Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden)

Søg tilskud fra Plantefonden til innovative projekter, der styrker produktion, udvikling og forbrug af plantebaserede fødevarer.

Fonden for Plantebaserede Fødevarers formål er at bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren. Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) er etableret som et led i den grønne omstilling af dansk landbrug og madforbrug.

Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, og blev den 23. februar 2023 vedtaget som lov af samtlige partier i Folketinget. Fonden blev i 2023 finansieret med 675 mio. kr. fra 2023 til 2030.

Plantefondens formål er at sikre en dansk førerposition for produktion og udvikling af plantebaserede fødevarer – og samtidig at langt flere af dem havner på danskernes tallerkener.

Allerede tre måneder efter at Plantefonden var vedtaget ved lov, indkaldtes projektansøgninger til Plantefondens første ansøgningsrunde, og i november måned 2023, kunne bestyrelsen give tilsagn til de første 36 projekter.

Plantefonden er den første statsfinansierede ordning, der udelukkende giver projekttilskud til plantebaserede fødevareprojekter.

Fonden ledes af en ministerudpeget bestyrelse bestående af 11 medlemmer, der er udpeget på baggrund af indstillinger fra en række foreninger og organisationer.

Se mere om Plantefondens bestyrelse her

Bestyrelsen betjenes af et sekretariat, beliggende i Fødevarestyrelsen.

Ny politisk aftale sikrer Plantefondens fremtid

Som et led i den politiske aftale om Den Grønne Trepart, der blev indgået den 18. november 2024, blev Plantefonden stadfæstet som en permanent ordning.

Samtidig tilførtes Plantefonden yderligere finansiering for i alt 420 mio. kr. i årene fra 2025 til 2030.

Dermed vil Plantefonden frem til 2030 uddele tilskud til plantebaserede fødevareprojekter for over 1 mia. kr. 

Spørgsmål og svar

Alle organisationer med et aktivt CVR nummer kan søge. Man kan søge som privat virksomhed, forsknings- og videnformidlingsinstitution og offentlig institution, såfremt man falder ind under disse kategorier. Privatpersoner kan ikke søge.

Fonden kan yde tilskud til aktiviteter som; vidensudvekslings- og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lign.

Der kan ansøge om støtte til dækning af projektets udgifter. Plantefonden kan dække fra 100.000 kr. og op til 15 mio. kr.

Formået med Plantefonden er at bidrage til udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor.

Nej. Plantefonden er en statslig tilskudsordning.

Kontakt

Plantefondens sekretariat

Tlf.: +45 72 27 51 97
E-mail: plantefonden@fvst.dk

Åbningstider:
Mandag - fredag 08:30-14:00