Jura spiller en central rolle i det meste af styrelsens arbejde, og jurister er ansat på tværs af hele organisationen. Fra sagsbehandling til udarbejdelse af bekendtgørelser og tolkning af EU-regler. Mulighederne er mange.
En del af noget større
Som en del af styrelsen kommer du til at arbejde med samfundsaktuelle dagsordener, som sætter et aftryk på danskernes hverdag. Du vil bidrage til at fremme en bæredygtig dansk fødevareproduktion og arbejde for sunde mennesker og dyr.
I styrelsen sikrer vi blandt andet, at regler om dyrevelfærd og fødevaresikkerhed bliver overholdt med vejledning og kontrol fra jord til bord. Det gør vi for, at Danmark kan være et af de lande i verden med den bedste dyrevelfærd og dyresundhed, og for at danskerne kan føle sig trygge, når de putter mad i indkøbskurven.
Vil du være med?
Vi er omkring 100 jurister og vi samles jævnligt på tværs for at dyrke det faglige og kollegiale fællesskab. Det gør vi blandt andet på den årlige Juristdag og på Juristforum, hvor vi mødes på tværs og taler om aktuelle faglige emner.