBD) er novel food og skal derfor novel food-godkendes før markedsføring. 

Ekstrakter af hampeplanten (Cannabis sativa L.) og afledte produk​ter med indhold af cannabinoider (herunder CBD) er novel food. Det samme gælder for ekstrakter af andre cannabinoid-holdige planter samt for syntetisk fremstillede cannabinoider.

Der er på nuværende tidspunkt ikke givet nogen novel food-godkendelser til CBD-produkter, og de er derfor ikke lovlige at markedsføre som fødevarer (herunder kosttilskud). 

Reglerne for novel food er gældende i hele EU. Det ikke er tilladt at markedsføre CBD-produkter som fødevarer (inklusiv kosttilskud) i alle EU-lande. Mange udenlandske virksomheder skriver, at deres CBD-olie er lovlig. Dette er ikke korrekt.

Information om regler for hamp og cannabidiol (CBD)-holdige fødevarer (pdf)

Se Lægemiddelstyrelsens information om produkter der indeholder cannabis

Se Miljøstyrelsens information om cannabis og CBD i kosmetiske produkter

Bladene fra steviaplanten (Stevia rebaudiana Bertoni) er novel food i almindelige fødevarer - men ikke i kosttilskud. Planten må derfor kun markedsføres i kosttilskud. Skal den anvendes i almindelige fødevarer kræver det en forudgående novel food-godkendelse. Dog er te, urtete og frugtte, der indeholder eller er fremstillet af bladene af stevia, ikke novel food, hvis den indtages som sådan (dvs. som brygget te). Det fremgår af EU's Novel Food Catalogue.

Se Novel food status for Stevia i EU's Novel Food Catalogue

Anvendelsen af ekstrakter af steviablade som sødestof eller aroma er omfattet af henholdsvis Forordning (EU) 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer og Forordning (EU) 1334/2008 om aroma.

Læs mere om brugen af stevia som sødestof

Fødevarestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at planteskoler og internethandlende i visse tilfælde udbyder stevia-planter til salg som fødevarer, selv om stevia-planten i sig selv, ikke er sikkerhedsvurderet og godkendt til markedsføring som fødevare i EU. Fødevarestyrelsen fraråder forbrugerne at bruge denne plante i mad eller drikkevarer, udover som brygget te af bladene, da man ikke ved nok om eventuelle sundhedsmæssige risici forbundet med indtag af planten.

Hele chiafrø er novel food-godkendt i EU til brug i en række fødevarekategorier. Godkendelsen af chiafrø er gældende for alle virksomheder.

Chiaolie og affedtet pulver af chiafrø er også novel food-godkendt.

I EU-listen over godkendte novel food, fremgår det hvilken fødevarekategorier og mængder chiafrø og pulver og olie af chiafrø er godkendt til.

Gå til lovstof om novel food

Gojibær af arten Lycium barbarum er ikke novel food. Gojibær, som er tørrede frugter fra planten bukketorn, findes i to varianter. Den ene variant, frugter fra arten Lycium barbarum, er ikke novel food og derfor tilladt at markedsføre.

Den anden variant, frugter fra arten Lycium chinenses, betragtes som novel food og kræver derfor en novel food-godkendelse, før den kan markedsføres. De to typer gojibær kan ikke skelnes fra hinanden, og virksomhederne skal derfor have dokumentation for, hvilken art der er tale om.

Er insekter tilladt i fødevarer? 

Insekter som fødevarer er tilladt, hvis de er godkendt under novel food-reglerne. 

Der er på nuværende tidspunkt godkendt fire forskellige slags insekter til brug i fødevarer. Det er larver af melskrubbe (Tenebrio molitor) (melorme), almindelig vandregræshoppe (Locusta migratoria), husfårekylling (Acheta domesticus) og larver af hønseribille (Alphitobius diaperinus). Den første godkendelse, som var for larver af melskrubbe (melorme), blev givet i 2021.

Insekter må kun bruges i de fødevarer, de er godkendt til. Ligeledes skal de fastsatte maksimumgrænser samt mærkningskrav overholdes.

Godkendelserne på insekter kan du finde i EU-listen over godkendte novel foods. 

Find EU-listen under lovstof

Navnet på insektet skal fremgå af ingredienslisten på de fødevarer, der indeholder dem

I novel food-godkendelserne for insekterne fremgår det, hvad insekterne skal kaldes i mærkningen på fødevarer, der indeholder dem. Dette navn skal fremgå af ingredienslisten. 

Ligeledes er der fastsat krav i godkendelserne om, at det skal fremgå af mærkningen at insekter kan fremkalde en allergisk reaktion hos forbrugere med kendte allergier over for krebsdyr, støvmider, og for nogle godkendelser også bløddyr. Denne information skal stå tæt på ingredienslisten.

Godkendelser på insekterne kan du finde i EU-listen over godkendte novel foods. 

Find EU-listen under lovstof

Overgangsordning for salg af hele insekter

Hele insekter kan være lovlige på marked, selvom de ikke fremgår af EU-listen over godkendte novel foods. På grund af en juridisk uklarhed i den tidligere novel food-forordning var insekter i form af hele dyr ikke omfattet af novel food-reglerne. Med de opdaterede novel food-regler, gældende fra 1. januar 2018, blev det juridisk klart, at hele dyr, herunder hele insekter, også er omfattet af novel food-reglerne. Der blev derfor etableret en overgangsordning:

Hele insekter, som var lovligt markedsført før den 1. januar 2018, kan fortsat markedsføres, hvis der senest 1. januar 2019, blev indsendt en novel food-ansøgning om godkendelse af fødevaren. Disse hele insekter kan fortsat markedsføres, indtil der er taget stilling til ansøgningen. Overgangsordningen udløber, når alle ansøgninger om det pågældende insekt er færdigbehandlede i EU. 

Læs mere om reglerne for brug af insekter til fødevarer og foder

Bladene af arten Oxalis acetosella, som er en plante, der vokser i de danske skove, er ikke novel food.

Men Oxalis-art Oxalis vulcanicola (synonym Oxalis spiralis), som også markedsføres under det danske navn rød skovsyre, betragtes som novel food og kræver derfor en novel food-godkendelse, før den kan markedsføres som fødevare. Denne art dyrkes i danske gartnerier og kaldes også vulkansk surkløver.

Alternativt skal det kunne dokumenteres over for Fødevarestyrelsen, at Oxalis vulcanicola har været spist i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997 og dermed ikke er novel food.

Roden af Panax ginseng C.A. Meyer ikke betragtes som novel food.

Virksomheder, der ønsker at markedsføre fødevarer med ginseng, skal være opmærksomme på, om den art ginseng, der anvendes, betragtes som novel food.

Bemærk, at et ekstrakt i nogle tilfælde godt kan være novel food, selvom selve arten af ginseng ikke er det.